Traditionen tro holdt Sparta atter juleskydning på 3. juledag.
Til skoleskydnings finalen i november havde jeg snakket med Niels om at jeg ville komme, men fik egentlig ikke bestilt en skydetid. Så da jeg ringede forleden var alt udbooket og jeg måtte trække lidt på min goodwill for at få klemt en skydetid ind i programmet, tæt på hvornår de andre fra Grænseegnen skulle skyde. Tak Niels!
Selvom der kun er 1 skydning, og ingen mesterskab, så kan dette stævne trækker skytter til langvejsfra. Og med 122 skytter på gevær er det et godt eksempel i forhold til de stævner der bliver aflyst pga manglende tilmelding. Måske det er fordi det er så hyggeligt at komme til Sparta.
Da jeg kom derud var Bankosalen proppet med skytter. Og langt de fleste kender jeg, så det var godt jeg var taget derud i god tid så jeg ku nå at hilse på en masse kendte ansigter.
Til Spartas juleskydning er der ingen sure miner, ingen stressede trænere, og en positiv stemning både fra deltagere og arrangører.
Min skydning gik også ganske udmærket. Da jeg var klar og stod ved banen, kom jeg i tanke om at jeg da lige skulle tjekke om jeg havde husket det hele. Men det havde jeg selvfølgelig. Det er dejligt når rutinen er blevet så indgroet at jeg slet ikke tænker over at huske de enkelte ting når jeg gør klar.
Jeg plejer at skyde udmærket på Spartas baner. Det er en behagelig bane, selvom nogen kommenterer lysforholdene. Ok, den er mørk på midten og har meget lys på bagvæggen, så det kan godt føles som om man står og skyder ind i et rør. Til gengæld er der et godt støjniveau og jeg lægger sjældent mærke til en træner der står og snakker med en skytte på banen lige ved siden af.
Efter skydningen ku jeg så hygge lidt med de andre fra Grænseegnen over en kop kaffe. Hvis bare alle stævner var lige så afslappede og hyggelige, så ville jeg nok komme noget mere ud.
Al resultatformidling for DDS Sønderjylland er det nu amtskontoret der tager sig af. Men kontoret holder julelukket, så Niels fik mig overtalt til at formidle resultaterne samme aften. Det er jo osse synd hvis de skal vente til Januar med at få sendt resultater ud, når nu vi samtidig gerne vil have foreningerne til at sende resultater straks efter at stævnet er afsluttet.
lørdag den 27. december 2008
søndag den 21. december 2008
har solgt min riffel og meldt mig ud af skytteforeninger
ja, det er måske en ekstrablads-overskrift, men alligevel ikke helt usand.
Men det er nu ikke så drastisk som det lyder til.
Jeg fik mig jo en ny Feinwerkbau luftriffel, og havde så den gamle Anschütz stående nede i foreningen.
Den fik jeg idag solgt til en ung mand der ville lidt igang med luftskydning.
Held og lykke med den, Christian. Men du vover at banke mig til DM med den!!!
Det betyder så at jeg ikke længere er ejer af en Anschütz riffel. Det har jeg ellers været siden jeg købte min første riffel til min konfirmation i 1990. Nu der der "kun" et par Feinwerkbau og en Sauer tilbage i skabet. Men det er nu osse nok til de ting jeg skyder.
Det med at melde mig ud af foreninger, er fordi jeg har ryddet lidt op i mine mange medlemsskaber.
Dengang jeg havde en sortkrudt forlader meldte jeg mig ind i Slesvigske Sortkrudtskytter. Men der har jeg nu meldt mig ud, og tilbudt at jeg dog fortsat gerne vil bruges som revisor i foreningen.
Jeg var også medlem af Sct. Nikolai Schützengilde i Flensborg hvor jeg har skudt lidt 10m luft. Men jeg har ikke brugt den mulighed i længe, så nu har jeg også meldt mig ud der.
10m luft skyder jeg en smule i Kolding (hvor jeg dog ikke er medlem), og ellers kan jeg skyde 15m i Grænseegnen. På de nye baner kommer der måske med tiden også mulighed for at skyde 10m men det er ikke afgjort endnu.
Så nu er jeg "kun" medlem af Grænseegnens Skytteforening.
Da jeg idag var nede og overdrage riflen til sin nye ejer, havde jeg taget arbejdstøjet med i bilen. For jeg regnede med at da der nu ikke havde været gang i byggeriet Lørdag, så måtte der da være nogen dernede Søndag. Men det var der ikke. (Igen).
Nå men jeg vil da fortsat forsøge at køre ned og gi en hånd med når jeg har tid.
Men det er nu ikke så drastisk som det lyder til.
Jeg fik mig jo en ny Feinwerkbau luftriffel, og havde så den gamle Anschütz stående nede i foreningen.
Den fik jeg idag solgt til en ung mand der ville lidt igang med luftskydning.
Held og lykke med den, Christian. Men du vover at banke mig til DM med den!!!
Det betyder så at jeg ikke længere er ejer af en Anschütz riffel. Det har jeg ellers været siden jeg købte min første riffel til min konfirmation i 1990. Nu der der "kun" et par Feinwerkbau og en Sauer tilbage i skabet. Men det er nu osse nok til de ting jeg skyder.
Det med at melde mig ud af foreninger, er fordi jeg har ryddet lidt op i mine mange medlemsskaber.
Dengang jeg havde en sortkrudt forlader meldte jeg mig ind i Slesvigske Sortkrudtskytter. Men der har jeg nu meldt mig ud, og tilbudt at jeg dog fortsat gerne vil bruges som revisor i foreningen.
Jeg var også medlem af Sct. Nikolai Schützengilde i Flensborg hvor jeg har skudt lidt 10m luft. Men jeg har ikke brugt den mulighed i længe, så nu har jeg også meldt mig ud der.
10m luft skyder jeg en smule i Kolding (hvor jeg dog ikke er medlem), og ellers kan jeg skyde 15m i Grænseegnen. På de nye baner kommer der måske med tiden også mulighed for at skyde 10m men det er ikke afgjort endnu.
Så nu er jeg "kun" medlem af Grænseegnens Skytteforening.
Da jeg idag var nede og overdrage riflen til sin nye ejer, havde jeg taget arbejdstøjet med i bilen. For jeg regnede med at da der nu ikke havde været gang i byggeriet Lørdag, så måtte der da være nogen dernede Søndag. Men det var der ikke. (Igen).
Nå men jeg vil da fortsat forsøge at køre ned og gi en hånd med når jeg har tid.
lørdag den 20. december 2008
Juleafslutning i Grænseegnen
Fredag aften havde jeg været i Munkebo og besøge nogle gode skyttevenner. Så Lørdag middag kørte jeg direkte fra Fyn og ned på skydebanen i Kruså hvor der var juleskydning på den gamle 15m bane på en "sjov" skive. Det er nu meget afslappende at have en for sjov konkurrence på sådan en skive. Og så med de gamle foreningsvåben, så det er ens for alle.
Bagefter fik vi gløgg og æbleskiver i klubhuset ved 50m banerne. Vi var så osse lige inde og kigge hvordan det går med byggeriet. Det går pænt fremad, men der er nu lang vej endnu.
Jeg fik meldt mig til juleskydning i Sparta, og erfarede at der var fuldt udbooket selv på de ekstra skydetider de havde oprettet pga den store efterspørgsel. Det ka jeg rigtig godt li at høre, især i denne tid hvor man hører at flere stævner bliver aflyst pga for få deltagere.
Bagefter fik vi gløgg og æbleskiver i klubhuset ved 50m banerne. Vi var så osse lige inde og kigge hvordan det går med byggeriet. Det går pænt fremad, men der er nu lang vej endnu.
Jeg fik meldt mig til juleskydning i Sparta, og erfarede at der var fuldt udbooket selv på de ekstra skydetider de havde oprettet pga den store efterspørgsel. Det ka jeg rigtig godt li at høre, især i denne tid hvor man hører at flere stævner bliver aflyst pga for få deltagere.
lørdag den 13. december 2008
Hvor er jeg?
Det var lørdag formiddag.
Jeg kom langsomt til mig selv.
Det ene øje blinkede op og i på et kort splitsekund.
Snuede lidt videre.
Hjernen bearbejdede langsomt det billede øjet havde opfanget.
Konstaterede at jeg havde set en væg.
Undrede mig, for der plejede da ikke at være en væg så tæt på min seng!
Gad vide hvordan den var kommet, og hvorfra?
Snuede lidt videre.
Hmm... måske havde væggen været der hele tiden? Måske var det her slet ikke min egen seng!
Åbnede øjnene kort igen.
Konstaterede at dette ikke var min egen seng. Godt! Så var der da ikke kommet en ekstra væg i mit soveværelse.
Snuede lidt videre.
Hmm... hvad er det så for en seng jeg ligger i?
Vågnede lidt brat.
Kiggede forvirret rundt
Så huskede jeg at jeg havde lejet et værelse ved KFUM i Kolding og at jeg havde været til firmajulefrokost i går *<:o)
Egentlig var min plan at vågne i Kolding og så køre til Skallebølle og hjælpe Trolle med Sne´man´sky´nin´ men de havde hjælpere nok og havde fået lov til at slippe.
Istedet kørte jeg sydpå, og ind forbi Grænseegnens 50m bane, hvor jeg forventede at nogen var igang med byggeriet. Men der var ikke nogen.
Jeg fik så istedet aftalt med en skyttekammerat at ta på julegaveindkøb i Flensborg. Det blev alligevel en hyggelig dag.
Fandt også ud af at byggesjakket hvade planer om at ta ned og bygge om søndagen istedet, da der var for mange der ikke kunne om lørdagen.
Men søndag havde jeg så gæster og kunne ikke komme ned og hjælpe. Det er ellers ved at være længe siden jeg har givet en hånd med ved byggeriet. Men det når jeg nok.
Jeg kom langsomt til mig selv.
Det ene øje blinkede op og i på et kort splitsekund.
Snuede lidt videre.
Hjernen bearbejdede langsomt det billede øjet havde opfanget.
Konstaterede at jeg havde set en væg.
Undrede mig, for der plejede da ikke at være en væg så tæt på min seng!
Gad vide hvordan den var kommet, og hvorfra?
Snuede lidt videre.
Hmm... måske havde væggen været der hele tiden? Måske var det her slet ikke min egen seng!
Åbnede øjnene kort igen.
Konstaterede at dette ikke var min egen seng. Godt! Så var der da ikke kommet en ekstra væg i mit soveværelse.
Snuede lidt videre.
Hmm... hvad er det så for en seng jeg ligger i?
Vågnede lidt brat.
Kiggede forvirret rundt
Så huskede jeg at jeg havde lejet et værelse ved KFUM i Kolding og at jeg havde været til firmajulefrokost i går *<:o)
Egentlig var min plan at vågne i Kolding og så køre til Skallebølle og hjælpe Trolle med Sne´man´sky´nin´ men de havde hjælpere nok og havde fået lov til at slippe.
Istedet kørte jeg sydpå, og ind forbi Grænseegnens 50m bane, hvor jeg forventede at nogen var igang med byggeriet. Men der var ikke nogen.
Jeg fik så istedet aftalt med en skyttekammerat at ta på julegaveindkøb i Flensborg. Det blev alligevel en hyggelig dag.
Fandt også ud af at byggesjakket hvade planer om at ta ned og bygge om søndagen istedet, da der var for mange der ikke kunne om lørdagen.
Men søndag havde jeg så gæster og kunne ikke komme ned og hjælpe. Det er ellers ved at være længe siden jeg har givet en hånd med ved byggeriet. Men det når jeg nok.
torsdag den 11. december 2008
Banevagt for 1 skytte
Jeg havde banevagt, og havde ikke taget riflen med på banen. For det er min holdning at når man har vagt, så kan man ikke selv skyde.
Om torsdagen er der så kun sat 1 banevagt på til at låse op og passe kassen.
Det er så meningen at den aften er for skytter der kan klare sig selv, men jeg holder nu alligevel af at gå på banen og kigge lidt, og måske komme med en enkelt kommentar til deres skydning. Også selvom seniorskytter ikke altid er lige modtagelige for at blive rettet på.
Men der kom kun 1 skytte, så jeg følte lidt at aftenen var lidt spildt. Jeg spurgte da osse ind til hvad skytten ville træne? Lidt i provokation måske, for jeg vidste udmærket at det var en typisk 20-skuds serieskytte. Men han svarede alligevel med nogle ting som han ville træne. Og han tog også imod mit forslag om at tænke på aftrækket i en serie eller to.
Om han så gjorde det inde på banen ved jeg ikke, for jeg gik ikke med ind. Men dialogen fortæller mig at selv de mest rutinesmittede 20-skuds skytter måske er ved at åbne op for at tænke træning på en lidt anden måde.
Om torsdagen er der så kun sat 1 banevagt på til at låse op og passe kassen.
Det er så meningen at den aften er for skytter der kan klare sig selv, men jeg holder nu alligevel af at gå på banen og kigge lidt, og måske komme med en enkelt kommentar til deres skydning. Også selvom seniorskytter ikke altid er lige modtagelige for at blive rettet på.
Men der kom kun 1 skytte, så jeg følte lidt at aftenen var lidt spildt. Jeg spurgte da osse ind til hvad skytten ville træne? Lidt i provokation måske, for jeg vidste udmærket at det var en typisk 20-skuds serieskytte. Men han svarede alligevel med nogle ting som han ville træne. Og han tog også imod mit forslag om at tænke på aftrækket i en serie eller to.
Om han så gjorde det inde på banen ved jeg ikke, for jeg gik ikke med ind. Men dialogen fortæller mig at selv de mest rutinesmittede 20-skuds skytter måske er ved at åbne op for at tænke træning på en lidt anden måde.
mandag den 8. december 2008
juleafslutning med turbomøde
Årets sidste bestyrelsemøde er altid lagt sammen med en juleafslutning hvor vi hygger os med de frivillige ledere i DDS Sønderjylland´s mange udvalg.
Selve bestyrelsesmødet startede kl. 17.30. Jeg stod som ordstyrer på dagsordenen og prøvede at undgå at diskussionerne kom for langt væk fra emnet, så vi kunne holde tiden. Men det viste sig at jeg godt kunne have sluppet grebet lidt, for vi var færdige lidt før tid.
Kl. 19. gik vi ud og tog imod gæsterne (udvalgsmedlemmerne) og satte os til bords.
SI Centret havde stillet op til den helt store traditionelle sønderjyske julefrokostbuffet.
Tidligere år har vi først haft noget aktivitet, konkurrence, dans, sang eller lignende og så først spist bagefter. Men for at undgå at det blev så sent før vi fik noget at spise havde vi valgt at gå direkte til bordet.
Undervejs var der så underholdning med Leif Thomsen, der på Sønderjysk fortalte historier fra Als.
Efter spisning og underholdning tog Thomas initiativ til at bryde op. (Tak Thomas!) Det benyttede jeg selv til også at forlade selskabet, og det var skønt for en gangs skyld at være hjemme kl. 22!
Jeg nåede faktisk at sidde lidt i sofaen og bare slappe af. Det er ellers ikke så tit der sker, for møderne plejer at trække ud så jeg først er hjemme omkring midnat.
Selve bestyrelsesmødet startede kl. 17.30. Jeg stod som ordstyrer på dagsordenen og prøvede at undgå at diskussionerne kom for langt væk fra emnet, så vi kunne holde tiden. Men det viste sig at jeg godt kunne have sluppet grebet lidt, for vi var færdige lidt før tid.
Kl. 19. gik vi ud og tog imod gæsterne (udvalgsmedlemmerne) og satte os til bords.
SI Centret havde stillet op til den helt store traditionelle sønderjyske julefrokostbuffet.
Tidligere år har vi først haft noget aktivitet, konkurrence, dans, sang eller lignende og så først spist bagefter. Men for at undgå at det blev så sent før vi fik noget at spise havde vi valgt at gå direkte til bordet.
Undervejs var der så underholdning med Leif Thomsen, der på Sønderjysk fortalte historier fra Als.
Efter spisning og underholdning tog Thomas initiativ til at bryde op. (Tak Thomas!) Det benyttede jeg selv til også at forlade selskabet, og det var skønt for en gangs skyld at være hjemme kl. 22!
Jeg nåede faktisk at sidde lidt i sofaen og bare slappe af. Det er ellers ikke så tit der sker, for møderne plejer at trække ud så jeg først er hjemme omkring midnat.
onsdag den 3. december 2008
arbejde - skydning - skole
så lykkedes det at få skudt den runde af 10m luftturneringen som jeg missede i mandags.
Bo kørte ekstraordinært ned og låste op for mig lige efter arbejde, og vi fik begge skudt vores sidste "pligt-skydning" inden jul.
Jeg kunne så køre direkte fra arbejde, ned og skyde, og så direkte i skole bagefter. Men der var ikke meget spildtid at gøre med.
Men nu vil jeg så lægge skydningen lidt på hylden og koncentrere mig om min eksamensopgave her den næste måneds tid. Jeg vil i hvert fald ikke have dårlig samvittighed over at nedprioritere skydning i forhold til min uddannelse.
Jeg kan jo osse begynde at se lys for enden af tunnelen, for selvom jeg lige nu er i gang med 2 uddannelser ved siden af mit fuldtidsjob, så kan jeg se frem til at jeg i Maj er færdiguddannet som Merkonom og så tror jeg nok jeg trænger til at slappe lidt af.
Bo kørte ekstraordinært ned og låste op for mig lige efter arbejde, og vi fik begge skudt vores sidste "pligt-skydning" inden jul.
Jeg kunne så køre direkte fra arbejde, ned og skyde, og så direkte i skole bagefter. Men der var ikke meget spildtid at gøre med.
Men nu vil jeg så lægge skydningen lidt på hylden og koncentrere mig om min eksamensopgave her den næste måneds tid. Jeg vil i hvert fald ikke have dårlig samvittighed over at nedprioritere skydning i forhold til min uddannelse.
Jeg kan jo osse begynde at se lys for enden af tunnelen, for selvom jeg lige nu er i gang med 2 uddannelser ved siden af mit fuldtidsjob, så kan jeg se frem til at jeg i Maj er færdiguddannet som Merkonom og så tror jeg nok jeg trænger til at slappe lidt af.
mandag den 1. december 2008
Glemt riffel
Jeg havde for et par uger siden aftalt med Bo at jeg skulle ud og skyde en runde af 10m turneringen i Kolding lige efter arbejde.
