sådan smadrer du dine knæ

Her er opskriften på hvordan man smadrer sine knæ:

1. fredag til suppe-steg-is-fest med hele den pukkelryggede
2. lørdag og søndag til Projekt Kort landssamling under Anni Bissø´s stramme styring
3. mandag ud og skyde en 60-skuds 10m luft turneringsrunde uden at være trænet op til det
4. tirsdag til heavy metal rockkoncert med Kittie i et af Hamborgs mest skumle spillesteder

Piiiiv! Mit gamle kadaver ka snart ikke følge med til mit ungdommelige sind... eller noget...

luft i kolding

Bo har lokket mig til at skyde en 10m luft turnering for Kolding.
Vi havde aftalt at mødes på skydebanen lige efter arbejde. Jeg nåede dog lige et smut forbi den gyldne ovn efter en god sandwich som jeg lige fik spist inden jeg skulle ind og skyde.

Jeg havde lidt opstartsvanskeligheder, især fordi min gamle Anschütz luftriffel ikke er nær så tung som min Feinwerkbau, og ikke lige så nemt falder ned i min skydestilling. Det kostede mig nogle dyre point i starten, men sluttede da med 541 point. Lidt over en 9er i snit.

I sidste uge trænede jeg en 40-skuds serie og regnede med at jeg var klar til at skyde en 60-skuds idag. Men især fordi jeg har skudt hele weekenden, ku jeg godt mærke i mine knæ at jeg havde belastet dem lidt rigeligt.
Men alligevel formåede jeg at ignorere smerten og holde mit mentale fokus oppe omkring riflen og skyde tilfredsstillende skud hele vejen igennem. Det er jeg lidt stolt af, for hvis man har en dårlig undskyldning er det for nemt at komme til at fokusere på smerten og blive ligeglad med dårlige skud.

Bo snakker godt for at jeg skal melde mig ind i Kolding, men det vil jeg nu lige overveje en ekstra gang. Det er ikke fordi det er dyrt. De tager 420,- i kontingent og 5,- i baneleje.

Men jeg er i forvejen medlem af 3 skytteforeninger, og i sommers skød jeg for en fjerde. Og nu kommer Kolding så på banen som en femte! Ak ja, sådan er det jo at være en eftertragtet top-atlet ;o)
Men jeg kommer nu nok til at rydde lidt op i alle mine medlemsskaber. Jeg ka jo ikke være aktivt skydende i 5 foreninger.

luftriffel til testskydning

Efter at have fået den afgørende underskrift på projektlånet til min nye Feinwerkbau Luftriffel, ringede jeg søndag aften til våbenpusheren i Århus (Kjeld Holm) for at fortælle om fremskridtet.
Jeg fik at vide at han havde bestilt riflen til mig, og at den lige nu var på vej ned til H&N i Tyskland hvor den skal testskydes for at finde nogle hagl der passer til den.
Så med lidt held kan riflen nå at komme til Århus til næste weekend :o)

søndag i skyttens tegn

De forbandede skotter hælder kinin (eller hvad det stof nu hedder) i deres whisky for at begrænse alkoholmisbruget i den skotske befolkning. Det gør at man bliver meget dårlig hvis man drikker for meget. Men behøver de da osse hælde det i de whisky de eksporterer?! Jeg havde det i al fald ikke specielt godt søndag morgen.

Det hjalp dog med lidt morgenmad og et par kopper kaffe. Efter morgenmaden var der stillet op så vi kunne smøre madpakker til frokost. Det er da helt ok at vi selv kan bestemme hvad der skal på. Det behagede i hvert fald vrøvlehovederne. Men det er måske lidt meget med madpakker to dage i streg... måske jeg skal foreslå at vi selv medbringer mad til lørdag middag hjemmefra. Så har vi mulighed for at variere det lidt. Især hvis vi i forvejen ved at vi skal have madpakke søndag middag også.

Finale
På vest-holdet lagde vi hårdt ud med at skyde vores traditionelle 10-skuds finale med tiendedelsmarkering, og med handicap ud fra gennemsnittet på DDS ranglisten.
Vi spytter 10 kr. i puljen hver til denne finale. Og winner-takes-it-all. Men det mest spændende er at se hvem der vinder retten/pligten til at bage kage til næste samling. Denne gang skulle det være den skytte der endte som nr. 7
I de år jeg har været med i projektet er det lykkedes mig at undgå kage-bage-retten. Men denne gang påstod de at det var mig.
Selv efter nøje ekstrakontrol af regnearket måtte jeg se mig slået.
Men allermest paf blev jeg over at konstatere at jeg med en rimelig god finale på 104,6 point alligevel blev smidt helt ned midt i feltet. Det er handicappet der gør udslaget, og det er beregnet ud fra mit gennemsnit. men ok, sidste vinter havde jeg ikke specielt meget fokus på .22 skydning, så måske er dette min straf for ikke at koncentrere mig om den disciplin man bliver målt på?

Blitzkrieg
Under vores finale var der en fra øst-holdet der tog billeder - med blitz, og helst lige i det sekund hvor skuddet skulle til at gå.
Ved første blitz blev jeg overrasket og min umiddelbare reaktion var at jeg var blevet forstyrret i mit skud, så jeg tog riflen ned og startede forfra.
Ved et senere blitz havde jeg fingeren 90% inde på aftrækket, og konstaterede at mine øjne kom ud af fokus et par sekunder. Jeg slap så aftrækket men beholdt riflen oppe og startede forfra på aftrækket.
Jeg er nu i vildrede over hvordan jeg bør forholde mig når der fotograferes på banerne under skydningen. Jeg er tilhænger af at der bliver taget billeder for at give de bedst mulige PR tiltag.
Men hvordan skal jeg træne dette fænomen?

Mit indre skudur er på 26 sekunder. Dvs. det er den tid det tager mig at gennemgå min skudrytme fra jeg løfter riflen fra bordet, til skuddet går.
Jeg er opdraget til at tage riflen ned og starte forfra ved den mindste forstyrrelse i min skudrytme. Men hvis der er en ivrig fotograf på banen, kan det være svært at finde 26 blitzfri sekunder til at gennemføre et skud, og så kniber det med at blive færdig til tiden hvis jeg for hvert skud skal tage riflen ned en masse gange.
Omvendt, skal jeg så lægge ekstra sekunder til mit skudur så der er tid til denne ekstra fokusering? Det tager vel 3-4 sekunder før øjet er faldet til ro og atter kan fokusere korrekt. Plus den tid det tager at gennemføre et korrekt aftræk. Så er mit skudur pludselig oppe på 33-35 sekunder.
Skal jeg så begynde at træne i at forlænge mit skudur med meget kort varsel for hvert fjerde skud? Det vil jo betyde at jeg så har 2 forskellige skudrytmer (spisesedler) som skal vedligeholdes!

Landskamp
Senere på formiddagen skulle vi skyde landskamp, østholdet mod vestholdet. Efter en hård kamp mod René tabte jeg matchpointet. Nok mest fordi jeg var så træt i kroppen at jeg ikke havde energi til at stabilisere min pendling. Men jeg har osse været hård ved mig selv i flere dage i træk. Min fysiske udholdenhed er jo ikke ubegrænset.

Efter landskampen skød vi endnu en finale hvor østholdet osse var med. Alt i alt synes jeg vi skød lidt for mange tællende skud til denne landssamling. Vi har tidligere skudt flere skud, og haft mere fokus på forskellige træningsøvelser. Alligevel mener jeg at det har været en af de bedre landssamlinger jeg har deltaget i. Der var en god stemning, og jeg tror de nye deltagere kommer til at befinde sig godt blandt de gamle.

Efter at have spist vores selvsmurte madpakker holdt vi en kort evaluering. Den blev kort, for der blev ret hurtigt spurgt om der var nogen der havde mere "på falderebet". Det er det samme som at sige at vi ikke må komme med flere ting, fordi folk vil hjem hurtigst muligt.
Om der var nogen der brændte inde med noget, ved jeg ikke. Men det var lidt synd at det skulle afstumpes på den måde.

Efter at have pakket bilen og taget afsked med alle de andre, kørte vi så sydpå igen, og Thomas konstaterede at man sover udmærket i en MINI.
Da jeg kom hjem nåede jeg knap nok ind af døren, for sofaen stod på lur til at overfalde mig og slap mig først en del timer senere.

Projekt kort landssamling

Jeg havde glædet mig rigtig meget til landssamlingen i Projekt Kort. Dels fordi jeg af erfaring ved at jeg får enormt meget input med hjem og arbejde med i mit skydning.
Og dels pga. det sociale samvær med de andre skytter.

På det nye hold var der ca. halvt nytilkomne og halvt tidligere deltagere. Det er godt, for så bliver traditionerne videreført, samtidig med at de nye deltagere kan komme med nye syn og input til os andre.