Men mandag morgen virker øverste etage ikke altid lige efter hensigten, så jeg var kommet hjemmefra uden riffel og udstyr :o(
Og det er lige langt nok til Padborg for at hente en riffel og køre tilbage til Kolding for at skyde, så jeg måtte ringe til Bo og be ham finde ud af hvornår jeg så kan komme til at skyde istedet.
Runden skal være afviklet i indeværende uge, så jeg håber det lykkes.
Men mandag morgen virker øverste etage ikke altid lige efter hensigten, så jeg var kommet hjemmefra uden riffel og udstyr :o(
Og det er lige langt nok til Padborg for at hente en riffel og køre tilbage til Kolding for at skyde, så jeg måtte ringe til Bo og be ham finde ud af hvornår jeg så kan komme til at skyde istedet.
Runden skal være afviklet i indeværende uge, så jeg håber det lykkes.
søndag den 30. november 2008
Vrøvlet våbenpusher
Jeg blev ringet op af våbenpusheren fra Århus, som jeg har købt min nye luftriffel igennem.
Selve riflen er købt gennem projektlån i DDS, så den er betalt. Men jeg havde bestilt noget ekstraudstyr som jeg fik leveret sammen med riflen.
Det var ikke helt afklaret om jeg skulle bruge en sigteforhøjer eller ej, så den var leveret med og jeg fandt ud af at den skulle jeg bruge. Jeg mødte ham for en uge siden i Skytternes Hus i Århus, hvor jeg sagde til ham at jeg ville beholde sigteforhøjeren også. Underforstået at han godt måtte sende en regning. Men der er ikke noget der er underforstået ved ham!
Nu ringede han så og rykkede for betaling.
Men jeg havde ikke set nogen faktura på tingene. Han hævdede at den enten var lagt i kassen sammen med udstyret, eller også var klæbet på ydersiden af kassen i en fakturalomme.
Så jeg lovede at kigge efter når jeg kom hjem.
Jeg havde stadig al emballage, men der var ikke nogen faktura.
Det skrev jeg så til ham i en email samme aften og bad ham fremsende en ny.
Søndag fik jeg så en mail hvor han bekræfter at han vil sende en kopi, men samtidig oplyser han beløb og kontonummer, og nærmest dikterer at jeg ikke må vente på fakturaen men istedet skal lave en straksoverførsel af pengene og dermed "betale i blinde".
Min reaktion er en afvisende mail, hvor jeg oplyser at han må fremsende en faktura, der så vil blive behandlet efter modtagelse. Det er en almindelig gængs handelsprocedure.
Han er kendt for at prøve at løbe om hjørner med folk, og hvis man vil handle med ham, skal han holdes i meget kort snor og ikke få lov til de mindste svingærinder.
Fakturaen kom med posten mandag og jeg betalte den straks, så der var jo slet ikke nogen grund til at presse på med denne blindbetaling!
Det var så iøvrigt slet ikke nogen faktura han sendte, men en kontokopi!
Men jeg betalte alligevel, for at slippe for mere vrøvl.
Selve riflen er købt gennem projektlån i DDS, så den er betalt. Men jeg havde bestilt noget ekstraudstyr som jeg fik leveret sammen med riflen.
Det var ikke helt afklaret om jeg skulle bruge en sigteforhøjer eller ej, så den var leveret med og jeg fandt ud af at den skulle jeg bruge. Jeg mødte ham for en uge siden i Skytternes Hus i Århus, hvor jeg sagde til ham at jeg ville beholde sigteforhøjeren også. Underforstået at han godt måtte sende en regning. Men der er ikke noget der er underforstået ved ham!
Nu ringede han så og rykkede for betaling.
Men jeg havde ikke set nogen faktura på tingene. Han hævdede at den enten var lagt i kassen sammen med udstyret, eller også var klæbet på ydersiden af kassen i en fakturalomme.
Så jeg lovede at kigge efter når jeg kom hjem.
Jeg havde stadig al emballage, men der var ikke nogen faktura.
Det skrev jeg så til ham i en email samme aften og bad ham fremsende en ny.
Søndag fik jeg så en mail hvor han bekræfter at han vil sende en kopi, men samtidig oplyser han beløb og kontonummer, og nærmest dikterer at jeg ikke må vente på fakturaen men istedet skal lave en straksoverførsel af pengene og dermed "betale i blinde".
Min reaktion er en afvisende mail, hvor jeg oplyser at han må fremsende en faktura, der så vil blive behandlet efter modtagelse. Det er en almindelig gængs handelsprocedure.
Han er kendt for at prøve at løbe om hjørner med folk, og hvis man vil handle med ham, skal han holdes i meget kort snor og ikke få lov til de mindste svingærinder.
Fakturaen kom med posten mandag og jeg betalte den straks, så der var jo slet ikke nogen grund til at presse på med denne blindbetaling!
Det var så iøvrigt slet ikke nogen faktura han sendte, men en kontokopi!
Men jeg betalte alligevel, for at slippe for mere vrøvl.
tirsdag den 25. november 2008
DGI Projektleder 2
Tirsdag gik meget af dagen med at dele os op i de endelige projektgrupper som vi skal arbejde meget i resten af forløbet. Vi var først 2, og endte med at være 3 personer der gik sammen om at lave et projekt om at danne en forening/et netværk for unge frivillige ledere. Projektet går ikke ud på at danne foreningen, men på at beskrive processen omkring at danne en forening.
Hvis det sideløbende lykkedes at få etableret foreningen, er det jo i sig selv spændende, men har ikke noget direkte med projektlederuddannelsen at gøre.
Jeg har tidligere haft dårlige oplevelser med skole-grupper grundet deltagernes vidt forskellige ambitionsniveau. Jeg har endda været udsat for en hel klasse var så uengageret at læreren til sidst ikke gad komme til timerne, så jeg måtte gå til skoleledelsen og banke i bordet og forlange at blive undervist! Ja det havde du nok ikke troet om mig? Men det skete rent faktisk på en "voksen-uddannelse" på Teknisk Akademi Syd.
Med baggrund i de erfaringer angreb jeg de to andre projektdeltagere ret hårdt for at finde ud af hvor ambitiøse de var, og om de kunne håndtere mit til tider iltre temperament.
Det gav umiddelbart en typisk DGI reaktion, hvor de gik i psykolog-mode og antydede at jeg havde problemer. Men jeg meldte klart ud om hvilke småbekymringer jeg havde, og fik selv de mindste bagateller vendt. F.eks. en bekymring om hvorvidt de ville arbejde på opgaven uden mig hvis de mødtes i andre sammenhænge. For nogen er det måske en selvfølge at man sørger for at opdatere hele gruppen om hvad der foregår, men det er alligevel rart at få sat ord på fra starten, så der er grundlag for et godt samarbejde.
Jeg tror vi har fundet en god 3-mands gruppe hvor vi supplerer hinanden godt uden for meget overlap. Jeg fik sekretær-rollen som den der samler dokumentationen, hvilket svarer godt til mit kontrol-behov, og en af de andre er journalist, så vi er i hvert fald stærke på det sproglige område.
Generelt føler jeg et stort engagement blandt kursisterne, og jeg skal vænne mig til at i DGI uddannelsesregi er engagementet typisk noget større end mange andre steder.
På offentlige uddannelser er der typisk et meget lavt ambitionsniveau blandt eleverne, og også på private erhvervsuddannelser er der folk der er mindre engagerede og egentlig kun deltager fordi chefen synes det er en go ide.
Men i DGI regi er de frivillige meget ambitiøse da det er deres interesse de plejer, og de ansatte bærer tydeligt præg af at de ofte arbejder professionelt med deres største fritidsinteresser.
Forskellen mellem DGI verdenen og det virkelige liv er meget markant. Ofte lever DGI´erne i en isoleret verden uden sans for hvad der sker i det barske erhvervsliv udenfor. Men især de menneskelige værdier kan inspirere og måske bruges direkte i "vores verden".
Erhvervslivet er også ved at få øjnene op for de værdier der kan hentes i det frivillige foreningsliv. DGI kalder det for realkompetence, og det er da helt klart noget som jeg selv føler gør mig mere værd i "CV-value" at jeg har brugt så mange kræfter på forskellige frivillige poster gennem tiden. Det er også med stolthed at jeg har de frivillige poster med i min LinkedIn profil og det vil jeg da anbefale alle andre også at gøre.
Der findes næppe nogen bedre menneskelig øveplads, som det foreningslivet tilbyder. Og så endda ganske gratis og samtidig med at man gør en god gerning for foreningen! :o)
Hvis det sideløbende lykkedes at få etableret foreningen, er det jo i sig selv spændende, men har ikke noget direkte med projektlederuddannelsen at gøre.
Jeg har tidligere haft dårlige oplevelser med skole-grupper grundet deltagernes vidt forskellige ambitionsniveau. Jeg har endda været udsat for en hel klasse var så uengageret at læreren til sidst ikke gad komme til timerne, så jeg måtte gå til skoleledelsen og banke i bordet og forlange at blive undervist! Ja det havde du nok ikke troet om mig? Men det skete rent faktisk på en "voksen-uddannelse" på Teknisk Akademi Syd.
Med baggrund i de erfaringer angreb jeg de to andre projektdeltagere ret hårdt for at finde ud af hvor ambitiøse de var, og om de kunne håndtere mit til tider iltre temperament.
Det gav umiddelbart en typisk DGI reaktion, hvor de gik i psykolog-mode og antydede at jeg havde problemer. Men jeg meldte klart ud om hvilke småbekymringer jeg havde, og fik selv de mindste bagateller vendt. F.eks. en bekymring om hvorvidt de ville arbejde på opgaven uden mig hvis de mødtes i andre sammenhænge. For nogen er det måske en selvfølge at man sørger for at opdatere hele gruppen om hvad der foregår, men det er alligevel rart at få sat ord på fra starten, så der er grundlag for et godt samarbejde.
Jeg tror vi har fundet en god 3-mands gruppe hvor vi supplerer hinanden godt uden for meget overlap. Jeg fik sekretær-rollen som den der samler dokumentationen, hvilket svarer godt til mit kontrol-behov, og en af de andre er journalist, så vi er i hvert fald stærke på det sproglige område.
Generelt føler jeg et stort engagement blandt kursisterne, og jeg skal vænne mig til at i DGI uddannelsesregi er engagementet typisk noget større end mange andre steder.
På offentlige uddannelser er der typisk et meget lavt ambitionsniveau blandt eleverne, og også på private erhvervsuddannelser er der folk der er mindre engagerede og egentlig kun deltager fordi chefen synes det er en go ide.
Men i DGI regi er de frivillige meget ambitiøse da det er deres interesse de plejer, og de ansatte bærer tydeligt præg af at de ofte arbejder professionelt med deres største fritidsinteresser.
Forskellen mellem DGI verdenen og det virkelige liv er meget markant. Ofte lever DGI´erne i en isoleret verden uden sans for hvad der sker i det barske erhvervsliv udenfor. Men især de menneskelige værdier kan inspirere og måske bruges direkte i "vores verden".
Erhvervslivet er også ved at få øjnene op for de værdier der kan hentes i det frivillige foreningsliv. DGI kalder det for realkompetence, og det er da helt klart noget som jeg selv føler gør mig mere værd i "CV-value" at jeg har brugt så mange kræfter på forskellige frivillige poster gennem tiden. Det er også med stolthed at jeg har de frivillige poster med i min LinkedIn profil og det vil jeg da anbefale alle andre også at gøre.
Der findes næppe nogen bedre menneskelig øveplads, som det foreningslivet tilbyder. Og så endda ganske gratis og samtidig med at man gør en god gerning for foreningen! :o)
mandag den 24. november 2008
DGI Projektleder 1
Mandag morgen kørte jeg så til Vissenbjerg Storkro hvor første etape af DGI Projektlederuddannelse skulle foregå.
Det var en dejlig frostklar morgen og jeg ankom til et undervisningslokale hvor der var sat rundstykker og kaffe frem, og der spillede noget roligt afslappende musik fra en ghettoblaster.
Jeg fik kort hilst på de andre, og efter en mere officiel præsentationsrunde kunne jeg erfare at kursisterne var en god blanding af DGI ansatte og frivillige. Så jeg var ikke den eneste frivillige på uddannelsen.
Underviseren lagde hårdt fra start og det blev en lang og trættende dag. Men alligevel var de fleste deltagere ivrige og positive over forløbet.
Noget jeg især godt kan li ved DGI´s uddannelser, er den "bløde/menneskelige" måde der undervises på. Jeg har tidligere været på tekniske uddannelser ved f.eks. IBM og Microsoft, hvor undervisningen foregik strengt efter bogen og nærmest som slide-oplæsning. Og det er alt for trættende. Så hellere DGI måden, der måske bærer præg af "lilla tørklæder" men alligevel er udbytterige.
Vi blev indkvarteret på delte værelser 2 og 2, og det faldt ikke i alles smag. Det er et evigt tilbagevendende kritikpunkt i idrætsverdenen om hvorvidt frivillige ledere (og ansatte) kan forlange at få eneværelser. Der var nogen der valgte at betale ekstra for at få eneværelser.
Jeg har aftjent min værnepligt, så jeg er ikke så forfængelig hvad sådan noget angår.
Bespisning foregik i kroens restaurant, og en spøjs detalje var at vi godt kunne få øl til middag, men ikke til aften. Hmm... det er der sikkert en dybere mening med. En anden spøjs detalje var at der var stillet ekstremt små tallerkner frem for at få gæsterne til at spise mindre... det er der sikkert også nogen der synes er smart eller sundt.
Vi sluttede aftenen med natmad og rødvin/øl allerede kl. 21.30 og de fleste gik tidligt i seng. Sammen med en af de andre fandt jeg dog et billardbord der lige sku ha et par omgange inden vi gik til ro.
Mudderbad før skydning?
Jan Pytlick og håndboldpigerne opholdt sig også på kroen. En del af dem virkede noget snerpede, især de nye som måske ikke er blevet vant til opmærksomheden endnu.
Men nogen af dem var da til at snakke med. De var bl.a. igang med noget specielt fodbad, hvor de havde en elektrode i vandet der var koblet til en bærbar PC, der så sendte nogle elektromagnetiske stråler ud i vandet.
Fysioterapeuten forklarede at det skulle trække en masse affaldsstoffer ud af benmuskulaturen, og vandet blev også hurtigt til et ulækkert brunt mudderbad, så noget må det da bevirke.
Jeg tænkte straks på om denne teknik er brugbar i skydning. Især til de lange finaler oven på en lang skydedag er vi jo meget afhængige af at være "friske" i benene og kunne mærke muskulaturen perfekt for hele tiden at kunne justere vores balance i frit stående.
Hvis det nu fandtes som hjemme-kit ku man jo som skytte godt ta et fodbad aftenen inden en skydedag.
Det var en dejlig frostklar morgen og jeg ankom til et undervisningslokale hvor der var sat rundstykker og kaffe frem, og der spillede noget roligt afslappende musik fra en ghettoblaster.
Jeg fik kort hilst på de andre, og efter en mere officiel præsentationsrunde kunne jeg erfare at kursisterne var en god blanding af DGI ansatte og frivillige. Så jeg var ikke den eneste frivillige på uddannelsen.
Underviseren lagde hårdt fra start og det blev en lang og trættende dag. Men alligevel var de fleste deltagere ivrige og positive over forløbet.
Noget jeg især godt kan li ved DGI´s uddannelser, er den "bløde/menneskelige" måde der undervises på. Jeg har tidligere været på tekniske uddannelser ved f.eks. IBM og Microsoft, hvor undervisningen foregik strengt efter bogen og nærmest som slide-oplæsning. Og det er alt for trættende. Så hellere DGI måden, der måske bærer præg af "lilla tørklæder" men alligevel er udbytterige.
Vi blev indkvarteret på delte værelser 2 og 2, og det faldt ikke i alles smag. Det er et evigt tilbagevendende kritikpunkt i idrætsverdenen om hvorvidt frivillige ledere (og ansatte) kan forlange at få eneværelser. Der var nogen der valgte at betale ekstra for at få eneværelser.
Jeg har aftjent min værnepligt, så jeg er ikke så forfængelig hvad sådan noget angår.
Bespisning foregik i kroens restaurant, og en spøjs detalje var at vi godt kunne få øl til middag, men ikke til aften. Hmm... det er der sikkert en dybere mening med. En anden spøjs detalje var at der var stillet ekstremt små tallerkner frem for at få gæsterne til at spise mindre... det er der sikkert også nogen der synes er smart eller sundt.
Vi sluttede aftenen med natmad og rødvin/øl allerede kl. 21.30 og de fleste gik tidligt i seng. Sammen med en af de andre fandt jeg dog et billardbord der lige sku ha et par omgange inden vi gik til ro.
Mudderbad før skydning?
Jan Pytlick og håndboldpigerne opholdt sig også på kroen. En del af dem virkede noget snerpede, især de nye som måske ikke er blevet vant til opmærksomheden endnu.
Men nogen af dem var da til at snakke med. De var bl.a. igang med noget specielt fodbad, hvor de havde en elektrode i vandet der var koblet til en bærbar PC, der så sendte nogle elektromagnetiske stråler ud i vandet.
Fysioterapeuten forklarede at det skulle trække en masse affaldsstoffer ud af benmuskulaturen, og vandet blev også hurtigt til et ulækkert brunt mudderbad, så noget må det da bevirke.
Jeg tænkte straks på om denne teknik er brugbar i skydning. Især til de lange finaler oven på en lang skydedag er vi jo meget afhængige af at være "friske" i benene og kunne mærke muskulaturen perfekt for hele tiden at kunne justere vores balance i frit stående.
Hvis det nu fandtes som hjemme-kit ku man jo som skytte godt ta et fodbad aftenen inden en skydedag.
søndag den 23. november 2008
p-kort samling med kage og hygge
ak ja... jeg havde jo vundet kageretten ved sidste samling i projekt kort. Det er første gang det er sket for mig, men det måtte jo komme... selvom jeg stadig er overbevist om at der er fusk i det resultat-regneark... jeg kan i al fald sagtens udtænke forskellige konspirationsteorier om hvordan projektdeltagerne har rottet sig sammen med Erik og er faldet mig i ryggen for at jeg skulle vinde kageretten.
Men nå, jeg fik da bagt en "den do ve nok" med modifikationer a la Benny. Citrus i bunden og Cuba Caramel vodka i glasuren :o)
Jeg kørte hjemmefra i ret god tid, for Krissie havde "bestilt" at blive afhentet på banegården i Århus, men typisk DSB så kludrede de i det så jeg ikke skulle hente hende alligevel. Så jeg ankom til skytternes hus næsten en halv time før end planlagt.