Træt
Jeg havde været til traditionel sønderjysk suppe-steg-is-fest fredag aften. Jeg havde tilbudt mine forældre at være chauffør, men det endte med at jeg kom ret sent i seng. Der blev spillet tysk slagermusik kombineret med det værste fra dansktoppen, og mine forældre er meget danselystne, så det var noget af en kamp at få dem overtalt til at ville med hjem istedet for at danse hele natten.
Jeg vidste udmærket at jeg ville få brug for så meget energi som muligt for at få noget ud af landssamlingen. Og det passede mig meget dårligt at jeg havde fået så lidt søvn.

Thomas kom tidligt ned til mig med rundstykker, og så pakkede vi Gurli og kørte til Vingsted. Straks vi ankom blev vi mødt af en masse dejlige glade mennesker, og det gav mig pludselig ekstra energi, bare fordi jeg var i samme lokale som alle disse energiske skytter.

Noget af det allerførste jeg fik på plads var Eriks underskrift på ansøgningen om projektlån til min nye luftriffel. Glæder mig altså til at få den riffel!

Vi startede med fri træning, og jeg fik justeret min stilling med fokus på min hofte og en mindre tilpasning af min aftrækkersko. Det er utroligt som trænerne kan få øje på nye detaljer der kan justeres på.

Til middag fik vi madpakker fra vandrerhjemmet. Jeg synes de var bedre end dem vi tidligere har fået. Men selvfølgelig skulle de sædvanlige vrøvlehoveder brokke sig over dem.

Eftermiddagen gik bl.a. med en testmatch og flere skudøvelser. Men det var nu dejligt at "få nogle skud i kroppen" efter en stille sensommer.

Foredrag
Senere på eftermiddagen havde vi et foredrag om våbenrengøring. Der var nu ikke meget nyt under solen, og der var flere der mente at det var spild af tid. Egentlig ser jeg osse dette som en meget grundlæggende viden som mest hører hjemme på det voksenskytte-kursus som er påkrævet for at blive optaget i projektet. På samme måde som der er krav om at skytten har prøvet at skyde før og har grundpricipperne i stillingerne på plads.
Men ok, der var afbud fra den oprindelige fordragsholder, og erstatningen var fundet med bare 1 dags varsel. Det var jo heller ikke helt uinteressant, nok bare ikke så vildt relevant.

På vandrehjem
Efter dagens skydning kørte vi op til vandrehjemmet i Skibet, nær Vejle. Det er et rigtig hyggeligt sted. Jeg kom til at bo på 4-mands værelse sammen med Thomas, Frank og Bo. Vi har før boet på Møllen i Vingsted. Og det er osse et hyggeligt sted, og på en måde lidt mere intimt når vi alle skal bo i større sovesale. 4-mands værelserne, kan jeg godt frygte kan være med til at skabe noget klikedannelse. Jeg selv boede jo f.eks. kun sammen med syd/sønderjyder.
Klikedannelse er nu ikke noget der har været særligt udpræget i projektet hidtil. Men det kommer nok meget an på de mennesker der deltager i projektet.

Efter indkvartering stod vi sultne i over en halv time og ventede på at få aftensmad. Det var noget kyllingebryst med ris, sovs og grøntsager. Ikke nogen kulinarisk sensation, men et solidt måltid som gjorde godt oven på dagens træning.

Efter aftensmaden blev vi opdelt i øst/vest og holdt informationsmøde. Vi lavede en noget atypisk præsentationsrunde, hvor vi fortalte om hvorfor vi ville med i projektet og hvad vi ellers havde på hjerte. En interessant fællesnævner er at flere udtrykker at de "hiver energi" ud af projektet. Jeg synes det er svært at beskrive præcis hvad det er vi får ud af at deltage i projektet. Men "energi" er en ret rammende beskrivelse.

Vi skulle være færdig med mødet inden Kessler skulle bokse. Men jeg nåede da osse lige at vise mit projekt med at samle GPS data for samtlige skydebaner, og få samlet et par ambassadører der vil hjælpe mig med den præcise lokation af hver enkelt skydebane.

Aftenen endte selvfølgelig med at vi sad på et værelse og så Jackie Chan og nød et glas whisky eller ti.

Børnetræner for en dag

Poul fra Grænseegnen havde skrevet til mig for at høre om jeg ku hjælpe med at passe børnene på skydebanen. 2 af de faste trænere var forhindret.
Det ku jeg godt, og det var en god lejlighed til at ta mig sammen og køre på skydebanen.

Jeg tog mig af de allermindste børn og netop som jeg havde konstateret at der faktisk var lidt halvkøligt på banen, kom Jytte med en kop varm kaffe til mig :o) man sku tro hun var tankelæser.

Jeg ka ikke påstå at jeg kender børnene, men de kendte åbenbart mig. "har du den der fancy riffel med idag?" blev jeg spurgt... men det var nu pusterøret jeg havde taget med.

Jeg har en teori om at børnene lytter mere til de guldkorn jeg kommer med, netop fordi jeg så sjældent hjælper dem. Dengang jeg var fast træner, havde jeg ikke så nemt ved at trænge igennem med mine budskaber som jeg har nu, hvor jeg kun sjældent er der.
Måske ser de mig som mere seriøs pga. alt mit udstyr og min fancy riffel? Måske ved de at de kan suge noget andet ud af mig som de ikke får hos deres daglige trænere?
Børn er jo ikke dumme, og selv lille Emilie, der skød 15m for første gang, lyttede interesseret efter mine tørre teorier om hvorfor jeg er ligeglad med om de skyder 10ere når bare skuddene sidder oven i hinanden.

Desværre kan jeg så ikke følge op på om de nu husker at koncentrere sig om de ting som jeg slutter af med at gi dem som "lektie" til næste gang de kommer og skyder.
Et barn får måske besked på næste gang at starte med at koncentrere sig om skudrytmen, eller det hårde punkt på aftrækket, eller placeringen af albuerne, eller helt andre ting. Men når jeg ikke er fast træner, kan jeg ikke se om de nu også husker det næste gang.

Bagefter fik jeg selv chancen for at hoppe i skydetøjet og gå ned og skyde lidt med luftgevær. Jeg havde lidt udfordringer med at komme ordentlig ind i min stilling. Riflen er noget letter end min .22 Feinwerkbau og falder ikke så nemt derhen hvor jeg gerne vil ha den hen.
Ok, det ka godt være det bare er en dårlig undskyldning for at jeg heller vil have en ny Feinwerkbau luftriffel osse... men nu må jeg lige se om jeg får lånet på plads gennem Projekt Kort. Så får jeg nok sådan en osse...

Når jeg skyder luft tænker jeg slet ikke over prisen pr skud, så jeg startede bare med at skyde en masse skud for at få noget rytme ind i kroppen.
Men jeg har åbenbart ikke skudt luft siden Thomas i sommers lånte mine sigtemidler til at skyde 100m i Bisley i England.
Da jeg trak skiven ind, sad mine skud i hvert fald i en pæn klump i det hvide langt under centrum.

Det var der selvfølgelig nogen af ungerne der så, og efter at jeg netop havde hånet nogle af dem for ikke at kunne ramme midten, så fik jeg straks retur af samme skuffe.
Nå... man ligger jo som man har redt ;o)

Jeg får efterhånden mere og mere lyst til at skyde luft istedet for .22.
Det er en anderledes oplevelse, og det behager mig godt og giver mig på en måde en mere rolig sindstilstand. Måske fordi jeg er mere fokuseret på at slappe af og mærke/aflæse det lillebitte rekyle?

bestyrelsesmøde

Vi har ikke haft bestyrelsesmøde i DDS Sønderjylland siden det møde i Maj som jeg glippede fordi jeg kørte i stykker med min gamle bil.
Men nu var det så tid igen.

Da jeg ankom til SI Centret fandt jeg amtsformanden i cafeteriet hvor han spiste frokost med vores nye sekretær/forretningsfører Didde. Hun skulle så lige ha godkendt noget med noget adgang til vores bankkonti for at kunne administrere vores finanser. Det fik hun selvfølgelig.
Mødet gik som sædvanligt trægt og selvom dagsordenen allerede indholdt mange punkter, og endda var blevet udvidet forud for mødet, så kom der selvfølgelig lige et par ekstra punkter på i sidste øjeblik.
Flere punkter kunne ha være håndteret via email rundt til bestyrelsen, og nogle punkter synes jeg slet ikke hører hjemme i bestyrelsen da det ikke vedrører alle. Men den klassiske tanke er jo at vi tager tingene med når vi nu alligevel er samlet.
ny struktur godt modtaget.
Når først mødet er igang, så kører det bare derudaf. Og end ikke det, at kaffen bliver bragt ind efter halvanden time giver nogen reaktion. Så da vi endelig fik lagt en kaffepause ind i det stramme program, så var den lune pæretærte blevet kold.

Et af de punkter som jeg så frem til var en drøftelse af fremtiden for et regionsopdelt sønderjylland. Et emne som vi for et par år siden også behandlede, hvor jeg allerede dengang talte for en nedlæggelse af regionerne. Men dengang lavede vi et redningsforsøg i region nordvest, da sydøst kørte helt ok. Men nu er der så problemer i sydøst, og så ville jeg gerne genoptage diskussionen omkring en nedlæggelse.