Thomas fik julelys i øjnene, da våbenpusheren kom og afleverede hans nye riffel. Så han brugte hele formiddagen på at samle de mange spændende dele. Han har købt en Feinwerkbau salonriffel magen til min, blot med blå skæfte. Det er altså osse bare en lækker riffel!
Jeg havde taget begge mine Feinwerkbau rifler med, men da vi fik frit valg, valgte jeg at skyde med min luftriffel hele dagen. Dels for at lære den nye riffel bedre at kende, og dels fordi det giver mig langt større træningsmæssig værdi at skyde luft.
Til middag tog vi den sædvanlige tur ned til sandwich-biksen på vesterbro torv. De laver gode sandwich, og der kan lige akkurat klemmes 2 ned ;o)
Ved eftermiddagens finale skød jeg resultatmæssigt godt. Jeg bøvlede lidt rundt med mit nulpunkt og kom ikke rigtig på plads og mine skud bevægede sig en del rundt på skiven. Men grundelementerne må alligevel ha været der, for jeg blev ikke straffet særligt hårdt og holdt mig for det meste inden for 10,1-10,4.
Med det iberegnede handicap sluttede jeg som nr. 3
Det er jeg glad for, for jeg havde jo valgt at det var nr. 1 der skulle vinde kageretten.
Det var så netop Thomas, der med sin nye riffel vandt finalen, pengepuljen og også retten til at bage kage til næste samling.
Og det tæller ikke at købe en færdigkage, eller få andre til at bage den. Men 1-2-3 produkter hvor der kun skal tilsættes vand er dog accepteret.
Efter finalen hyggede vi os så med kaffe og kage indtil vi brød op og kørte hver til sit.
Jeg tog dog med et par af skytterne ned i byen til en kop varm kakao og en hyggesnak. Det skal der være plads til.
Bagefter lykkedes det mig at proppe 3 skytter plus rifler og udstyr ind i MINIen, for jeg havde lovet at smide Krissie af ved toget, og Stine havde budt på lasagne. Så det blev halvsent inden jeg nåede hjem til Toldgaarden den aften. Men tiden er godt givet ud i selskab med skyttevennerne.
Men nå, jeg fik da bagt en "den do ve nok" med modifikationer a la Benny. Citrus i bunden og Cuba Caramel vodka i glasuren :o)
Jeg kørte hjemmefra i ret god tid, for Krissie havde "bestilt" at blive afhentet på banegården i Århus, men typisk DSB så kludrede de i det så jeg ikke skulle hente hende alligevel. Så jeg ankom til skytternes hus næsten en halv time før end planlagt.
Thomas fik julelys i øjnene, da våbenpusheren kom og afleverede hans nye riffel. Så han brugte hele formiddagen på at samle de mange spændende dele. Han har købt en Feinwerkbau salonriffel magen til min, blot med blå skæfte. Det er altså osse bare en lækker riffel!
Jeg havde taget begge mine Feinwerkbau rifler med, men da vi fik frit valg, valgte jeg at skyde med min luftriffel hele dagen. Dels for at lære den nye riffel bedre at kende, og dels fordi det giver mig langt større træningsmæssig værdi at skyde luft.
Til middag tog vi den sædvanlige tur ned til sandwich-biksen på vesterbro torv. De laver gode sandwich, og der kan lige akkurat klemmes 2 ned ;o)
Ved eftermiddagens finale skød jeg resultatmæssigt godt. Jeg bøvlede lidt rundt med mit nulpunkt og kom ikke rigtig på plads og mine skud bevægede sig en del rundt på skiven. Men grundelementerne må alligevel ha været der, for jeg blev ikke straffet særligt hårdt og holdt mig for det meste inden for 10,1-10,4.
Med det iberegnede handicap sluttede jeg som nr. 3
Det er jeg glad for, for jeg havde jo valgt at det var nr. 1 der skulle vinde kageretten.
Det var så netop Thomas, der med sin nye riffel vandt finalen, pengepuljen og også retten til at bage kage til næste samling.
Og det tæller ikke at købe en færdigkage, eller få andre til at bage den. Men 1-2-3 produkter hvor der kun skal tilsættes vand er dog accepteret.
Efter finalen hyggede vi os så med kaffe og kage indtil vi brød op og kørte hver til sit.
Jeg tog dog med et par af skytterne ned i byen til en kop varm kakao og en hyggesnak. Det skal der være plads til.
Bagefter lykkedes det mig at proppe 3 skytter plus rifler og udstyr ind i MINIen, for jeg havde lovet at smide Krissie af ved toget, og Stine havde budt på lasagne. Så det blev halvsent inden jeg nåede hjem til Toldgaarden den aften. Men tiden er godt givet ud i selskab med skyttevennerne.
lørdag den 22. november 2008
DGI Projektleder -1
Allerede i weekenden inden første skoledag på DGI Projektlederuddannelsen, var der behov for opmærksomhed omkring uddannelsen.
DGI har en groupcare server hvor der kan laves mikrosites til forskellige projektgrupper.
Projektlederuddannelsen har fået sin egen side, og her var der allerede en del af de andre kursister der havde præsenteret deres opgave-ideer i håb om at andre ville hoppe med på ideen allerede inden kursusstart, som det var lagt op til.
Eksamensopgaven i forbindelse med uddannelsen er en projektrapport på 25-30 sider lavet i 2-3 personers grupper.
Der var et enkelt af projekt-ideerne som faldt godt i min smag og det fik jeg boret lidt dybere i.
Det er første gang at jeg i forbindelse med uddannelse har haft gavn af et online groupsite inden uddannelsen for alvor starter.
DGI har en groupcare server hvor der kan laves mikrosites til forskellige projektgrupper.
Projektlederuddannelsen har fået sin egen side, og her var der allerede en del af de andre kursister der havde præsenteret deres opgave-ideer i håb om at andre ville hoppe med på ideen allerede inden kursusstart, som det var lagt op til.
Eksamensopgaven i forbindelse med uddannelsen er en projektrapport på 25-30 sider lavet i 2-3 personers grupper.
Der var et enkelt af projekt-ideerne som faldt godt i min smag og det fik jeg boret lidt dybere i.
Det er første gang at jeg i forbindelse med uddannelse har haft gavn af et online groupsite inden uddannelsen for alvor starter.
skoleskydning
På den første vinterdag med rigtig sne, og isglatte veje bevægede jeg mig til Bredebro for at hjælpe til amtsfinalen i skoleskydning.
Det er en event jeg har været med til i en del år efterhånden, og meget af det kører på rutinen.
I Bredebro er der ikke ret meget plads i opholdslokalet ved skydebanerne, så de havde fået adgang til 2 yderligere lokaler andre steder i Bredebrohallerne. Men at dele gæsterne over 3 områder synes vi ikke om, så med et par ekstra borde og stole ude på gangen, lykkedes det os at få plads til alle i det lokale der lå tættest på skydebanen.
Her sad Marie og jeg så og dømte skiver og viste resultaterne på projektor så alle kunne følge med løbende.
Det er rigtig spændende at sidde der og se børnenes (og ikke mindst forældrenes) reaktioner, når jeg trykker på F5 for at opdatere resultatoversigten på skærmen :o)
Der var 83 børn med forældre og trænere, så det var et livligt virvar, og der var mange der kom og stillede spørgsmål til regler og mange andre ting. Så vi yder også en ret god service når vi sidder i samme lokale som gæsterne.
Jeg tror ikke det vil være det samme hvis vi sad i et andet lokale. Så ville det heller ikke være lige så sjovt at være med til.
Dagen gik uden nævneværdige problemer, og det skyldes dels at Bredebro Skytteforening var stillet talrigt op, og dels at vi har en erfaren trup i form af Niels, Marie og mig, der kommer med konceptet under armen og gennemfører finalen rutinemæssigt lige efter bogen.
Vinder af amtsfinalen blev et hold der hører til Vojens Skytteforening, så næste år skal finalen holdes i Vojens. Igen er det en "ny" forening vi skal besøge, og det glæder mig at vi nu bryder en årelang repetition og nu kommer ud og besøger nogle nye baner til amtsfinalen.
Og jeg skal nok være på pletten igen :o)
Skoleskydning er et koncept som jeg holder meget af, og jeg har været med til at arrangere det mange gange siden jeg i 1994 var med til det første pilotprojekt i Sønderborg sammen med Kurt Bromann. Puha jeg føler mig helt gammel når jeg kan huske sådan noget.
Som noget nyt i år, havde jeg oprettet en begivenhed på facebook, hvor jeg så ville lægge billeder på. Det skrev jeg som note på storskærmen, og fortalte det når jeg tog billeder. Børnene var ellevilde over at høre at deres billeder ville blive lagt på facebook. Det er de også kommet, men jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor meget det er blevet brugt efterfølgende.
Nogle dage senere blev det kommenteret fra nogle "gamle" skytter at det var for dårligt at jeg gemte billederne på en lukket side der kræver login. Det tager jeg nu ikke så højtideligt, for dels har jeg stor respekt for det community som facebook udbyder, og dels havde jeg også lagt billederne op i google arkivet sammen med alle andre DDS Sønderjylland billeder. Det havde jeg godt nok ikke reklameret ekstra med, så det ville kræve at folk selv skulle tænke sig frem til at åbne billedarkivet og se billederne der.
Det er en event jeg har været med til i en del år efterhånden, og meget af det kører på rutinen.
I Bredebro er der ikke ret meget plads i opholdslokalet ved skydebanerne, så de havde fået adgang til 2 yderligere lokaler andre steder i Bredebrohallerne. Men at dele gæsterne over 3 områder synes vi ikke om, så med et par ekstra borde og stole ude på gangen, lykkedes det os at få plads til alle i det lokale der lå tættest på skydebanen.
Her sad Marie og jeg så og dømte skiver og viste resultaterne på projektor så alle kunne følge med løbende.
Det er rigtig spændende at sidde der og se børnenes (og ikke mindst forældrenes) reaktioner, når jeg trykker på F5 for at opdatere resultatoversigten på skærmen :o)
Der var 83 børn med forældre og trænere, så det var et livligt virvar, og der var mange der kom og stillede spørgsmål til regler og mange andre ting. Så vi yder også en ret god service når vi sidder i samme lokale som gæsterne.
Jeg tror ikke det vil være det samme hvis vi sad i et andet lokale. Så ville det heller ikke være lige så sjovt at være med til.
Dagen gik uden nævneværdige problemer, og det skyldes dels at Bredebro Skytteforening var stillet talrigt op, og dels at vi har en erfaren trup i form af Niels, Marie og mig, der kommer med konceptet under armen og gennemfører finalen rutinemæssigt lige efter bogen.
Vinder af amtsfinalen blev et hold der hører til Vojens Skytteforening, så næste år skal finalen holdes i Vojens. Igen er det en "ny" forening vi skal besøge, og det glæder mig at vi nu bryder en årelang repetition og nu kommer ud og besøger nogle nye baner til amtsfinalen.
Og jeg skal nok være på pletten igen :o)
Skoleskydning er et koncept som jeg holder meget af, og jeg har været med til at arrangere det mange gange siden jeg i 1994 var med til det første pilotprojekt i Sønderborg sammen med Kurt Bromann. Puha jeg føler mig helt gammel når jeg kan huske sådan noget.
Som noget nyt i år, havde jeg oprettet en begivenhed på facebook, hvor jeg så ville lægge billeder på. Det skrev jeg som note på storskærmen, og fortalte det når jeg tog billeder. Børnene var ellevilde over at høre at deres billeder ville blive lagt på facebook. Det er de også kommet, men jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor meget det er blevet brugt efterfølgende.
Nogle dage senere blev det kommenteret fra nogle "gamle" skytter at det var for dårligt at jeg gemte billederne på en lukket side der kræver login. Det tager jeg nu ikke så højtideligt, for dels har jeg stor respekt for det community som facebook udbyder, og dels havde jeg også lagt billederne op i google arkivet sammen med alle andre DDS Sønderjylland billeder. Det havde jeg godt nok ikke reklameret ekstra med, så det ville kræve at folk selv skulle tænke sig frem til at åbne billedarkivet og se billederne der.
fredag den 21. november 2008
navn på bøsserne
siden jeg fik min Feinwerkbau salonriffel har jeg ønsket at få lavet navnetræk til at klæbe på skæftet.
Jeg synes det giver lidt ekstra finish og gør riflen lidt mere personlig.
Så nu hvor jeg havde fået min luftriffel også, skulle det være.
Jeg har en veninde som er i lære som skiltemaler, eller hvad det nu end hedder idag. Hun fik nogle billeder og mål, og lavede nogle fine diskrete "BENNY" navnetræk til at klæbe på bøssernes skæfter.
Så med et roligt håndelag fik jeg døbt mine rifler :o)
Jeg synes det giver lidt ekstra finish og gør riflen lidt mere personlig.
Så nu hvor jeg havde fået min luftriffel også, skulle det være.
Jeg har en veninde som er i lære som skiltemaler, eller hvad det nu end hedder idag. Hun fik nogle billeder og mål, og lavede nogle fine diskrete "BENNY" navnetræk til at klæbe på bøssernes skæfter.
Så med et roligt håndelag fik jeg døbt mine rifler :o)
torsdag den 20. november 2008
grænsepokal
midt i en travl uge var jeg torsdag skrevet op til banevagt på Grænseegnens 15m bane.
men er var også Grænsepokalskydning i denne uge, så hvis jeg selv ville nå at skyde, så måtte jeg ta før fri fra arbejde og køre ned og skyde inden stævnet egentlig gik igang.
Jeg skød først 40-skud luft, og bagefter 40-skud .22 uden pause. Så det var 2 timers rutineskydning, der egentlig ikke gav mig det store feedback, og heller ikke gav nogen imponerende resultater. Og klimaet på banen gjorde også at jeg blev mindet om min allergi.
På denne tid af sæsonen er jeg ret ligeglad med resultaterne. Jeg har mange udviklingspunkter i min skydning som jeg skal arbejde med i løbet af sæsonen. Ikke mindst med min nye luftriffel.
resten af aftenen gik med at snakke med alle mulige kendte ansigter der gæstede vores baner, og egentlig fik jeg slet ikke hjulpet så meget som jeg egentlig burde. Men vi var jo hjælpere nok og må indrømme at jeg ikke stod forrest i køen til at kaste sig over forefaldende opgaver.
alt i alt føltes min indsats nærmest som en halvhjertet pligt. Det burde jo ha været ren fornøjelse, både når jeg tager ned for at skyde og for at hjælpe. Men jeg går en travl periode i møde og har mit fokus andre steder end mit skydning. Men det er en pris jeg må betale for at gennemføre det karriereboost jeg er igang med.
men er var også Grænsepokalskydning i denne uge, så hvis jeg selv ville nå at skyde, så måtte jeg ta før fri fra arbejde og køre ned og skyde inden stævnet egentlig gik igang.
Jeg skød først 40-skud luft, og bagefter 40-skud .22 uden pause. Så det var 2 timers rutineskydning, der egentlig ikke gav mig det store feedback, og heller ikke gav nogen imponerende resultater. Og klimaet på banen gjorde også at jeg blev mindet om min allergi.
På denne tid af sæsonen er jeg ret ligeglad med resultaterne. Jeg har mange udviklingspunkter i min skydning som jeg skal arbejde med i løbet af sæsonen. Ikke mindst med min nye luftriffel.
resten af aftenen gik med at snakke med alle mulige kendte ansigter der gæstede vores baner, og egentlig fik jeg slet ikke hjulpet så meget som jeg egentlig burde. Men vi var jo hjælpere nok og må indrømme at jeg ikke stod forrest i køen til at kaste sig over forefaldende opgaver.
alt i alt føltes min indsats nærmest som en halvhjertet pligt. Det burde jo ha været ren fornøjelse, både når jeg tager ned for at skyde og for at hjælpe. Men jeg går en travl periode i møde og har mit fokus andre steder end mit skydning. Men det er en pris jeg må betale for at gennemføre det karriereboost jeg er igang med.
tirsdag den 18. november 2008
hold "business" og venskab adskilt
Vi har i DDS Sønderjylland produceret en masse materialer til at opstille en midlertidig skydebane til f.eks. faldmålsskydning.
Det har vi i nogle år haft opbevaret hos en af mine nære kammerater som har en ejendom med god plads. Men det har været opbevaret lidt fugtigt, så nogle af materialerne har været opbevaret hjemme i min kælder.
Efter faldmålsstævnet i Sundeved fik vi istedet materialerne opbevaret nede i kælderrummene bag ved Sundeveds 15m baner, hvor der var plads til det hele samlet, og der er også tørt og godt.
Der har været nogen kritik af at min kammerat ikke altid var hjemme på de tidspunkter hvor det passede foreningerne at skulle låne materialerne. Nu er der så lidt bedre adgang til materialerne.
Og samtidig holder jeg så min kammerat udenfor foreningsarbejdet. Jeg synes ikke det er så sjovt når der opstår gnidninger og bagtalelse af ens nære venner. Så vil jeg heller holde venskab og "business" skarpt adskilt.
Foreningsfolk er jo fantastisk gode til at mumle negativt i hjørnerne istedet for at få problemerne frem i lyset så vi kan få dem behandlet.
Nu hvor amtsforeningens materialer er opbevaret ved en forening, er det vigtigt hele tiden at have fokus på at hele materialepakken skal være "ejet" af amtsforeningen. Sådan at andre foreninger der ønsker at låne materialerne kan låne hele pakken uden at være ringere stillet. Jeg tror nu ikke jeg har grund til så stor bekymring omkring dette overfor Sundeved Skytteforening. Men jeg kan sagtens komme i tanker om andre foreninger hvor det hurtigt ville blive til et problem.
Det har vi i nogle år haft opbevaret hos en af mine nære kammerater som har en ejendom med god plads. Men det har været opbevaret lidt fugtigt, så nogle af materialerne har været opbevaret hjemme i min kælder.
Efter faldmålsstævnet i Sundeved fik vi istedet materialerne opbevaret nede i kælderrummene bag ved Sundeveds 15m baner, hvor der var plads til det hele samlet, og der er også tørt og godt.
Der har været nogen kritik af at min kammerat ikke altid var hjemme på de tidspunkter hvor det passede foreningerne at skulle låne materialerne. Nu er der så lidt bedre adgang til materialerne.