I praksis mener jeg ikke at regionerne som politisk organ har nogen legitimitet i DDS Sønderjylland. Det eneste de idag eksisterer for er for at arrangere stævner og turneringer. Al politisk kommunikation går uden om regionerne og direkte til amtsforeningen. Og når vi så stadig sidder 10 mand til bestyrelsesmøderne og ikke kan blive færdige så er det vist på tide at modernisere organisationen lidt.

Jeg har så lavet et forslag hvor jeg ikke kun skærer regionerne væk, men også flytter PR-udvalget væk fra bestyrelsen. Og så har jeg været så fræk at lægge riffeludvalgene sammen, så riffel kun har 1 post i bestyrelsen istedet for både at have en kortdistance og en langdistance post.
Riffeludvalget vil så bestå af 3 under-udvalg, Kortdistance-sommer, Kortdistance-vinter og Langdistance.
Denne model vil give en bestyrelse på 5 stemmeberettigede personer, og det vil give en mere dynamisk bestyrelse, ikke mindst til møderne som må være nemmere at gennemføre. Især hvis lavpraktiske spørgsmål, som kun berører f.eks. riffel, bliver afklaret direkte af det berørte aktivitetsudvalg.
Den stævneaktivitet der idag er i især region sydøst skal så ikke dø bare fordi vi nedlægger regionerne. Men de får istedet en eller flere tovholdere, der er tilknyttet bestyrelsen som ressourcepersoner, og som har opgaven med at finde en forening der vil holde stævne næste år, og bære traditionerne videre.
Dermed vil aktiviteten leve videre, selvom vi organisatorisk nedlægger regionsopdelingen af sønderjylland.

Efter at have været på trilogi-seminar med DGI, har jeg også prøvet at tænke tankerne videre og prøvet at konstruere en organisation efter trilogimodellens principper.

I princippet vil det være det samme som at hæve forretningsudvalget til at være den overordnede ledelse, og så lade aktivitetsudvalgene have meget mere af den direkte udførende beslutningsmagt over for enhver slags spørgsmål der har noget med aktiviterne at gøre. Dvs. ledelsens fokus er ikke direkte på de enkelte aktiviteters ve og vel, men mere på om "virksomheden" DDS Sønderjylland arbejder for at opnå sine mål, og samtidig er den økonomiske og politiske styreenhed som stabiliserer og styrker de rammer som entusiasterne skal arbejde under i de enkelte aktiviteter.
Jeg vil dog straks sige at jeg ikke mener at DDS Sønderjylland er moden til en trilogi model lige nu. Om de nogensinde bliver det, er svært at spå om.

Men med min anbefaling af 5-mands bestyrelsen blev mine oplæg taget meget positivt imod. Det var jeg noget mundlam over, for jeg havde nærmest forventet at blive haglet ned med kritik over mine ændringsideer, og så endda nu hvor jeg har meldt ud at jeg ikke selv ønsker at være med i bestyrelsen længere.

Med en lettere forjappet gennemgang af dagsordenens sidste punkter lykkedes det at slutte mødet kl. 22.18

Bagefter fik jeg en kort snak med amtsformanden og især omkring det oplæg som landsforeningen er kommet med omkring en konsulent-organisation. Her er der en rolle som foreningsvejleder som ikke lyder helt uinteressant.

træt efter aftenens energisugende møde, bar min arbejdsdag dagen efter også præg af at jeg ikke var helt så oplagt som det må kunne forventes af en konsulent af min karakter. Men det er jo nok en del af den omkostning der er ved at bestride en bestyrelsespost.

Dumpet - uegnet som dansker

Jeg fik idag et link på facebook. Et link til en online udgave af den test som nydanskere skal bestå for at få dansk indfødsret.

Testen består af 40 spørgsmål, hvor du skal besvare de 32 rigtig for at have ret til at være dansk!

Jeg dumpede... fik kun mellem 28-31 rigtige. Er jeg så ikke dansk?

Pro

• Jeg er født i Danmark, af danske forældre, hvis forældre også var danske og boede hele deres liv i Danmark.
  
• Døbt og konfirmeret i den danske folkekirke
  
• Opvokset i Danmark.
• har været medlem af et dansk spejderkorps (FDF)
  
• Gået i dansk folkeskole inkl. 10 klasse udvidet.
• Gået på dansk handelsskole
• taget flere danske vidergående uddannelser, ganske vist kortere, men stadig...
• taler flydende dansk både med og uden sønderjysk dialekt, og er god til retstavning
  
• har aftjent min værnepligt i Den Kongelige Livgarde
• været professionel soldat i telegraftropperne under Danske Division
  
• civilt har jeg udelukkende arbejdet for danskejede virksomheder
• har tropligtigt betalt min skat til Danmark, også da jeg var selvstændig og let ku fristes af sorte penge
• har tilbagebetalt mit danske studielån
• har trofast sat mit kryds til samtlige udskrevne valg siden jeg fik stemmeret
• bor i en dansk andelsboligforening med historiske relationer
  
• har været medlem af danske idrætsforeninger siden 6-7 års alderen
• har været aktivt medlem af dansk skytteforening siden jeg var 10 år gammel (er idag medlem af 2 danske skytteforeninger)
  
• har været aktiv på frivillig basis i danske skytteforeninger siden jeg var 16 år
• kigger efter blondiner
  

Con

• Jeg har gået i tysk børnehave
• har set meget Sesamstrasse i tysk tv som barn
• er medlem af en tysk skytteforening
  
• køber mine øl hos Fleggaard
• har brune øjne, og har en svaghed for piger med brune øjne
  
• er for dum i spørgsmål omkring danske billedkunstnere fra 1800 tallet

Men nej... jeg dumpede testen, så jeg kan vel ikke med fuld legitimitet kalde mig selv for dansk!?

Testen har i hvert fald fået mig rykket en anelse længere til venstre på den politiske skala. Men hvad betyder det? Nu må jeg jo se om jeg overhovedet får et stemmekort næste gang der er valg.

ANNONCE:
Hjemland søges.
Hvem vil have en frisk ung veluddannet og fremsynet mand som aktiv for jeres land? Er sund og rask, veltalende også på engelsk og tysk, energisk og vedholdende, fokus på karrieren, pligtopfyldende over for samfundet og ikke mindst eftertænksom.
Pris: legitim indfødsret
Henvendelse: ex-dansker@hjemløs.nu

DGI Projektlederuddannelse

Jeg har længe været lidt lun på DGI´s Projektlederuddannelse, men det har været lidt lukket land for mig. Dels fordi jeg ikke direkte har en funktion under DGI, og dels fordi uddannelsen mere er rettet til DGI´s ansatte personale og derfor også foregår i dagtimerne.

Men jeg blev opfordret til at søge alligevel, og sende nogle relevante anbefalinger med.
Jeg snakkede så med min arbejdsgiver Solar A/S omkring denne uddannelse. Vi nåede hurtigt frem til at en projektlederuddannelse var yderst relevant for mit arbejde. Min arbejdsgiver var især tændt på DGI´s udgave ud fra en forventning om en mere blød eller menneskelig indgangsvinkel i forhold til de tilsvarende uddannelser som f.eks. Teknologisk Institut udbyder.
Så arbejdsgiveren ville gerne støtte min uddannelse i form af frihed og dækning af alle omkostninger.

Jeg fik så både min DDS Amtsformand, og det sønderjyske DGI kontor til at skrive nogle bevingede ord som jeg sendte sammen med min ansøgning.

Idag fik jeg så det glædelige svar at jeg var optaget på uddannelsen.
Den starter i slutningen af november og slutter med eksamen i Maj.
Det giver så noget overlap, for jeg er lige startet på et nyt Merkonom modul (Virksomhedskommunikation) som jeg læser på aftenskole om onsdagen. Det modul slutter først med eksamen sidst i januar. Så jeg får en travl vinter!

Et rigtig godt plus ved DGI Projektlederuddannelsen er at den giver merit som modul til min Merkonom uddannelse, så jeg i bedste fald allerede kan kalde mig almindelig merkonom allerede til maj. Bagefter skal jeg så overveje om jeg vil læse videre til akademimerkonom som er en overbygning i form af speciale og afgangsprojekt.

I denne tid tænker jeg meget på min rolle i idrætslivet, især inden for skydning i sønderjylland. Jeg er på vej ud af amtsbestyrelsen og bevæger mig i det hele taget længere væk fra den klassiske årelange post i en fast defineret organisation, og mere over i en projektbaseret indsats. For selvom jeg trækker mig ud kan jeg nok næppe holde mig fra at være aktiv frivillig. Og jeg tror at projektlederuddannelsen vil give mig nogle gode værktøjer til de projekter jeg roder mig ud i i fremtiden.

I forbindelse med at DDS er ved at finde midler til at ansætte 3 foreningskonsulenter, er de også ved at definere en ny organisatorisk struktur for hvordan disse skal samarbejde med foreningerne. Det skal de blandt andet gennem amtsforeningerne, og af frivillig foreningsvejleder i hvert amt som skal fungere som sparring til amtsbestyrelsen og de enkelte kredsforeninger i samarbejde med foreningskonsulenten.
Rollen som uvildig foreningsvejleder kunne måske godt tænde mig en gang i fremtiden.

optaget i P-kort

Endelig kom der en email fra vingsted om at der var et brev på vej i posten der bekræftede at jeg var genoptaget i Projekt Kort - skydetrænings projektet som jeg holder så meget af.