Og samtidig holder jeg så min kammerat udenfor foreningsarbejdet. Jeg synes ikke det er så sjovt når der opstår gnidninger og bagtalelse af ens nære venner. Så vil jeg heller holde venskab og "business" skarpt adskilt.
Foreningsfolk er jo fantastisk gode til at mumle negativt i hjørnerne istedet for at få problemerne frem i lyset så vi kan få dem behandlet.
Nu hvor amtsforeningens materialer er opbevaret ved en forening, er det vigtigt hele tiden at have fokus på at hele materialepakken skal være "ejet" af amtsforeningen. Sådan at andre foreninger der ønsker at låne materialerne kan låne hele pakken uden at være ringere stillet. Jeg tror nu ikke jeg har grund til så stor bekymring omkring dette overfor Sundeved Skytteforening. Men jeg kan sagtens komme i tanker om andre foreninger hvor det hurtigt ville blive til et problem.
søndag den 16. november 2008
luftige mål faldt med snyd
selvom jeg kun havde haft min nye riffel i en uges tid, så ville jeg da ha den med til stævnet i Sundeved.
Jeg startede med at skulle skyde 2x 20 skuds serier på 15m.
Ikke lige min favoritdisciplin, for jeg synes 20 skud er lige i underkanten. Men ok jeg skal jo skyde nogle DDS resultater en gang imellem.
Det var så første gang jeg skulle skyde på sundeveds baner efter en større renovering. De skyder stadig mod pap-skiver, og det bliver de sandsynligvis ved med i mange år endnu.
Men de har lavet nogle rigtig gode detaljer.
der er elektriske hæve/sænkeborde, hvor både bordplade og sidevægge i skydebåsene kører med op og ned. Farvevalget med mørkeblå og sort til sider og bordplade i deres skydebåse er ikke det mest heldige. Men det er nok en smagssag. Personligt holder jeg mere af et åbent lyst miljø, istedet for at stå og skyde i en lukket mørk kasse.
Skivetrækket kan trinløst skubbes fra side til side, så skytten kan få skiven over i den side hvor det er nemmest at nå, eller hvor skiven ikke kommer til at ramme sigtemidlerne når den køres ud. Smart! Det burde alle baner med skivetræk indføre.
Forkanten på bordpladen har også fået en genial opfindelse. vinklen kan nemlig justeres trinløst fra side til side. Det er tidligere set at bordplader med skrå forkant skulle vendes for at være skrå til den anden side. Men her kan man med et let tag med 1 hånd, dreje vinklen sådan som det passer. Det er lidt ligegyldigt når jeg skyder fritstående, men genialt til dem der ligger ind over bordet, og har forskellig smag for hvor skrå forkanten skal være. Samtidig er det nemt at skifte om til en venstre-skytte. Det burde samtlige baner have!
Bagefter gik jeg over til hallen hvor vi havde stillet faldmål op.
Vi var ikke flere seniorskytter end at vi alle kunne skyde samtidigt. Det er lidt synd. Men det er alligevel værd at stable på benene selvom der endnu ikke er kommet så mange deltagere.
Jeg synes egentlig at min indskydning var ok. Men da vi gik i gang ku jeg ikke ramme andet end det allerstørste hul. Det var ikke så godt. Så jeg snød lidt og kom vist nok til at skyde nogle forbiere der tilfældigvis ramte den prøveskive der hang derude under de gældende skud.
Og så ku jeg lige ane skuddene 10 meter ude, så jeg ku forsøge at klikke mig ind til midten igen.
Og selvom jeg resultatmæssigt havde en dårlig skydning med 13 træffere, så havde jeg en stor succes oplevelse. Jeg lærte nemlig min nye riffel rigtig godt at kende, og det lykkedes mig faktisk at få justeret mig ind så jeg ku ramme op til 4. mål. Det synes jeg selv er ret godt klaret.
Så selvom Thomas synes jeg skød røvelendigt, så synes jeg ikke jeg havde en dårlig skydning. Det er jo ikke altid at det bare drejer sig om at sende et hagl afsted der rammer midten. Nogle gange drejer det sig mere om at lære hvorfor skuddet ikke rammer der som eftersigtet siger det burde. Men det ska han nok få lært en dag...
Jeg kommer nok aldrig til at tage faldmål seriøst personligt som skytte. Det er for binært for min smag. Enten rammer du, eller også rammer du ikke. Om du rammer med en 10,1 eller 10,9 får du ingen tilbagemelding om. Og rammer du ikke, så ved du ikke om det er pga af en 9,9 eller en otter... så der er ikke rigtig mulighed for at arbejde med sig selv undervejs, med mindre man snyder som jeg gjorde. Hvis alt er perfekt justeret ind, og rutine og nulpunkt er på plads, så burde målene vælte hver gang. Men det synes jeg er lidt trivielt.
Til gengæld er det sjovt at deltage i. Måske netop fordi det er så useriøst. Men især fordi der er publikum på der faktisk bliver underholdt undervejs.
Ok, de der 1-skuds serier i indledende ska vi altså skrotte igen... det er der ingen der får gavn af. Hverken publikum, skytte eller arrangør!
La os skyde en stribe og så råbe op hvor mange mål der er væltet, inden vi går videre til de næste 5.
Efter finalen var der kaffe og hjemmebag inden der blev sagt "tak for denne gang". Og så begyndte alle at vrimle rundt og begynde at pakke sammen. Jeg listede lige væk i smug og skyndte mig at køre hjem. Jeg var sent på den og skulle til Volbeat koncert i Esbjerg om aftenen, og jeg vidste at hvis jeg gik rundt og sagde farvel, så ville der hurtigt gå en halv time mere.
Jeg startede med at skulle skyde 2x 20 skuds serier på 15m.
Ikke lige min favoritdisciplin, for jeg synes 20 skud er lige i underkanten. Men ok jeg skal jo skyde nogle DDS resultater en gang imellem.
Det var så første gang jeg skulle skyde på sundeveds baner efter en større renovering. De skyder stadig mod pap-skiver, og det bliver de sandsynligvis ved med i mange år endnu.
Men de har lavet nogle rigtig gode detaljer.
der er elektriske hæve/sænkeborde, hvor både bordplade og sidevægge i skydebåsene kører med op og ned. Farvevalget med mørkeblå og sort til sider og bordplade i deres skydebåse er ikke det mest heldige. Men det er nok en smagssag. Personligt holder jeg mere af et åbent lyst miljø, istedet for at stå og skyde i en lukket mørk kasse.
Skivetrækket kan trinløst skubbes fra side til side, så skytten kan få skiven over i den side hvor det er nemmest at nå, eller hvor skiven ikke kommer til at ramme sigtemidlerne når den køres ud. Smart! Det burde alle baner med skivetræk indføre.
Forkanten på bordpladen har også fået en genial opfindelse. vinklen kan nemlig justeres trinløst fra side til side. Det er tidligere set at bordplader med skrå forkant skulle vendes for at være skrå til den anden side. Men her kan man med et let tag med 1 hånd, dreje vinklen sådan som det passer. Det er lidt ligegyldigt når jeg skyder fritstående, men genialt til dem der ligger ind over bordet, og har forskellig smag for hvor skrå forkanten skal være. Samtidig er det nemt at skifte om til en venstre-skytte. Det burde samtlige baner have!
Bagefter gik jeg over til hallen hvor vi havde stillet faldmål op.
Vi var ikke flere seniorskytter end at vi alle kunne skyde samtidigt. Det er lidt synd. Men det er alligevel værd at stable på benene selvom der endnu ikke er kommet så mange deltagere.
Jeg synes egentlig at min indskydning var ok. Men da vi gik i gang ku jeg ikke ramme andet end det allerstørste hul. Det var ikke så godt. Så jeg snød lidt og kom vist nok til at skyde nogle forbiere der tilfældigvis ramte den prøveskive der hang derude under de gældende skud.
Og så ku jeg lige ane skuddene 10 meter ude, så jeg ku forsøge at klikke mig ind til midten igen.
Og selvom jeg resultatmæssigt havde en dårlig skydning med 13 træffere, så havde jeg en stor succes oplevelse. Jeg lærte nemlig min nye riffel rigtig godt at kende, og det lykkedes mig faktisk at få justeret mig ind så jeg ku ramme op til 4. mål. Det synes jeg selv er ret godt klaret.
Så selvom Thomas synes jeg skød røvelendigt, så synes jeg ikke jeg havde en dårlig skydning. Det er jo ikke altid at det bare drejer sig om at sende et hagl afsted der rammer midten. Nogle gange drejer det sig mere om at lære hvorfor skuddet ikke rammer der som eftersigtet siger det burde. Men det ska han nok få lært en dag...
Jeg kommer nok aldrig til at tage faldmål seriøst personligt som skytte. Det er for binært for min smag. Enten rammer du, eller også rammer du ikke. Om du rammer med en 10,1 eller 10,9 får du ingen tilbagemelding om. Og rammer du ikke, så ved du ikke om det er pga af en 9,9 eller en otter... så der er ikke rigtig mulighed for at arbejde med sig selv undervejs, med mindre man snyder som jeg gjorde. Hvis alt er perfekt justeret ind, og rutine og nulpunkt er på plads, så burde målene vælte hver gang. Men det synes jeg er lidt trivielt.
Til gengæld er det sjovt at deltage i. Måske netop fordi det er så useriøst. Men især fordi der er publikum på der faktisk bliver underholdt undervejs.
Ok, de der 1-skuds serier i indledende ska vi altså skrotte igen... det er der ingen der får gavn af. Hverken publikum, skytte eller arrangør!
La os skyde en stribe og så råbe op hvor mange mål der er væltet, inden vi går videre til de næste 5.
Efter finalen var der kaffe og hjemmebag inden der blev sagt "tak for denne gang". Og så begyndte alle at vrimle rundt og begynde at pakke sammen. Jeg listede lige væk i smug og skyndte mig at køre hjem. Jeg var sent på den og skulle til Volbeat koncert i Esbjerg om aftenen, og jeg vidste at hvis jeg gik rundt og sagde farvel, så ville der hurtigt gå en halv time mere.
fredag den 14. november 2008
Banebygning på en time
I DDS Sønderjylland satser vi stort på at få gang i faldmålsskydning.
Vi har indkøbt materialer så vi har bagvægge og faldmål til at opbygge en næsten komplet midlertidig skydebane.
Men derudover tilbyder vi også at stille med hjælp til opsætning og afvikling af stævnerne.
Så da Sundeved havde planlagt luftstævne med faldmål, kunne de fint låne amtsforeningens materialer. Vores biathlon- og faldmålskoordinator Thomas var forhindret, så jeg havde lovet at tage ud og hjælpe med at stille op istedet.
Alle de indkøbte faldmål stod hjemme i min kælder, så jeg proppede MINIen til bristepunktet og det hele ku lige akkurat være der. Hvem sagde den var lille?
Skolen i Vester Sottrup, hvor Sundeved Skytteforening har deres bane i kælderen, har fået bygget en ny hal lige ved siden af. Den skulle bruges til faldmålsskydningen samtidig med at der var almindeligt luftstævne på 15m banerne i kælderen. Vi var 4 mand til at stille op, og i løbet af en times tid havde vi fået samlet bagvægge og sat faldmål op så banen næsten var klar til skydning.
Efterhånden har jeg været med til at stille midlertidige baner op en del gange, og det bliver mere og mere rutine. Men der dukker altid nogle mindre uforudsigelige ting op undervejs. Det gik dog ret gnidningfrit og jeg synes at det var den pæneste baneopstilling jeg har været med til at lave.
Der var endda kommet en instruks fra politiet. Det har jeg kun haft en enkelt gang før. Som regel plejer politiet bare at ringe til mig og spørge om jeg stiller banen op på samme måde som tidligere, for så er den bare godkendt for de har ikke ressourcer at sende ud og godkende skydebanerne. Om det så skyldes letsind eller tillid skal jeg ikke ku sige noget om.
Vi har indkøbt materialer så vi har bagvægge og faldmål til at opbygge en næsten komplet midlertidig skydebane.
Men derudover tilbyder vi også at stille med hjælp til opsætning og afvikling af stævnerne.
Så da Sundeved havde planlagt luftstævne med faldmål, kunne de fint låne amtsforeningens materialer. Vores biathlon- og faldmålskoordinator Thomas var forhindret, så jeg havde lovet at tage ud og hjælpe med at stille op istedet.
Alle de indkøbte faldmål stod hjemme i min kælder, så jeg proppede MINIen til bristepunktet og det hele ku lige akkurat være der. Hvem sagde den var lille?
Skolen i Vester Sottrup, hvor Sundeved Skytteforening har deres bane i kælderen, har fået bygget en ny hal lige ved siden af. Den skulle bruges til faldmålsskydningen samtidig med at der var almindeligt luftstævne på 15m banerne i kælderen. Vi var 4 mand til at stille op, og i løbet af en times tid havde vi fået samlet bagvægge og sat faldmål op så banen næsten var klar til skydning.
Efterhånden har jeg været med til at stille midlertidige baner op en del gange, og det bliver mere og mere rutine. Men der dukker altid nogle mindre uforudsigelige ting op undervejs. Det gik dog ret gnidningfrit og jeg synes at det var den pæneste baneopstilling jeg har været med til at lave.
Der var endda kommet en instruks fra politiet. Det har jeg kun haft en enkelt gang før. Som regel plejer politiet bare at ringe til mig og spørge om jeg stiller banen op på samme måde som tidligere, for så er den bare godkendt for de har ikke ressourcer at sende ud og godkende skydebanerne. Om det så skyldes letsind eller tillid skal jeg ikke ku sige noget om.
tirsdag den 11. november 2008
afløserskydning
Egentlig havde jeg tænkt mig bare lige at køre på skydebanen og stille min gamle luftriffel, sådan at hvis der skulle være nogen der var interesseret i at købe den, så ku de da lige prøve den først.
Men netop som jeg var kommet hjem fra arbejde ringede der en fra foreningen. Han spurgte om ikke jeg ku skyde hans danmarksturnering for ham.
Danmarksturnering er en holdturnering på 15m med .22 salonriffel under Dansk Skytteunion. Og nogle af deltagerne har det med at melde sig til turneringen, men kan så ikke ta sig sammen til at komme og få skudt de 10 runder der skal skydes i løbet af en sæson.
Hvis det bare er pga. sjusk at de ikke får skudt deres runde, så vil jeg ikke være den der skal redde holdet. Jeg har helt undladt at tilmelde mig til hold de seneste år, fordi jeg ikke synes de andre committer sig nok til holdet.
Men en del af vores foreningsmedlemmer arbejder i speditionsbranchen i Padborg, og deres arbejdstider kan med kort varsel være meget skiftende. Det er bl.a. tilfældet for ham der ringede. Så for ham vil jeg da godt springe ind og redde holdet.
Så selvom jeg i disse dage har mest lyst til at skyde med min nye luftriffel, så blev det .22eren der blev taget ud af skabet. Og det går jo glimrende for mig i denne tid for jeg ku da skyde 346, hvilket er ganske godt af mig.
Nede på banen kæmpede hjælperne med at proppe 23 børn ind på 10 baner på praktisk talt samme tid. Det er et værre cirkus, og det var da nu heller ingen skade til at jeg dukkede uanmeldt op og gav en hånd med inden jeg selv kravlede i skydetøjet.
Endnu engang blev jeg tilbudt at komme tilbage som børnetræner. Må godt nok indrømme at det trækker lidt. Men nu vil jeg først og fremmest ud af alt det som jeg har besluttet at ville ud af.
Det kommer jeg til februar, hvor jeg træder ud af amtsbestyrelsen.
Og om kort tid starter jeg en uddannelse mere op, så jeg har 2 uddannelser ved siden af mit fuldtidsjob som overlapper hinanden i december og januar.
Så jeg tror nok at jeg får nok at se til...
Men netop som jeg var kommet hjem fra arbejde ringede der en fra foreningen. Han spurgte om ikke jeg ku skyde hans danmarksturnering for ham.
Danmarksturnering er en holdturnering på 15m med .22 salonriffel under Dansk Skytteunion. Og nogle af deltagerne har det med at melde sig til turneringen, men kan så ikke ta sig sammen til at komme og få skudt de 10 runder der skal skydes i løbet af en sæson.
Hvis det bare er pga. sjusk at de ikke får skudt deres runde, så vil jeg ikke være den der skal redde holdet. Jeg har helt undladt at tilmelde mig til hold de seneste år, fordi jeg ikke synes de andre committer sig nok til holdet.
Men en del af vores foreningsmedlemmer arbejder i speditionsbranchen i Padborg, og deres arbejdstider kan med kort varsel være meget skiftende. Det er bl.a. tilfældet for ham der ringede. Så for ham vil jeg da godt springe ind og redde holdet.
Så selvom jeg i disse dage har mest lyst til at skyde med min nye luftriffel, så blev det .22eren der blev taget ud af skabet. Og det går jo glimrende for mig i denne tid for jeg ku da skyde 346, hvilket er ganske godt af mig.
Nede på banen kæmpede hjælperne med at proppe 23 børn ind på 10 baner på praktisk talt samme tid. Det er et værre cirkus, og det var da nu heller ingen skade til at jeg dukkede uanmeldt op og gav en hånd med inden jeg selv kravlede i skydetøjet.
Endnu engang blev jeg tilbudt at komme tilbage som børnetræner. Må godt nok indrømme at det trækker lidt. Men nu vil jeg først og fremmest ud af alt det som jeg har besluttet at ville ud af.
Det kommer jeg til februar, hvor jeg træder ud af amtsbestyrelsen.
Og om kort tid starter jeg en uddannelse mere op, så jeg har 2 uddannelser ved siden af mit fuldtidsjob som overlapper hinanden i december og januar.
Så jeg tror nok at jeg får nok at se til...
mandag den 10. november 2008
Personlig rekord på luft
Jeg havde min nye luftriffel med på arbejde, så jeg ku køre direkte ud og skude en turneringsrunde på 60 skud 10-meter luft efter fyraften.
Det skulle være mit første gældende resultat med den nye riffel og det gik rigtig godt.
Jeg ku lige fra første skud mærke at en del af rutinen fra min .22 riffel pludselig kom med over på luft. Så det var den første succes. Så har jeg allerede fået noget ud af at investere i en ny riffel selvom jeg havde en glimrende Anschütz i forvejen.