Jeg havde godt nok hørt fra vores træner Erik at der var plads til alle både nye og gamle. Og havde hørt fra Torben fra koordinationsudvalget at der ikke var nogen der blev smidt ud af projektet pga. pladsmangel. Men alligevel var det en stor glæde nu at få den officielle bekræftelse.

Jeg ku se på deltagerlisten at der er en del nye iblandt. Det varede heller ikke længe før nogle af dem fandt mig på facebook. Helt fremmede er de nu heller ikke for det er folk som jeg på et eller andet tidspunkt har mødt ude til stævnerne så de fleste ved jeg godt hvem er. Men jeg glæder mig nu rigtig meget til landssamlingen hvor jeg kan lære de nye bedre at kende.

Deltagerprisen har fået et ordentligt hak opad fra 800,- til 1300,-
Den fri ammunition er sløjfet så vi skal selv have det ammo med vi skal bruge til træningssamlingerne.
Landssamlingerne er skåret ned til kun at være 2 dage istedet for en hel weekend, og der kommer øget egenbetaling til turen til Bisley, hvis den da overhovedet bliver til noget.
Det er et ordentlig slag og selvom det var blandt de forslag som vi selv kom med i projektet, var der nok ikke nogen af os der havde forventet at de ville indføre alle besparelsesforslag på en gang. Rækker man dem en lillefinger, tager de hele armen...
Vi har også hørt rygter om at det kun er Projekt Kort der er blevet ramt så hårdt, og at et af de andre projekter stadig får fri ammunition.
Hvis rygterne holder stik, så er jeg klar til at køre min amtsforening i angrebsstilling til de kommende formands- og aktivitetsmøder for at sætte spørgsmålstegn ved forskelsbehandlingen mellem de tre voksen-projekter.

På vej hjem fra arbejde kørte jeg ind forbi amtskontoret i Nr. Hostrup for at hilse på vores nye sekretær/forretningsfører Didde. En frisk pige med mod til at kaste sig ud i alle de finurligheder som vi skytter har fundet på gennem tiderne.
Selvom jeg ikke er vild med tanken om at skulle starte forfra med endnu en ny sekretær, så kommer jeg til at bruge en del kræfter på det alligevel. Men det er vel også en måde at afgive noget af min viden inden jeg forlader bestyrelsen.

Om aftenen kørte jeg med fornyet træningsenergi ned på skydebanen, men kun for at konstatere at der var lukket - efterårsferie. Faktisk så der ud som om at de slet ikke er kommet igang med den nye sæson endnu. Måske de først starter op efter efterårsferien?

Straks jeg trådte ind af døren blev jeg mødt af den sædvanlige stank af gammel klam kælder. Og selvom jeg max var der i 10 minutter så ku jeg godt mærke hvorfor det er at jeg har så svært ved at befinde mig på den bane en hel aften. Åh hvor jeg glæder mig til vores nye bane står færdig!

Begravelse i Randers

Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle deltage i Poul Thomadsens begravelse.
(Han kommer jo nok ikke til min)

Amtskontoret ville sende noget derop, så på en måde var jeg derigennem repræsenteret.

Men jeg havde lyst til at gøre lidt mere. Vise over for hans netværk at han også var respekteret for sit virke af mig. Jeg snakkede med min gode ven Poul Trolle om det og vi aftalte at følges derop. Det var nu godt nok for så virkede det ikke så akavet som hvis jeg var kørt den lange vej alene.

Kapellet var fyldt til bristepunktet af mennesker. De fleste havde jeg aldrig set før, men da vi bagefter kom ud til graven og fik lidt mere luft blandt menneskene kunne jeg genkende og hilse på en hel del skytter.

Det var en smuk og traditionel begravelse, og der var også 2 faner repræsenteret. Jeg gætter på at det var forening og amtsforening der var repræsenteret på denne måde.

Det var også lidt underligt for mig at være i kirke efter at jeg har meldt mig ud af den forening. Men der var nu ikke nogen der stod ved døren og forlangte at man skulle vise medlemskort for at komme ind, så det gik jo nok endda.

Vi havde på forhånd fået oplyst at begravelsesceremonien sluttede ved graven. Det kan jeg nu godt forstå for det ville ha været en alt for stor omgang for familien hvis de skulle arrangere noget for de mange mennesker.