Jeg mangler en smule vægt i snuden for at riflen falder lige så godt ned i stillingen som min .22 gør. Så jeg må lige ha undersøgt hvilke muligheder jeg har for at tilføje lidt vægt.
Efter de første par skud kunne jeg mærke at det blev en rigtig god skydning, så jeg fokuserede meget på at holde min rutine. Det virkede! Jeg endte med at skyde personlig rekord på 560 point!
tror aldrig jeg har været over 550 med den gamle riffel. Men nu må jeg se om jeg kan holde mig på det niveau.
En ting er i hvert fald helt klart... jeg vil skyde mest luft om vinteren! Og allerhelst på 10 meter.
Det skulle være mit første gældende resultat med den nye riffel og det gik rigtig godt.
Jeg ku lige fra første skud mærke at en del af rutinen fra min .22 riffel pludselig kom med over på luft. Så det var den første succes. Så har jeg allerede fået noget ud af at investere i en ny riffel selvom jeg havde en glimrende Anschütz i forvejen.
Jeg mangler en smule vægt i snuden for at riflen falder lige så godt ned i stillingen som min .22 gør. Så jeg må lige ha undersøgt hvilke muligheder jeg har for at tilføje lidt vægt.
Efter de første par skud kunne jeg mærke at det blev en rigtig god skydning, så jeg fokuserede meget på at holde min rutine. Det virkede! Jeg endte med at skyde personlig rekord på 560 point!
tror aldrig jeg har været over 550 med den gamle riffel. Men nu må jeg se om jeg kan holde mig på det niveau.
En ting er i hvert fald helt klart... jeg vil skyde mest luft om vinteren! Og allerhelst på 10 meter.
torsdag den 6. november 2008
Nyt legetøj
Endelig fik jeg et opkald fra Kjeld Holm om at nu var min nye luftriffel ankommet.
Jeg fik ham til at sende den til mit arbejde istedet for hjem til mig privat. For så ku jeg ha den lidt før.
Idag kom den så med posten og den skulle da så lige vises til nørde-kollegerne på kontoret.
Om aftenen startede jeg hjemme i kælderen med at samle og grov-justere riflen så indstillingerne så vidt muligt passede med de samme mål som på min .22 riffel.
Ideen er at forskellen mellem de to rifler skal være så lille som muligt.
Bagefter kørte jeg så ned på skydebanen og skød et par skud for at justere sigtemidlerne, og få indstillet de sidste detaljer så riflen passer til mit skæve kadaver ;o)
Det er en rigtig dejlig oplevelse at skyde med den riffel. Den skal jeg nok få mange gode stunder med!
Jeg fik ham til at sende den til mit arbejde istedet for hjem til mig privat. For så ku jeg ha den lidt før.
Idag kom den så med posten og den skulle da så lige vises til nørde-kollegerne på kontoret.
Om aftenen startede jeg hjemme i kælderen med at samle og grov-justere riflen så indstillingerne så vidt muligt passede med de samme mål som på min .22 riffel.
Ideen er at forskellen mellem de to rifler skal være så lille som muligt.
Bagefter kørte jeg så ned på skydebanen og skød et par skud for at justere sigtemidlerne, og få indstillet de sidste detaljer så riflen passer til mit skæve kadaver ;o)
Det er en rigtig dejlig oplevelse at skyde med den riffel. Den skal jeg nok få mange gode stunder med!
tirsdag den 4. november 2008
inspirerende skyttemøde
jeg var spændt på hvordan aftenen ville gå, og hvordan skytterne ville synes om den foredragsholder jeg havde fået gravet frem.
jeg kørte direkte fra arbejde i Kolding, om forbi og tog Henriette med og så ned til SI Centret i Nr. Hostrup hvor vi skulle mødes kl. 17.45 til spisning før mødet.
Lidt-i-syv havde vi fået hilst på alle gæsterne og var egentlig klar til at gå igang, men alligevel stod vi og ventede på ingenting indtil klokken så godt og vel var passeret syv. Jeg gjorde opmærksom på at klokken var slagen syv så vi kunne gå igang, men det hjalp ikke. Vi skal åbenbart absolut forsinkes lige fra starten.
Vi lagde direkte ud med foredragsholderen Leif Noppenau fra Mors. Han har en god tydelig stemme, og det skinnede klart igennem at han fortæller lige fra hjertet. Publikum lyttede passivt til hans fortællinger om hvordan de gør i hans skytteforening. F.eks. om at foreningen ejer et par villaer som de lejer ud og får en god indtægt på. Og om hvordan de samlede legater og sponsorater, især op mod sommerens DM på Pistolterræn som de har fået meget opmærksomhed omkring.
Foredraget var lidt ustruktureret men der var mange gode guldkorn imellem, og det indledte også til enkelte spørgsmål til slut.
Nogle af de ting han fik frem var f.eks. at der mangler en samlet håndbog over hvad der skal til for at installere elektronisk skivemateriel. Det er jo ikke bare at købe materiellet. Der skal jo osse bygges en del om for at kunne installere dem.
Også en ide om en organisations-fælles aftale med alarmselskaberne blev luftet. Måske vi ville stå stærkere hvis en stor del skydebaner var samlet i en samlet alarm-aftale?
Selvom Leif til slut slog for meget over i sin jyske dialekt, så var det et godt foredrag, og jeg kan godt anbefale andre at trække på ham til at komme og fortælle. Og fortælle, det vil han gerne.
Efter en alt for lang kaffepause med flødefed lagkage, havde vi noget orientering om DDS´ fokus på foreningsudvikling, herunder den spareplan der skal give råd til at ansætte 3 foreningskonsulenter.
En af de punkter der gav allermest negativ debat var at ammunitionstilskuddet til langdistanceskydning ville bortfalde, samtidig med at patronpriserne i forvejen stiger.
Well, på den ene side er der i forvejen ikke ret mange sønderjyder der skyder langdistance. Det er jo osse langt fra alle foreninger der har egne baner, og de gamle aftaler om fri adgang til andre foreningers langdistancebaner har aldrig været den store succes. Så blive ved med at pumpe penge i en aktivitet som alligevel falder, det mener jeg ikke er en god ide.
Jeg tror at terrænskydning er døende og ikke står til at redde, men jeg tror til gengæld at baneskydning på 200m vil overleve i de foreninger der har egne baner. Også selvom patronpriserne stiger.
Måske ikke med samme aktivitetsniveau som tidligere, men som en slags eksklusiv overbygning til salonriflen.
Jeg synes det er synd at skytter bruger så meget negativ energi på at pibe over nogle gamle døende discipliner, og samtidig rakker alt ned som har en lysere fremtid. Det giver ikke just de frivillige energi til at prøve noget nyt.
Bagefter havde vi orientering om landsstævnet, og kort nyt fra aktivitetsudvalgene, hvor det bl.a. var den sædvanlige irrelevante resultatoplæsning fra sommerens stævner. Uinteressant tidsspilde!
Resulatet af al den spildte tid blev da osse at selvom Børge havde lovet at vi var færdige til 21.30 så holdt det selvfølgelig ikke. Det medførte så at Henriette ikke nåede sit tog og måtte tage et andet halvanden time senere. Det gjorde så at hun ankom i Kolding så sent at bybusserne ikke kører så hun måtte med taxa resten af vejen hjem.
Det er rigtig træls at vi ikke kan finde ud af at afslutte et eneste møde til den planlagte tid.
Nå, i februar kommer jeg ud af alle disse møder, og vil overveje om jeg vil deltage i amtsforeningens store møder fremover. Fordi jeg ved at de er lange og ofte irrelevante.
jeg kørte direkte fra arbejde i Kolding, om forbi og tog Henriette med og så ned til SI Centret i Nr. Hostrup hvor vi skulle mødes kl. 17.45 til spisning før mødet.
Lidt-i-syv havde vi fået hilst på alle gæsterne og var egentlig klar til at gå igang, men alligevel stod vi og ventede på ingenting indtil klokken så godt og vel var passeret syv. Jeg gjorde opmærksom på at klokken var slagen syv så vi kunne gå igang, men det hjalp ikke. Vi skal åbenbart absolut forsinkes lige fra starten.
Vi lagde direkte ud med foredragsholderen Leif Noppenau fra Mors. Han har en god tydelig stemme, og det skinnede klart igennem at han fortæller lige fra hjertet. Publikum lyttede passivt til hans fortællinger om hvordan de gør i hans skytteforening. F.eks. om at foreningen ejer et par villaer som de lejer ud og får en god indtægt på. Og om hvordan de samlede legater og sponsorater, især op mod sommerens DM på Pistolterræn som de har fået meget opmærksomhed omkring.
Foredraget var lidt ustruktureret men der var mange gode guldkorn imellem, og det indledte også til enkelte spørgsmål til slut.
Nogle af de ting han fik frem var f.eks. at der mangler en samlet håndbog over hvad der skal til for at installere elektronisk skivemateriel. Det er jo ikke bare at købe materiellet. Der skal jo osse bygges en del om for at kunne installere dem.
Også en ide om en organisations-fælles aftale med alarmselskaberne blev luftet. Måske vi ville stå stærkere hvis en stor del skydebaner var samlet i en samlet alarm-aftale?
Selvom Leif til slut slog for meget over i sin jyske dialekt, så var det et godt foredrag, og jeg kan godt anbefale andre at trække på ham til at komme og fortælle. Og fortælle, det vil han gerne.
Efter en alt for lang kaffepause med flødefed lagkage, havde vi noget orientering om DDS´ fokus på foreningsudvikling, herunder den spareplan der skal give råd til at ansætte 3 foreningskonsulenter.
En af de punkter der gav allermest negativ debat var at ammunitionstilskuddet til langdistanceskydning ville bortfalde, samtidig med at patronpriserne i forvejen stiger.
Well, på den ene side er der i forvejen ikke ret mange sønderjyder der skyder langdistance. Det er jo osse langt fra alle foreninger der har egne baner, og de gamle aftaler om fri adgang til andre foreningers langdistancebaner har aldrig været den store succes. Så blive ved med at pumpe penge i en aktivitet som alligevel falder, det mener jeg ikke er en god ide.
Jeg tror at terrænskydning er døende og ikke står til at redde, men jeg tror til gengæld at baneskydning på 200m vil overleve i de foreninger der har egne baner. Også selvom patronpriserne stiger.
Måske ikke med samme aktivitetsniveau som tidligere, men som en slags eksklusiv overbygning til salonriflen.
Jeg synes det er synd at skytter bruger så meget negativ energi på at pibe over nogle gamle døende discipliner, og samtidig rakker alt ned som har en lysere fremtid. Det giver ikke just de frivillige energi til at prøve noget nyt.
Bagefter havde vi orientering om landsstævnet, og kort nyt fra aktivitetsudvalgene, hvor det bl.a. var den sædvanlige irrelevante resultatoplæsning fra sommerens stævner. Uinteressant tidsspilde!
Resulatet af al den spildte tid blev da osse at selvom Børge havde lovet at vi var færdige til 21.30 så holdt det selvfølgelig ikke. Det medførte så at Henriette ikke nåede sit tog og måtte tage et andet halvanden time senere. Det gjorde så at hun ankom i Kolding så sent at bybusserne ikke kører så hun måtte med taxa resten af vejen hjem.
Det er rigtig træls at vi ikke kan finde ud af at afslutte et eneste møde til den planlagte tid.
Nå, i februar kommer jeg ud af alle disse møder, og vil overveje om jeg vil deltage i amtsforeningens store møder fremover. Fordi jeg ved at de er lange og ofte irrelevante.
mandag den 3. november 2008
Bloggen har 1 års jubilæum
Det er nu 1 år siden at jeg sad ved DGI årsmødet i DGI Byen i København og blev provokeret til at starte denne blog, og fortælle om mine oplevelser som frivillig leder.
Bloggen er i det forgangne år kommet vidt omkring.
Jeg har skrevet om hvordan jeg mødte folk der inspirerede mig til at søge ind på DGI Projektlederuddannelsen. Den starter jeg på her i slutningen af November.
Jeg har skrevet om hvordan jeg har oplevet både de officielle møder, men også de interne bestyrelsesmøder. Ideen var egentlig at det skulle løfte sløret for hvad der foregår, men når jeg skimmer ned over indlæggene så er det ikke just positiv reklame der er kommet frem. Måske det også har været med til at få mig til at træffe beslutningen om at trække mig ud af bestyrelsesarbejdet. Ting får et helt andet fokus når man skriver dem ned. De af jer der skriver dagbog, ved nok hvad jeg mener.
Nye skøre ideer er også blevet vendt i bloggen. Bymesterskab i gågade-skydning, wellness skydning, og andre fantasifulde påfund har været halv-færdigtænkt men alligevel kommet med i bloggen. Jeg har flere gange været tilbage og læse om mine egne ideer og tænkt lidt videre. Nogen er blevet til noget konkret, andre ideer bliver sandsynligvis aldrig til noget. Men bloggen er et godt opbevaringssted for mine skøre ideer.
Alternative mødeformer, idoldyrkelse, inspirationsseminarer og andre af mine aktiviteter er blevet beskrevet i detaljer og kommenteret uden forbehold.
Nogle gange har jeg været meget personlig i den måde jeg har skrevet. Både i min kritik af andre, og i den måde jeg blotter mig selv på. Det har jeg tænkt meget på. Er det forkert at udstille sig selv sådan på internettet?
Undervejs er jeg blevet overrasket over hvem det egentlig er der læser min blog. Frivillige foreningsfolk som jeg ikke lige havde forbundet med brug af e-medier kom pludselig frem og kommenterede mine indlæg. Store og små folk har tilkendegivet at de følger min færden. Og modsat så har der været moderne fremsynede venner som til gengæld ikke læser min blog, som jeg nok havde forventet at de ville.
Det jeg savner lidt, er noget mere respons på det jeg skriver. Det har været sparsomt med direkte kommentarer, selvom det er en mulighed i bloggen. Nogle af dem jeg omgås til daglig har kommenteret verbalt, og min træner Erik har et par gange kommenteret via Facebook.
Undervejs har der også været et par sure opstød, som har stødt nogle skyttevenner og jeg vil da gerne undskylde at jeg har trådt nogen over tæerne. Men jeg vil ikke ændre ordlyden i min blog. Indlæggene afbilder det syn jeg havde på verdenen i netop det øjeblik de blev skrevet.
Jeg har overvejet om 1 års jubilæet skulle være milepælen hvor bloggen skulle nedlægges. Men umiddelbart for jeg selv meget ud af at skrive om de ting jeg går og laver. Så selvom der måske ikke er så mange der læser min blog, vil jeg da fortsætte med at skrive om mine oplevelser i det frivillige foreningsliv lidt endnu. Så må vi jo se om der er noget at skrive om, når først jeg har forladt amtsbestyrelsen.
Et lille håb er at min blog kan inspirere andre frivillige til også at fortælle om deres oplevelser.
Bloggen er i det forgangne år kommet vidt omkring.
Jeg har skrevet om hvordan jeg mødte folk der inspirerede mig til at søge ind på DGI Projektlederuddannelsen. Den starter jeg på her i slutningen af November.
Jeg har skrevet om hvordan jeg har oplevet både de officielle møder, men også de interne bestyrelsesmøder. Ideen var egentlig at det skulle løfte sløret for hvad der foregår, men når jeg skimmer ned over indlæggene så er det ikke just positiv reklame der er kommet frem. Måske det også har været med til at få mig til at træffe beslutningen om at trække mig ud af bestyrelsesarbejdet. Ting får et helt andet fokus når man skriver dem ned. De af jer der skriver dagbog, ved nok hvad jeg mener.
Nye skøre ideer er også blevet vendt i bloggen. Bymesterskab i gågade-skydning, wellness skydning, og andre fantasifulde påfund har været halv-færdigtænkt men alligevel kommet med i bloggen. Jeg har flere gange været tilbage og læse om mine egne ideer og tænkt lidt videre. Nogen er blevet til noget konkret, andre ideer bliver sandsynligvis aldrig til noget. Men bloggen er et godt opbevaringssted for mine skøre ideer.
Alternative mødeformer, idoldyrkelse, inspirationsseminarer og andre af mine aktiviteter er blevet beskrevet i detaljer og kommenteret uden forbehold.
Nogle gange har jeg været meget personlig i den måde jeg har skrevet. Både i min kritik af andre, og i den måde jeg blotter mig selv på. Det har jeg tænkt meget på. Er det forkert at udstille sig selv sådan på internettet?
Undervejs er jeg blevet overrasket over hvem det egentlig er der læser min blog. Frivillige foreningsfolk som jeg ikke lige havde forbundet med brug af e-medier kom pludselig frem og kommenterede mine indlæg. Store og små folk har tilkendegivet at de følger min færden. Og modsat så har der været moderne fremsynede venner som til gengæld ikke læser min blog, som jeg nok havde forventet at de ville.
Det jeg savner lidt, er noget mere respons på det jeg skriver. Det har været sparsomt med direkte kommentarer, selvom det er en mulighed i bloggen. Nogle af dem jeg omgås til daglig har kommenteret verbalt, og min træner Erik har et par gange kommenteret via Facebook.
Undervejs har der også været et par sure opstød, som har stødt nogle skyttevenner og jeg vil da gerne undskylde at jeg har trådt nogen over tæerne. Men jeg vil ikke ændre ordlyden i min blog. Indlæggene afbilder det syn jeg havde på verdenen i netop det øjeblik de blev skrevet.
Jeg har overvejet om 1 års jubilæet skulle være milepælen hvor bloggen skulle nedlægges. Men umiddelbart for jeg selv meget ud af at skrive om de ting jeg går og laver. Så selvom der måske ikke er så mange der læser min blog, vil jeg da fortsætte med at skrive om mine oplevelser i det frivillige foreningsliv lidt endnu. Så må vi jo se om der er noget at skrive om, når først jeg har forladt amtsbestyrelsen.
Et lille håb er at min blog kan inspirere andre frivillige til også at fortælle om deres oplevelser.
søndag den 2. november 2008
regnearksproduktion
i forbindelse med Projekt Kort træningsprojektet, får vi som deltagere et regneark udleveret hvor vi skal føre en træningsoversigt som vi kan sende tilbage til træneren.
Regnearket kunne godt trænge til en modernisering, og det var nok derfor at vores træner Erik, fangede mig på facebook og bad mig gi regnearket en overhaling.
Jeg ventede nu med det til mandag, så jeg ku sidde og fedte med det i arbejdstiden. Så laver jeg da noget fornuftigt ;o)
Det blev da også voldsomt udvidet, og fik noget ekstra funktionalitet der også resulterer i en samlet årsoversigt med en fin graf og alt muligt.
Selvom det ikke var lige sådan som træneren havde forestillet sig, blev det taget positivt imod, så nu er jeg spændt på hvad skytterne siger når de skal til at bruge regnearket i deres dagligdag.
Arbejdet med regnearket fik mig til at tænke på om det er muligt at lave et online system, hvor skytterne kan registrere sine skydeaktiviteter. Der findes jo så mange ting man kan registrere online. Selv mit brændstofforbrug registrerer jeg idag på spritmonitor.de
En simpel applikation hvor skytterne i projektet kan se hvor aktive de andre deltagere er, kan måske virke som drivkraft for at de mindre aktive deltagere skyder noget mere...
det er en tanke jeg kan tænke langt videre endnu.
Regnearket kunne godt trænge til en modernisering, og det var nok derfor at vores træner Erik, fangede mig på facebook og bad mig gi regnearket en overhaling.
Jeg ventede nu med det til mandag, så jeg ku sidde og fedte med det i arbejdstiden. Så laver jeg da noget fornuftigt ;o)
Det blev da også voldsomt udvidet, og fik noget ekstra funktionalitet der også resulterer i en samlet årsoversigt med en fin graf og alt muligt.
Selvom det ikke var lige sådan som træneren havde forestillet sig, blev det taget positivt imod, så nu er jeg spændt på hvad skytterne siger når de skal til at bruge regnearket i deres dagligdag.
Arbejdet med regnearket fik mig til at tænke på om det er muligt at lave et online system, hvor skytterne kan registrere sine skydeaktiviteter. Der findes jo så mange ting man kan registrere online. Selv mit brændstofforbrug registrerer jeg idag på spritmonitor.de
En simpel applikation hvor skytterne i projektet kan se hvor aktive de andre deltagere er, kan måske virke som drivkraft for at de mindre aktive deltagere skyder noget mere...
det er en tanke jeg kan tænke langt videre endnu.
onsdag den 29. oktober 2008
sådan smadrer du dine knæ
Her er opskriften på hvordan man smadrer sine knæ:
- fredag til suppe-steg-is-fest med hele den pukkelryggede
- lørdag og søndag til Projekt Kort landssamling under Anni Bissø´s stramme styring
- mandag ud og skyde en 60-skuds 10m luft turneringsrunde uden at være trænet op til det
- tirsdag til heavy metal rockkoncert med Kittie i et af Hamborgs mest skumle spillesteder
mandag den 27. oktober 2008
luft i kolding
Bo har lokket mig til at skyde en 10m luft turnering for Kolding.
Vi havde aftalt at mødes på skydebanen lige efter arbejde. Jeg nåede dog lige et smut forbi den gyldne ovn efter en god sandwich som jeg lige fik spist inden jeg skulle ind og skyde.
Jeg havde lidt opstartsvanskeligheder, især fordi min gamle Anschütz luftriffel ikke er nær så tung som min Feinwerkbau, og ikke lige så nemt falder ned i min skydestilling. Det kostede mig nogle dyre point i starten, men sluttede da med 541 point. Lidt over en 9er i snit.
I sidste uge trænede jeg en 40-skuds serie og regnede med at jeg var klar til at skyde en 60-skuds idag. Men især fordi jeg har skudt hele weekenden, ku jeg godt mærke i mine knæ at jeg havde belastet dem lidt rigeligt.
Men alligevel formåede jeg at ignorere smerten og holde mit mentale fokus oppe omkring riflen og skyde tilfredsstillende skud hele vejen igennem. Det er jeg lidt stolt af, for hvis man har en dårlig undskyldning er det for nemt at komme til at fokusere på smerten og blive ligeglad med dårlige skud.
Bo snakker godt for at jeg skal melde mig ind i Kolding, men det vil jeg nu lige overveje en ekstra gang. Det er ikke fordi det er dyrt. De tager 420,- i kontingent og 5,- i baneleje.
Men jeg er i forvejen medlem af 3 skytteforeninger, og i sommers skød jeg for en fjerde. Og nu kommer Kolding så på banen som en femte! Ak ja, sådan er det jo at være en eftertragtet top-atlet ;o)
Men jeg kommer nu nok til at rydde lidt op i alle mine medlemsskaber. Jeg ka jo ikke være aktivt skydende i 5 foreninger.
Vi havde aftalt at mødes på skydebanen lige efter arbejde. Jeg nåede dog lige et smut forbi den gyldne ovn efter en god sandwich som jeg lige fik spist inden jeg skulle ind og skyde.
Jeg havde lidt opstartsvanskeligheder, især fordi min gamle Anschütz luftriffel ikke er nær så tung som min Feinwerkbau, og ikke lige så nemt falder ned i min skydestilling. Det kostede mig nogle dyre point i starten, men sluttede da med 541 point. Lidt over en 9er i snit.
I sidste uge trænede jeg en 40-skuds serie og regnede med at jeg var klar til at skyde en 60-skuds idag. Men især fordi jeg har skudt hele weekenden, ku jeg godt mærke i mine knæ at jeg havde belastet dem lidt rigeligt.
Men alligevel formåede jeg at ignorere smerten og holde mit mentale fokus oppe omkring riflen og skyde tilfredsstillende skud hele vejen igennem. Det er jeg lidt stolt af, for hvis man har en dårlig undskyldning er det for nemt at komme til at fokusere på smerten og blive ligeglad med dårlige skud.
Bo snakker godt for at jeg skal melde mig ind i Kolding, men det vil jeg nu lige overveje en ekstra gang. Det er ikke fordi det er dyrt. De tager 420,- i kontingent og 5,- i baneleje.
Men jeg er i forvejen medlem af 3 skytteforeninger, og i sommers skød jeg for en fjerde. Og nu kommer Kolding så på banen som en femte! Ak ja, sådan er det jo at være en eftertragtet top-atlet ;o)
Men jeg kommer nu nok til at rydde lidt op i alle mine medlemsskaber. Jeg ka jo ikke være aktivt skydende i 5 foreninger.
søndag den 26. oktober 2008
luftriffel til testskydning
Efter at have fået den afgørende underskrift på projektlånet til min nye Feinwerkbau Luftriffel, ringede jeg søndag aften til våbenpusheren i Århus (Kjeld Holm) for at fortælle om fremskridtet.
Jeg fik at vide at han havde bestilt riflen til mig, og at den lige nu var på vej ned til H&N i Tyskland hvor den skal testskydes for at finde nogle hagl der passer til den.
Så med lidt held kan riflen nå at komme til Århus til næste weekend :o)
Jeg fik at vide at han havde bestilt riflen til mig, og at den lige nu var på vej ned til H&N i Tyskland hvor den skal testskydes for at finde nogle hagl der passer til den.
Så med lidt held kan riflen nå at komme til Århus til næste weekend :o)
søndag i skyttens tegn
De forbandede skotter hælder kinin (eller hvad det stof nu hedder) i deres whisky for at begrænse alkoholmisbruget i den skotske befolkning. Det gør at man bliver meget dårlig hvis man drikker for meget. Men behøver de da osse hælde det i de whisky de eksporterer?! Jeg havde det i al fald ikke specielt godt søndag morgen.
Det hjalp dog med lidt morgenmad og et par kopper kaffe. Efter morgenmaden var der stillet op så vi kunne smøre madpakker til frokost. Det er da helt ok at vi selv kan bestemme hvad der skal på. Det behagede i hvert fald vrøvlehovederne. Men det er måske lidt meget med madpakker to dage i streg... måske jeg skal foreslå at vi selv medbringer mad til lørdag middag hjemmefra. Så har vi mulighed for at variere det lidt. Især hvis vi i forvejen ved at vi skal have madpakke søndag middag også.
Finale
På vest-holdet lagde vi hårdt ud med at skyde vores traditionelle 10-skuds finale med tiendedelsmarkering, og med handicap ud fra gennemsnittet på DDS ranglisten.
Vi spytter 10 kr. i puljen hver til denne finale. Og winner-takes-it-all. Men det mest spændende er at se hvem der vinder retten/pligten til at bage kage til næste samling. Denne gang skulle det være den skytte der endte som nr. 7
I de år jeg har været med i projektet er det lykkedes mig at undgå kage-bage-retten. Men denne gang påstod de at det var mig.
Selv efter nøje ekstrakontrol af regnearket måtte jeg se mig slået.
Men allermest paf blev jeg over at konstatere at jeg med en rimelig god finale på 104,6 point alligevel blev smidt helt ned midt i feltet. Det er handicappet der gør udslaget, og det er beregnet ud fra mit gennemsnit. men ok, sidste vinter havde jeg ikke specielt meget fokus på .22 skydning, så måske er dette min straf for ikke at koncentrere mig om den disciplin man bliver målt på?
Blitzkrieg
Under vores finale var der en fra øst-holdet der tog billeder - med blitz, og helst lige i det sekund hvor skuddet skulle til at gå.
Ved første blitz blev jeg overrasket og min umiddelbare reaktion var at jeg var blevet forstyrret i mit skud, så jeg tog riflen ned og startede forfra.
Ved et senere blitz havde jeg fingeren 90% inde på aftrækket, og konstaterede at mine øjne kom ud af fokus et par sekunder. Jeg slap så aftrækket men beholdt riflen oppe og startede forfra på aftrækket.
Jeg er nu i vildrede over hvordan jeg bør forholde mig når der fotograferes på banerne under skydningen. Jeg er tilhænger af at der bliver taget billeder for at give de bedst mulige PR tiltag.
Men hvordan skal jeg træne dette fænomen?
Mit indre skudur er på 26 sekunder. Dvs. det er den tid det tager mig at gennemgå min skudrytme fra jeg løfter riflen fra bordet, til skuddet går.
Jeg er opdraget til at tage riflen ned og starte forfra ved den mindste forstyrrelse i min skudrytme. Men hvis der er en ivrig fotograf på banen, kan det være svært at finde 26 blitzfri sekunder til at gennemføre et skud, og så kniber det med at blive færdig til tiden hvis jeg for hvert skud skal tage riflen ned en masse gange.
Omvendt, skal jeg så lægge ekstra sekunder til mit skudur så der er tid til denne ekstra fokusering? Det tager vel 3-4 sekunder før øjet er faldet til ro og atter kan fokusere korrekt. Plus den tid det tager at gennemføre et korrekt aftræk. Så er mit skudur pludselig oppe på 33-35 sekunder.
Skal jeg så begynde at træne i at forlænge mit skudur med meget kort varsel for hvert fjerde skud? Det vil jo betyde at jeg så har 2 forskellige skudrytmer (spisesedler) som skal vedligeholdes!
Landskamp
Senere på formiddagen skulle vi skyde landskamp, østholdet mod vestholdet. Efter en hård kamp mod René tabte jeg matchpointet. Nok mest fordi jeg var så træt i kroppen at jeg ikke havde energi til at stabilisere min pendling. Men jeg har osse været hård ved mig selv i flere dage i træk. Min fysiske udholdenhed er jo ikke ubegrænset.
Efter landskampen skød vi endnu en finale hvor østholdet osse var med. Alt i alt synes jeg vi skød lidt for mange tællende skud til denne landssamling. Vi har tidligere skudt flere skud, og haft mere fokus på forskellige træningsøvelser. Alligevel mener jeg at det har været en af de bedre landssamlinger jeg har deltaget i. Der var en god stemning, og jeg tror de nye deltagere kommer til at befinde sig godt blandt de gamle.
Efter at have spist vores selvsmurte madpakker holdt vi en kort evaluering. Den blev kort, for der blev ret hurtigt spurgt om der var nogen der havde mere "på falderebet". Det er det samme som at sige at vi ikke må komme med flere ting, fordi folk vil hjem hurtigst muligt.
Om der var nogen der brændte inde med noget, ved jeg ikke. Men det var lidt synd at det skulle afstumpes på den måde.
Efter at have pakket bilen og taget afsked med alle de andre, kørte vi så sydpå igen, og Thomas konstaterede at man sover udmærket i en MINI.
Da jeg kom hjem nåede jeg knap nok ind af døren, for sofaen stod på lur til at overfalde mig og slap mig først en del timer senere.
Det hjalp dog med lidt morgenmad og et par kopper kaffe. Efter morgenmaden var der stillet op så vi kunne smøre madpakker til frokost. Det er da helt ok at vi selv kan bestemme hvad der skal på. Det behagede i hvert fald vrøvlehovederne. Men det er måske lidt meget med madpakker to dage i streg... måske jeg skal foreslå at vi selv medbringer mad til lørdag middag hjemmefra. Så har vi mulighed for at variere det lidt. Især hvis vi i forvejen ved at vi skal have madpakke søndag middag også.
Finale
På vest-holdet lagde vi hårdt ud med at skyde vores traditionelle 10-skuds finale med tiendedelsmarkering, og med handicap ud fra gennemsnittet på DDS ranglisten.
Vi spytter 10 kr. i puljen hver til denne finale. Og winner-takes-it-all. Men det mest spændende er at se hvem der vinder retten/pligten til at bage kage til næste samling. Denne gang skulle det være den skytte der endte som nr. 7
I de år jeg har været med i projektet er det lykkedes mig at undgå kage-bage-retten. Men denne gang påstod de at det var mig.
Selv efter nøje ekstrakontrol af regnearket måtte jeg se mig slået.
Men allermest paf blev jeg over at konstatere at jeg med en rimelig god finale på 104,6 point alligevel blev smidt helt ned midt i feltet. Det er handicappet der gør udslaget, og det er beregnet ud fra mit gennemsnit. men ok, sidste vinter havde jeg ikke specielt meget fokus på .22 skydning, så måske er dette min straf for ikke at koncentrere mig om den disciplin man bliver målt på?
Blitzkrieg
Under vores finale var der en fra øst-holdet der tog billeder - med blitz, og helst lige i det sekund hvor skuddet skulle til at gå.
Ved første blitz blev jeg overrasket og min umiddelbare reaktion var at jeg var blevet forstyrret i mit skud, så jeg tog riflen ned og startede forfra.
Ved et senere blitz havde jeg fingeren 90% inde på aftrækket, og konstaterede at mine øjne kom ud af fokus et par sekunder. Jeg slap så aftrækket men beholdt riflen oppe og startede forfra på aftrækket.
Jeg er nu i vildrede over hvordan jeg bør forholde mig når der fotograferes på banerne under skydningen. Jeg er tilhænger af at der bliver taget billeder for at give de bedst mulige PR tiltag.
Men hvordan skal jeg træne dette fænomen?
Mit indre skudur er på 26 sekunder. Dvs. det er den tid det tager mig at gennemgå min skudrytme fra jeg løfter riflen fra bordet, til skuddet går.
Jeg er opdraget til at tage riflen ned og starte forfra ved den mindste forstyrrelse i min skudrytme. Men hvis der er en ivrig fotograf på banen, kan det være svært at finde 26 blitzfri sekunder til at gennemføre et skud, og så kniber det med at blive færdig til tiden hvis jeg for hvert skud skal tage riflen ned en masse gange.
Omvendt, skal jeg så lægge ekstra sekunder til mit skudur så der er tid til denne ekstra fokusering? Det tager vel 3-4 sekunder før øjet er faldet til ro og atter kan fokusere korrekt. Plus den tid det tager at gennemføre et korrekt aftræk. Så er mit skudur pludselig oppe på 33-35 sekunder.
Skal jeg så begynde at træne i at forlænge mit skudur med meget kort varsel for hvert fjerde skud? Det vil jo betyde at jeg så har 2 forskellige skudrytmer (spisesedler) som skal vedligeholdes!
Landskamp
Senere på formiddagen skulle vi skyde landskamp, østholdet mod vestholdet. Efter en hård kamp mod René tabte jeg matchpointet. Nok mest fordi jeg var så træt i kroppen at jeg ikke havde energi til at stabilisere min pendling. Men jeg har osse været hård ved mig selv i flere dage i træk. Min fysiske udholdenhed er jo ikke ubegrænset.
Efter landskampen skød vi endnu en finale hvor østholdet osse var med. Alt i alt synes jeg vi skød lidt for mange tællende skud til denne landssamling. Vi har tidligere skudt flere skud, og haft mere fokus på forskellige træningsøvelser. Alligevel mener jeg at det har været en af de bedre landssamlinger jeg har deltaget i. Der var en god stemning, og jeg tror de nye deltagere kommer til at befinde sig godt blandt de gamle.
Efter at have spist vores selvsmurte madpakker holdt vi en kort evaluering. Den blev kort, for der blev ret hurtigt spurgt om der var nogen der havde mere "på falderebet". Det er det samme som at sige at vi ikke må komme med flere ting, fordi folk vil hjem hurtigst muligt.
Om der var nogen der brændte inde med noget, ved jeg ikke. Men det var lidt synd at det skulle afstumpes på den måde.
Efter at have pakket bilen og taget afsked med alle de andre, kørte vi så sydpå igen, og Thomas konstaterede at man sover udmærket i en MINI.
Da jeg kom hjem nåede jeg knap nok ind af døren, for sofaen stod på lur til at overfalde mig og slap mig først en del timer senere.
lørdag den 25. oktober 2008
Projekt kort landssamling
Jeg havde glædet mig rigtig meget til landssamlingen i Projekt Kort. Dels fordi jeg af erfaring ved at jeg får enormt meget input med hjem og arbejde med i mit skydning.
Og dels pga. det sociale samvær med de andre skytter.
På det nye hold var der ca. halvt nytilkomne og halvt tidligere deltagere. Det er godt, for så bliver traditionerne videreført, samtidig med at de nye deltagere kan komme med nye syn og input til os andre.
Træt
Jeg havde været til traditionel sønderjysk suppe-steg-is-fest fredag aften. Jeg havde tilbudt mine forældre at være chauffør, men det endte med at jeg kom ret sent i seng. Der blev spillet tysk slagermusik kombineret med det værste fra dansktoppen, og mine forældre er meget danselystne, så det var noget af en kamp at få dem overtalt til at ville med hjem istedet for at danse hele natten.
Jeg vidste udmærket at jeg ville få brug for så meget energi som muligt for at få noget ud af landssamlingen. Og det passede mig meget dårligt at jeg havde fået så lidt søvn.
Thomas kom tidligt ned til mig med rundstykker, og så pakkede vi Gurli og kørte til Vingsted. Straks vi ankom blev vi mødt af en masse dejlige glade mennesker, og det gav mig pludselig ekstra energi, bare fordi jeg var i samme lokale som alle disse energiske skytter.