Men Randers Skyttekreds bød så på kaffe på banerne på kærvej hvor vi kunne sidde og snakke med andre skytter. Det var et rigtig godt træk fra foreningens side.
Dog var det en noget trykkende fornemmelse at befinde sig på netop det sted hvor Poul havde truffet sit sidste valg.

En meget positiv ting var at bestyrelsen meldte ud at de havde drøftet foreningens fremtid, og var nået til den konklusion at foreningen skulle køres videre i samme ånd som Poul Thomadsen havde stået i spidsen for.
Randers Skyttekreds er på mange måder et forbillede for hvordan en skytteforening kan køres med succes på mange fronter. Og jeg håber det lykkedes dem at opretholde dette forbillede.

Vi hjalp skyttekredsen med at plukke skytte-relaterede dokumenter ud af Poul Thomadsens private bærbare, hvilket var nogenlunde overskueligt for han har jo altid været et meget strukturet menneske.

På hjemvejen fik vi en god snak om dagens begivenheder, hvilket nok var tiltrængt. Undervejs fik jeg så også lige ringet lidt rundt og ordnet forskellige foreningsting.
Bl.a. fik jeg en aftale på plads med en foredragsholder til skyttemødet i november.
Og jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvad foreningsformand fra Karby på Mors, Leif Noppenau har at fortælle om de mange aktiviteter som foreningen er blevet landskendt for.

Sidste Projektsamling

Selvom der var gået en indbydelse tabt til træningssamling i Projekt kort, kørte thomas og jeg til Århus for at deltage i den sidste samling i dette projekt-år.
Mens vi kørte rundt i århus diskuterede vi hvilken vej der var lettest at køre, indtil vi fandt ud af at vi var på vej ud på Vestereng, hvor der ikke er nogen indendørsbaner... så med en mindre omvej vendte vi istedet snuden mod Skytternes Hus og nåede det alligevel til tiden.

Erik kunne ikke give svar på hvem der ønskede at fortsætte, hvem der fik lov til at fortsætte eller hvor mange nye der kom til vores vest-hold. Det er en af de ting der er berørt af at Jakob Grønbæk er stoppet i Vingsted. Det er nu osse helt forståeligt, og vi må blot væbne os med tålmodighed lidt endnu.

Jeg vil ha mig en ny Feinwerkbau 700 Alu luftriffel, og den skal køre gennem projekt-lån. Så jeg savner svar på om jeg er optaget i projektet igen før jeg kan ansøge om lån og købe riflen.
Men jeg fik da Kjeld Holm til at sende mig et tilbud som jeg skal bruge i den forbindelse.
Men nu kribler det helt i fingrene for at få købt riflen og komme igang med at skyde noget mere seriøst på luft.

Deltagerprisen har fået varslet en stigning på 62,5% plus at vi ikke længere får fri ammunition. Og det var det sidste skub til min beslutning om at jeg nu vil satse mere på luft, og så skal jeg da osse ha en ordentlig riffel til det.

Thomas har bestilt sig en ny .22 Feinwerkbau 2700 SuperMatch riffel magen til min, bare i blå, men har ikke fået den leveret endnu. Så han havde også lidt svært ved at finde motivation til at træne med forenings-trækæppen når han nu vidste at han snart skulle til at omstille sig til en helt anden riffel.

Til frokost gik vi ned til den sædvanlige sandwich-pusher der ligger lige i nærheden (på Vesterbro torv). De er altså bare gode...

Over middag fik jeg det dårligt da vi stod og skød noget trap-skydning. Det gik også ud over min koncentration og mine resultater. Men jeg kæmpede videre alligevel.
Efter en kort pause og en kop kaffe lykkedes det mig at trække mig så meget op at jeg alligevel kunne skyde en ok finaleskydning og endte som nr. 3
Det er jeg rigtig godt tilfreds med, især fordi en af mine p-kort målsætninger netop er at jeg vil være i stand til at trække mig selv op på en dårlig dag.

Alt ialt var det en rigtig god samling - og noget bedre end det kiksede forløb i vingsted sidste gang! Men det ka jo ikke være lige godt hver gang.

Bagefter havde vi evaluering og afsked med dem som forlader projektet, og vi sad længe og snakkede inden vi vendte snuden sydpå igen.

Istedet for bare at køre hjem, kørte Thomas og jeg ned til en kammerats sommerhus for at kigge lidt nærmere på noget whisky :o)
Men godt trætte oven på dagens træning holdt vi dog ikke ud ret længe foran brændeovnens varme ild. ZZZzzz...