Noget af det allerførste jeg fik på plads var Eriks underskrift på ansøgningen om projektlån til min nye luftriffel. Glæder mig altså til at få den riffel!
Vi startede med fri træning, og jeg fik justeret min stilling med fokus på min hofte og en mindre tilpasning af min aftrækkersko. Det er utroligt som trænerne kan få øje på nye detaljer der kan justeres på.
Til middag fik vi madpakker fra vandrerhjemmet. Jeg synes de var bedre end dem vi tidligere har fået. Men selvfølgelig skulle de sædvanlige vrøvlehoveder brokke sig over dem.
Eftermiddagen gik bl.a. med en testmatch og flere skudøvelser. Men det var nu dejligt at "få nogle skud i kroppen" efter en stille sensommer.
Foredrag
Senere på eftermiddagen havde vi et foredrag om våbenrengøring. Der var nu ikke meget nyt under solen, og der var flere der mente at det var spild af tid. Egentlig ser jeg osse dette som en meget grundlæggende viden som mest hører hjemme på det voksenskytte-kursus som er påkrævet for at blive optaget i projektet. På samme måde som der er krav om at skytten har prøvet at skyde før og har grundpricipperne i stillingerne på plads.
Men ok, der var afbud fra den oprindelige fordragsholder, og erstatningen var fundet med bare 1 dags varsel. Det var jo heller ikke helt uinteressant, nok bare ikke så vildt relevant.
På vandrehjem
Efter dagens skydning kørte vi op til vandrehjemmet i Skibet, nær Vejle. Det er et rigtig hyggeligt sted. Jeg kom til at bo på 4-mands værelse sammen med Thomas, Frank og Bo. Vi har før boet på Møllen i Vingsted. Og det er osse et hyggeligt sted, og på en måde lidt mere intimt når vi alle skal bo i større sovesale. 4-mands værelserne, kan jeg godt frygte kan være med til at skabe noget klikedannelse. Jeg selv boede jo f.eks. kun sammen med syd/sønderjyder.
Klikedannelse er nu ikke noget der har været særligt udpræget i projektet hidtil. Men det kommer nok meget an på de mennesker der deltager i projektet.
Efter indkvartering stod vi sultne i over en halv time og ventede på at få aftensmad. Det var noget kyllingebryst med ris, sovs og grøntsager. Ikke nogen kulinarisk sensation, men et solidt måltid som gjorde godt oven på dagens træning.
Efter aftensmaden blev vi opdelt i øst/vest og holdt informationsmøde. Vi lavede en noget atypisk præsentationsrunde, hvor vi fortalte om hvorfor vi ville med i projektet og hvad vi ellers havde på hjerte. En interessant fællesnævner er at flere udtrykker at de "hiver energi" ud af projektet. Jeg synes det er svært at beskrive præcis hvad det er vi får ud af at deltage i projektet. Men "energi" er en ret rammende beskrivelse.
Vi skulle være færdig med mødet inden Kessler skulle bokse. Men jeg nåede da osse lige at vise mit projekt med at samle GPS data for samtlige skydebaner, og få samlet et par ambassadører der vil hjælpe mig med den præcise lokation af hver enkelt skydebane.
Aftenen endte selvfølgelig med at vi sad på et værelse og så Jackie Chan og nød et glas whisky eller ti.
Og dels pga. det sociale samvær med de andre skytter.
På det nye hold var der ca. halvt nytilkomne og halvt tidligere deltagere. Det er godt, for så bliver traditionerne videreført, samtidig med at de nye deltagere kan komme med nye syn og input til os andre.
Træt
Jeg havde været til traditionel sønderjysk suppe-steg-is-fest fredag aften. Jeg havde tilbudt mine forældre at være chauffør, men det endte med at jeg kom ret sent i seng. Der blev spillet tysk slagermusik kombineret med det værste fra dansktoppen, og mine forældre er meget danselystne, så det var noget af en kamp at få dem overtalt til at ville med hjem istedet for at danse hele natten.
Jeg vidste udmærket at jeg ville få brug for så meget energi som muligt for at få noget ud af landssamlingen. Og det passede mig meget dårligt at jeg havde fået så lidt søvn.
Thomas kom tidligt ned til mig med rundstykker, og så pakkede vi Gurli og kørte til Vingsted. Straks vi ankom blev vi mødt af en masse dejlige glade mennesker, og det gav mig pludselig ekstra energi, bare fordi jeg var i samme lokale som alle disse energiske skytter.
Noget af det allerførste jeg fik på plads var Eriks underskrift på ansøgningen om projektlån til min nye luftriffel. Glæder mig altså til at få den riffel!
Vi startede med fri træning, og jeg fik justeret min stilling med fokus på min hofte og en mindre tilpasning af min aftrækkersko. Det er utroligt som trænerne kan få øje på nye detaljer der kan justeres på.
Til middag fik vi madpakker fra vandrerhjemmet. Jeg synes de var bedre end dem vi tidligere har fået. Men selvfølgelig skulle de sædvanlige vrøvlehoveder brokke sig over dem.
Eftermiddagen gik bl.a. med en testmatch og flere skudøvelser. Men det var nu dejligt at "få nogle skud i kroppen" efter en stille sensommer.
Foredrag
Senere på eftermiddagen havde vi et foredrag om våbenrengøring. Der var nu ikke meget nyt under solen, og der var flere der mente at det var spild af tid. Egentlig ser jeg osse dette som en meget grundlæggende viden som mest hører hjemme på det voksenskytte-kursus som er påkrævet for at blive optaget i projektet. På samme måde som der er krav om at skytten har prøvet at skyde før og har grundpricipperne i stillingerne på plads.
Men ok, der var afbud fra den oprindelige fordragsholder, og erstatningen var fundet med bare 1 dags varsel. Det var jo heller ikke helt uinteressant, nok bare ikke så vildt relevant.
På vandrehjem
Efter dagens skydning kørte vi op til vandrehjemmet i Skibet, nær Vejle. Det er et rigtig hyggeligt sted. Jeg kom til at bo på 4-mands værelse sammen med Thomas, Frank og Bo. Vi har før boet på Møllen i Vingsted. Og det er osse et hyggeligt sted, og på en måde lidt mere intimt når vi alle skal bo i større sovesale. 4-mands værelserne, kan jeg godt frygte kan være med til at skabe noget klikedannelse. Jeg selv boede jo f.eks. kun sammen med syd/sønderjyder.
Klikedannelse er nu ikke noget der har været særligt udpræget i projektet hidtil. Men det kommer nok meget an på de mennesker der deltager i projektet.
Efter indkvartering stod vi sultne i over en halv time og ventede på at få aftensmad. Det var noget kyllingebryst med ris, sovs og grøntsager. Ikke nogen kulinarisk sensation, men et solidt måltid som gjorde godt oven på dagens træning.
Efter aftensmaden blev vi opdelt i øst/vest og holdt informationsmøde. Vi lavede en noget atypisk præsentationsrunde, hvor vi fortalte om hvorfor vi ville med i projektet og hvad vi ellers havde på hjerte. En interessant fællesnævner er at flere udtrykker at de "hiver energi" ud af projektet. Jeg synes det er svært at beskrive præcis hvad det er vi får ud af at deltage i projektet. Men "energi" er en ret rammende beskrivelse.
Vi skulle være færdig med mødet inden Kessler skulle bokse. Men jeg nåede da osse lige at vise mit projekt med at samle GPS data for samtlige skydebaner, og få samlet et par ambassadører der vil hjælpe mig med den præcise lokation af hver enkelt skydebane.
Aftenen endte selvfølgelig med at vi sad på et værelse og så Jackie Chan og nød et glas whisky eller ti.
tirsdag den 21. oktober 2008
Børnetræner for en dag
Poul fra Grænseegnen havde skrevet til mig for at høre om jeg ku hjælpe med at passe børnene på skydebanen. 2 af de faste trænere var forhindret.
Det ku jeg godt, og det var en god lejlighed til at ta mig sammen og køre på skydebanen.
Jeg tog mig af de allermindste børn og netop som jeg havde konstateret at der faktisk var lidt halvkøligt på banen, kom Jytte med en kop varm kaffe til mig :o) man sku tro hun var tankelæser.
Jeg ka ikke påstå at jeg kender børnene, men de kendte åbenbart mig. "har du den der fancy riffel med idag?" blev jeg spurgt... men det var nu pusterøret jeg havde taget med.
Jeg har en teori om at børnene lytter mere til de guldkorn jeg kommer med, netop fordi jeg så sjældent hjælper dem. Dengang jeg var fast træner, havde jeg ikke så nemt ved at trænge igennem med mine budskaber som jeg har nu, hvor jeg kun sjældent er der.
Måske ser de mig som mere seriøs pga. alt mit udstyr og min fancy riffel? Måske ved de at de kan suge noget andet ud af mig som de ikke får hos deres daglige trænere?
Børn er jo ikke dumme, og selv lille Emilie, der skød 15m for første gang, lyttede interesseret efter mine tørre teorier om hvorfor jeg er ligeglad med om de skyder 10ere når bare skuddene sidder oven i hinanden.
Desværre kan jeg så ikke følge op på om de nu husker at koncentrere sig om de ting som jeg slutter af med at gi dem som "lektie" til næste gang de kommer og skyder.
Et barn får måske besked på næste gang at starte med at koncentrere sig om skudrytmen, eller det hårde punkt på aftrækket, eller placeringen af albuerne, eller helt andre ting. Men når jeg ikke er fast træner, kan jeg ikke se om de nu også husker det næste gang.
Bagefter fik jeg selv chancen for at hoppe i skydetøjet og gå ned og skyde lidt med luftgevær. Jeg havde lidt udfordringer med at komme ordentlig ind i min stilling. Riflen er noget letter end min .22 Feinwerkbau og falder ikke så nemt derhen hvor jeg gerne vil ha den hen.
Ok, det ka godt være det bare er en dårlig undskyldning for at jeg heller vil have en ny Feinwerkbau luftriffel osse... men nu må jeg lige se om jeg får lånet på plads gennem Projekt Kort. Så får jeg nok sådan en osse...
Når jeg skyder luft tænker jeg slet ikke over prisen pr skud, så jeg startede bare med at skyde en masse skud for at få noget rytme ind i kroppen.
Men jeg har åbenbart ikke skudt luft siden Thomas i sommers lånte mine sigtemidler til at skyde 100m i Bisley i England.
Da jeg trak skiven ind, sad mine skud i hvert fald i en pæn klump i det hvide langt under centrum.
Det var der selvfølgelig nogen af ungerne der så, og efter at jeg netop havde hånet nogle af dem for ikke at kunne ramme midten, så fik jeg straks retur af samme skuffe.
Nå... man ligger jo som man har redt ;o)
Jeg får efterhånden mere og mere lyst til at skyde luft istedet for .22.
Det er en anderledes oplevelse, og det behager mig godt og giver mig på en måde en mere rolig sindstilstand. Måske fordi jeg er mere fokuseret på at slappe af og mærke/aflæse det lillebitte rekyle?
Det ku jeg godt, og det var en god lejlighed til at ta mig sammen og køre på skydebanen.
Jeg tog mig af de allermindste børn og netop som jeg havde konstateret at der faktisk var lidt halvkøligt på banen, kom Jytte med en kop varm kaffe til mig :o) man sku tro hun var tankelæser.
Jeg ka ikke påstå at jeg kender børnene, men de kendte åbenbart mig. "har du den der fancy riffel med idag?" blev jeg spurgt... men det var nu pusterøret jeg havde taget med.
Jeg har en teori om at børnene lytter mere til de guldkorn jeg kommer med, netop fordi jeg så sjældent hjælper dem. Dengang jeg var fast træner, havde jeg ikke så nemt ved at trænge igennem med mine budskaber som jeg har nu, hvor jeg kun sjældent er der.
Måske ser de mig som mere seriøs pga. alt mit udstyr og min fancy riffel? Måske ved de at de kan suge noget andet ud af mig som de ikke får hos deres daglige trænere?
Børn er jo ikke dumme, og selv lille Emilie, der skød 15m for første gang, lyttede interesseret efter mine tørre teorier om hvorfor jeg er ligeglad med om de skyder 10ere når bare skuddene sidder oven i hinanden.
Desværre kan jeg så ikke følge op på om de nu husker at koncentrere sig om de ting som jeg slutter af med at gi dem som "lektie" til næste gang de kommer og skyder.
Et barn får måske besked på næste gang at starte med at koncentrere sig om skudrytmen, eller det hårde punkt på aftrækket, eller placeringen af albuerne, eller helt andre ting. Men når jeg ikke er fast træner, kan jeg ikke se om de nu også husker det næste gang.
Bagefter fik jeg selv chancen for at hoppe i skydetøjet og gå ned og skyde lidt med luftgevær. Jeg havde lidt udfordringer med at komme ordentlig ind i min stilling. Riflen er noget letter end min .22 Feinwerkbau og falder ikke så nemt derhen hvor jeg gerne vil ha den hen.
Ok, det ka godt være det bare er en dårlig undskyldning for at jeg heller vil have en ny Feinwerkbau luftriffel osse... men nu må jeg lige se om jeg får lånet på plads gennem Projekt Kort. Så får jeg nok sådan en osse...
Når jeg skyder luft tænker jeg slet ikke over prisen pr skud, så jeg startede bare med at skyde en masse skud for at få noget rytme ind i kroppen.
Men jeg har åbenbart ikke skudt luft siden Thomas i sommers lånte mine sigtemidler til at skyde 100m i Bisley i England.
Da jeg trak skiven ind, sad mine skud i hvert fald i en pæn klump i det hvide langt under centrum.
Det var der selvfølgelig nogen af ungerne der så, og efter at jeg netop havde hånet nogle af dem for ikke at kunne ramme midten, så fik jeg straks retur af samme skuffe.
Nå... man ligger jo som man har redt ;o)
Jeg får efterhånden mere og mere lyst til at skyde luft istedet for .22.
Det er en anderledes oplevelse, og det behager mig godt og giver mig på en måde en mere rolig sindstilstand. Måske fordi jeg er mere fokuseret på at slappe af og mærke/aflæse det lillebitte rekyle?
mandag den 20. oktober 2008
bestyrelsesmøde
Vi har ikke haft bestyrelsesmøde i DDS Sønderjylland siden det møde i Maj som jeg glippede fordi jeg kørte i stykker med min gamle bil.
Men nu var det så tid igen.
Da jeg ankom til SI Centret fandt jeg amtsformanden i cafeteriet hvor han spiste frokost med vores nye sekretær/forretningsfører Didde. Hun skulle så lige ha godkendt noget med noget adgang til vores bankkonti for at kunne administrere vores finanser. Det fik hun selvfølgelig.
Mødet gik som sædvanligt trægt og selvom dagsordenen allerede indholdt mange punkter, og endda var blevet udvidet forud for mødet, så kom der selvfølgelig lige et par ekstra punkter på i sidste øjeblik.
Flere punkter kunne ha være håndteret via email rundt til bestyrelsen, og nogle punkter synes jeg slet ikke hører hjemme i bestyrelsen da det ikke vedrører alle. Men den klassiske tanke er jo at vi tager tingene med når vi nu alligevel er samlet.
ny struktur godt modtaget.
Når først mødet er igang, så kører det bare derudaf. Og end ikke det, at kaffen bliver bragt ind efter halvanden time giver nogen reaktion. Så da vi endelig fik lagt en kaffepause ind i det stramme program, så var den lune pæretærte blevet kold.
Et af de punkter som jeg så frem til var en drøftelse af fremtiden for et regionsopdelt sønderjylland. Et emne som vi for et par år siden også behandlede, hvor jeg allerede dengang talte for en nedlæggelse af regionerne. Men dengang lavede vi et redningsforsøg i region nordvest, da sydøst kørte helt ok. Men nu er der så problemer i sydøst, og så ville jeg gerne genoptage diskussionen omkring en nedlæggelse.
I praksis mener jeg ikke at regionerne som politisk organ har nogen legitimitet i DDS Sønderjylland. Det eneste de idag eksisterer for er for at arrangere stævner og turneringer. Al politisk kommunikation går uden om regionerne og direkte til amtsforeningen. Og når vi så stadig sidder 10 mand til bestyrelsesmøderne og ikke kan blive færdige så er det vist på tide at modernisere organisationen lidt.
Jeg har så lavet et forslag hvor jeg ikke kun skærer regionerne væk, men også flytter PR-udvalget væk fra bestyrelsen. Og så har jeg været så fræk at lægge riffeludvalgene sammen, så riffel kun har 1 post i bestyrelsen istedet for både at have en kortdistance og en langdistance post.
Riffeludvalget vil så bestå af 3 under-udvalg, Kortdistance-sommer, Kortdistance-vinter og Langdistance.
Denne model vil give en bestyrelse på 5 stemmeberettigede personer, og det vil give en mere dynamisk bestyrelse, ikke mindst til møderne som må være nemmere at gennem
føre. Især hvis lavpraktiske spørgsmål, som kun berører f.eks. riffel, bliver afklaret direkte af det berørte aktivitetsudvalg.
Den stævneaktivitet der idag er i især region sydøst skal så ikke dø bare fordi vi nedlægger regionerne. Men de får istedet en eller flere tovholdere, der er tilknyttet bestyrelsen som ressourcepersoner, og som har opgaven med at finde en forening der vil holde stævne næste år, og bære traditionerne videre.
Dermed vil aktiviteten leve videre, selvom vi organisatorisk nedlægger regionsopdelingen af sønderjylland.
Efter at have været på trilogi-seminar med DGI, har jeg også prøvet at tænke tankern
e videre og prøvet at konstruere en organisation efter trilogimodellens principper.
I princippet vil det være det samme som at hæve forretningsudvalget til at være den overordnede ledelse, og så lade aktivitetsudvalgene have meget mere af den direkte udførende beslutningsmagt over for enhver slags spørgsmål der har noget med aktiviterne at gøre. Dvs. ledelsens fokus er ikke direkte på de enkelte aktiviteters ve og vel, men mere på om "virksomheden" DDS Sønderjylland arbejder for at opnå sine mål, og samtidig er den økonomiske og politiske styreenhed som stabiliserer og styrker de rammer som entusiasterne skal arbejde under i de enkelte aktiviteter.
Jeg vil dog straks sige at jeg ikke mener at DDS Sønderjylland er moden til en trilogi model lige nu. Om de nogensinde bliver det, er svært at spå om.
Men med min anbefaling af 5-mands bestyrelsen blev mine oplæg taget meget positivt imod. Det var jeg noget mundlam over, for jeg havde nærmest forventet at blive haglet ned med kritik over mine ændringsideer, og så endda nu hvor jeg har meldt ud at jeg ikke selv ønsker at være med i bestyrelsen længere.
Med en lettere forjappet gennemgang af dagsordenens sidste punkter lykkedes det at slutte mødet kl. 22.18
Bagefter fik jeg en kort snak med amtsformanden og især omkring det oplæg som landsforeningen er kommet med omkring en konsulent-organisation. Her er der en rolle som foreningsvejleder som ikke lyder helt uinteressant.
træt efter aftenens energisugende møde, bar min arbejdsdag dagen efter også præg af at jeg ikke var helt så oplagt som det må kunne forventes af en konsulent af min karakter. Men det er jo nok en del af den omkostning der er ved at bestride en bestyrelsespost.
Men nu var det så tid igen.
Da jeg ankom til SI Centret fandt jeg amtsformanden i cafeteriet hvor han spiste frokost med vores nye sekretær/forretningsfører Didde. Hun skulle så lige ha godkendt noget med noget adgang til vores bankkonti for at kunne administrere vores finanser. Det fik hun selvfølgelig.
Mødet gik som sædvanligt trægt og selvom dagsordenen allerede indholdt mange punkter, og endda var blevet udvidet forud for mødet, så kom der selvfølgelig lige et par ekstra punkter på i sidste øjeblik.
Flere punkter kunne ha være håndteret via email rundt til bestyrelsen, og nogle punkter synes jeg slet ikke hører hjemme i bestyrelsen da det ikke vedrører alle. Men den klassiske tanke er jo at vi tager tingene med når vi nu alligevel er samlet.
ny struktur godt modtaget.
Når først mødet er igang, så kører det bare derudaf. Og end ikke det, at kaffen bliver bragt ind efter halvanden time giver nogen reaktion. Så da vi endelig fik lagt en kaffepause ind i det stramme program, så var den lune pæretærte blevet kold.
Et af de punkter som jeg så frem til var en drøftelse af fremtiden for et regionsopdelt sønderjylland. Et emne som vi for et par år siden også behandlede, hvor jeg allerede dengang talte for en nedlæggelse af regionerne. Men dengang lavede vi et redningsforsøg i region nordvest, da sydøst kørte helt ok. Men nu er der så problemer i sydøst, og så ville jeg gerne genoptage diskussionen omkring en nedlæggelse.
I praksis mener jeg ikke at regionerne som politisk organ har nogen legitimitet i DDS Sønderjylland. Det eneste de idag eksisterer for er for at arrangere stævner og turneringer. Al politisk kommunikation går uden om regionerne og direkte til amtsforeningen. Og når vi så stadig sidder 10 mand til bestyrelsesmøderne og ikke kan blive færdige så er det vist på tide at modernisere organisationen lidt.
Jeg har så lavet et forslag hvor jeg ikke kun skærer regionerne væk, men også flytter PR-udvalget væk fra bestyrelsen. Og så har jeg været så fræk at lægge riffeludvalgene sammen, så riffel kun har 1 post i bestyrelsen istedet for både at have en kortdistance og en langdistance post.
Riffeludvalget vil så bestå af 3 under-udvalg, Kortdistance-sommer, Kortdistance-vinter og Langdistance.
Denne model vil give en bestyrelse på 5 stemmeberettigede personer, og det vil give en mere dynamisk bestyrelse, ikke mindst til møderne som må være nemmere at gennem
føre. Især hvis lavpraktiske spørgsmål, som kun berører f.eks. riffel, bliver afklaret direkte af det berørte aktivitetsudvalg.Den stævneaktivitet der idag er i især region sydøst skal så ikke dø bare fordi vi nedlægger regionerne. Men de får istedet en eller flere tovholdere, der er tilknyttet bestyrelsen som ressourcepersoner, og som har opgaven med at finde en forening der vil holde stævne næste år, og bære traditionerne videre.
Dermed vil aktiviteten leve videre, selvom vi organisatorisk nedlægger regionsopdelingen af sønderjylland.
Efter at have været på trilogi-seminar med DGI, har jeg også prøvet at tænke tankern
e videre og prøvet at konstruere en organisation efter trilogimodellens principper.I princippet vil det være det samme som at hæve forretningsudvalget til at være den overordnede ledelse, og så lade aktivitetsudvalgene have meget mere af den direkte udførende beslutningsmagt over for enhver slags spørgsmål der har noget med aktiviterne at gøre. Dvs. ledelsens fokus er ikke direkte på de enkelte aktiviteters ve og vel, men mere på om "virksomheden" DDS Sønderjylland arbejder for at opnå sine mål, og samtidig er den økonomiske og politiske styreenhed som stabiliserer og styrker de rammer som entusiasterne skal arbejde under i de enkelte aktiviteter.
Jeg vil dog straks sige at jeg ikke mener at DDS Sønderjylland er moden til en trilogi model lige nu. Om de nogensinde bliver det, er svært at spå om.
Men med min anbefaling af 5-mands bestyrelsen blev mine oplæg taget meget positivt imod. Det var jeg noget mundlam over, for jeg havde nærmest forventet at blive haglet ned med kritik over mine ændringsideer, og så endda nu hvor jeg har meldt ud at jeg ikke selv ønsker at være med i bestyrelsen længere.
Med en lettere forjappet gennemgang af dagsordenens sidste punkter lykkedes det at slutte mødet kl. 22.18
Bagefter fik jeg en kort snak med amtsformanden og især omkring det oplæg som landsforeningen er kommet med omkring en konsulent-organisation. Her er der en rolle som foreningsvejleder som ikke lyder helt uinteressant.
træt efter aftenens energisugende møde, bar min arbejdsdag dagen efter også præg af at jeg ikke var helt så oplagt som det må kunne forventes af en konsulent af min karakter. Men det er jo nok en del af den omkostning der er ved at bestride en bestyrelsespost.
Dumpet - uegnet som dansker
Jeg fik idag et link på facebook. Et link til en online udgave af den test som nydanskere skal bestå for at få dansk indfødsret.
Testen består af 40 spørgsmål, hvor du skal besvare de 32 rigtig for at have ret til at være dansk!
Jeg dumpede... fik kun mellem 28-31 rigtige. Er jeg så ikke dansk?
Pro
Testen har i hvert fald fået mig rykket en anelse længere til venstre på den politiske skala. Men hvad betyder det? Nu må jeg jo se om jeg overhovedet får et stemmekort næste gang der er valg.
ANNONCE:
Hjemland søges.
Hvem vil have en frisk ung veluddannet og fremsynet mand som aktiv for jeres land? Er sund og rask, veltalende også på engelsk og tysk, energisk og vedholdende, fokus på karrieren, pligtopfyldende over for samfundet og ikke mindst eftertænksom.
Pris: legitim indfødsret
Henvendelse: ex-dansker@hjemløs.nu
Testen består af 40 spørgsmål, hvor du skal besvare de 32 rigtig for at have ret til at være dansk!
Jeg dumpede... fik kun mellem 28-31 rigtige. Er jeg så ikke dansk?
Pro
- Jeg er født i Danmark, af danske forældre, hvis forældre også var danske og boede hele deres liv i Danmark.
- Døbt og konfirmeret i den danske folkekirke
- Opvokset i Danmark.
- har været medlem af et dansk spejderkorps (FDF)
- Gået i dansk folkeskole inkl. 10 klasse udvidet.
- Gået på dansk handelsskole
- taget flere danske vidergående uddannelser, ganske vist kortere, men stadig...
- taler flydende dansk både med og uden sønderjysk dialekt, og er god til retstavning
- har aftjent min værnepligt i Den Kongelige Livgarde
- været professionel soldat i telegraftropperne under Danske Division
- civilt har jeg udelukkende arbejdet for danskejede virksomheder
- har tropligtigt betalt min skat til Danmark, også da jeg var selvstændig og let ku fristes af sorte penge
- har tilbagebetalt mit danske studielån
- har trofast sat mit kryds til samtlige udskrevne valg siden jeg fik stemmeret
- bor i en dansk andelsboligforening med historiske relationer
- har været medlem af danske idrætsforeninger siden 6-7 års alderen
- har været aktivt medlem af dansk skytteforening siden jeg var 10 år gammel (er idag medlem af 2 danske skytteforeninger)
- har været aktiv på frivillig basis i danske skytteforeninger siden jeg var 16 år
- kigger efter blondiner
- Jeg har gået i tysk børnehave
- har set meget Sesamstrasse i tysk tv som barn
- er medlem af en tysk skytteforening
- køber mine øl hos Fleggaard
- har brune øjne, og har en svaghed for piger med brune øjne
- er for dum i spørgsmål omkring danske billedkunstnere fra 1800 tallet
Testen har i hvert fald fået mig rykket en anelse længere til venstre på den politiske skala. Men hvad betyder det? Nu må jeg jo se om jeg overhovedet får et stemmekort næste gang der er valg.
ANNONCE:
Hjemland søges.
Hvem vil have en frisk ung veluddannet og fremsynet mand som aktiv for jeres land? Er sund og rask, veltalende også på engelsk og tysk, energisk og vedholdende, fokus på karrieren, pligtopfyldende over for samfundet og ikke mindst eftertænksom.
Pris: legitim indfødsret
Henvendelse: ex-dansker@hjemløs.nu
torsdag den 16. oktober 2008
DGI Projektlederuddannelse
Jeg har længe været lidt lun på DGI´s Projektlederuddannelse, men det har været lidt lukket land for mig. Dels fordi jeg ikke direkte har en funktion under DGI, og dels fordi uddannelsen mere er rettet til DGI´s ansatte personale og derfor også foregår i dagtimerne.
Men jeg blev opfordret til at søge alligevel, og sende nogle relevante anbefalinger med.
Jeg snakkede så med min arbejdsgiver Solar A/S omkring denne uddannelse. Vi nåede hurtigt frem til at en projektlederuddannelse var yderst relevant for mit arbejde. Min arbejdsgiver var især tændt på DGI´s udgave ud fra en forventning om en mere blød eller menneskelig indgangsvinkel i forhold til de tilsvarende uddannelser som f.eks. Teknologisk Institut udbyder.
Så arbejdsgiveren ville gerne støtte min uddannelse i form af frihed og dækning af alle omkostninger.
Jeg fik så både min DDS Amtsformand, og det sønderjyske DGI kontor til at skrive nogle bevingede ord som jeg sendte sammen med min ansøgning.
Idag fik jeg så det glædelige svar at jeg var optaget på uddannelsen.
Den starter i slutningen af november og slutter med eksamen i Maj.
Det giver så noget overlap, for jeg er lige startet på et nyt Merkonom modul (Virksomhedskommunikation) som jeg læser på aftenskole om onsdagen. Det modul slutter først med eksamen sidst i januar. Så jeg får en travl vinter!
Et rigtig godt plus ved DGI Projektlederuddannelsen er at den giver merit som modul til min Merkonom uddannelse, så jeg i bedste fald allerede kan kalde mig almindelig merkonom allerede til maj. Bagefter skal jeg så overveje om jeg vil læse videre til akademimerkonom som er en overbygning i form af speciale og afgangsprojekt.
I denne tid tænker jeg meget på min rolle i idrætslivet, især inden for skydning i sønderjylland. Jeg er på vej ud af amtsbestyrelsen og bevæger mig i det hele taget længere væk fra den klassiske årelange post i en fast defineret organisation, og mere over i en projektbaseret indsats. For selvom jeg trækker mig ud kan jeg nok næppe holde mig fra at være aktiv frivillig. Og jeg tror at projektlederuddannelsen vil give mig nogle gode værktøjer til de projekter jeg roder mig ud i i fremtiden.
I forbindelse med at DDS er ved at finde midler til at ansætte 3 foreningskonsulenter, er de også ved at definere en ny organisatorisk struktur for hvordan disse skal samarbejde med foreningerne. Det skal de blandt andet gennem amtsforeningerne, og af frivillig foreningsvejleder i hvert amt som skal fungere som sparring til amtsbestyrelsen og de enkelte kredsforeninger i samarbejde med foreningskonsulenten.
Rollen som uvildig foreningsvejleder kunne måske godt tænde mig en gang i fremtiden.
Men jeg blev opfordret til at søge alligevel, og sende nogle relevante anbefalinger med.
Jeg snakkede så med min arbejdsgiver Solar A/S omkring denne uddannelse. Vi nåede hurtigt frem til at en projektlederuddannelse var yderst relevant for mit arbejde. Min arbejdsgiver var især tændt på DGI´s udgave ud fra en forventning om en mere blød eller menneskelig indgangsvinkel i forhold til de tilsvarende uddannelser som f.eks. Teknologisk Institut udbyder.
Så arbejdsgiveren ville gerne støtte min uddannelse i form af frihed og dækning af alle omkostninger.
Jeg fik så både min DDS Amtsformand, og det sønderjyske DGI kontor til at skrive nogle bevingede ord som jeg sendte sammen med min ansøgning.
Idag fik jeg så det glædelige svar at jeg var optaget på uddannelsen.
Den starter i slutningen af november og slutter med eksamen i Maj.
Det giver så noget overlap, for jeg er lige startet på et nyt Merkonom modul (Virksomhedskommunikation) som jeg læser på aftenskole om onsdagen. Det modul slutter først med eksamen sidst i januar. Så jeg får en travl vinter!
Et rigtig godt plus ved DGI Projektlederuddannelsen er at den giver merit som modul til min Merkonom uddannelse, så jeg i bedste fald allerede kan kalde mig almindelig merkonom allerede til maj. Bagefter skal jeg så overveje om jeg vil læse videre til akademimerkonom som er en overbygning i form af speciale og afgangsprojekt.
I denne tid tænker jeg meget på min rolle i idrætslivet, især inden for skydning i sønderjylland. Jeg er på vej ud af amtsbestyrelsen og bevæger mig i det hele taget længere væk fra den klassiske årelange post i en fast defineret organisation, og mere over i en projektbaseret indsats. For selvom jeg trækker mig ud kan jeg nok næppe holde mig fra at være aktiv frivillig. Og jeg tror at projektlederuddannelsen vil give mig nogle gode værktøjer til de projekter jeg roder mig ud i i fremtiden.
I forbindelse med at DDS er ved at finde midler til at ansætte 3 foreningskonsulenter, er de også ved at definere en ny organisatorisk struktur for hvordan disse skal samarbejde med foreningerne. Det skal de blandt andet gennem amtsforeningerne, og af frivillig foreningsvejleder i hvert amt som skal fungere som sparring til amtsbestyrelsen og de enkelte kredsforeninger i samarbejde med foreningskonsulenten.
Rollen som uvildig foreningsvejleder kunne måske godt tænde mig en gang i fremtiden.
tirsdag den 14. oktober 2008
optaget i P-kort
Endelig kom der en email fra vingsted om at der var et brev på vej i posten der bekræftede at jeg var genoptaget i Projekt Kort - skydetrænings projektet som jeg holder så meget af.
Jeg havde godt nok hørt fra vores træner Erik at der var plads til alle både nye og gamle. Og havde hørt fra Torben fra koordinationsudvalget at der ikke var nogen der blev smidt ud af projektet pga. pladsmangel. Men alligevel var det en stor glæde nu at få den officielle bekræftelse.
Jeg ku se på deltagerlisten at der er en del nye iblandt. Det varede heller ikke længe før nogle af dem fandt mig på facebook. Helt fremmede er de nu heller ikke for det er folk som jeg på et eller andet tidspunkt har mødt ude til stævnerne så de fleste ved jeg godt hvem er. Men jeg glæder mig nu rigtig meget til landssamlingen hvor jeg kan lære de nye bedre at kende.
Deltagerprisen har fået et ordentligt hak opad fra 800,- til 1300,-
Den fri ammunition er sløjfet så vi skal selv have det ammo med vi skal bruge til træningssamlingerne.
Landssamlingerne er skåret ned til kun at være 2 dage istedet for en hel weekend, og der kommer øget egenbetaling til turen til Bisley, hvis den da overhovedet bliver til noget.
Det er et ordentlig slag og selvom det var blandt de forslag som vi selv kom med i projektet, var der nok ikke nogen af os der havde forventet at de ville indføre alle besparelsesforslag på en gang. Rækker man dem en lillefinger, tager de hele armen...
Vi har også hørt rygter om at det kun er Projekt Kort der er blevet ramt så hårdt, og at et af de andre projekter stadig får fri ammunition.
Hvis rygterne holder stik, så er jeg klar til at køre min amtsforening i angrebsstilling til de kommende formands- og aktivitetsmøder for at sætte spørgsmålstegn ved forskelsbehandlingen mellem de tre voksen-projekter.
På vej hjem fra arbejde kørte jeg ind forbi amtskontoret i Nr. Hostrup for at hilse på vores nye sekretær/forretningsfører Didde. En frisk pige med mod til at kaste sig ud i alle de finurligheder som vi skytter har fundet på gennem tiderne.
Selvom jeg ikke er vild med tanken om at skulle starte forfra med endnu en ny sekretær, så kommer jeg til at bruge en del kræfter på det alligevel. Men det er vel også en måde at afgive noget af min viden inden jeg forlader bestyrelsen.
Om aftenen kørte jeg med fornyet træningsenergi ned på skydebanen, men kun for at konstatere at der var lukket - efterårsferie. Faktisk så der ud som om at de slet ikke er kommet igang med den nye sæson endnu. Måske de først starter op efter efterårsferien?
Straks jeg trådte ind af døren blev jeg mødt af den sædvanlige stank af gammel klam kælder. Og selvom jeg max var der i 10 minutter så ku jeg godt mærke hvorfor det er at jeg har så svært ved at befinde mig på den bane en hel aften. Åh hvor jeg glæder mig til vores nye bane står færdig!
Jeg havde godt nok hørt fra vores træner Erik at der var plads til alle både nye og gamle. Og havde hørt fra Torben fra koordinationsudvalget at der ikke var nogen der blev smidt ud af projektet pga. pladsmangel. Men alligevel var det en stor glæde nu at få den officielle bekræftelse.
Jeg ku se på deltagerlisten at der er en del nye iblandt. Det varede heller ikke længe før nogle af dem fandt mig på facebook. Helt fremmede er de nu heller ikke for det er folk som jeg på et eller andet tidspunkt har mødt ude til stævnerne så de fleste ved jeg godt hvem er. Men jeg glæder mig nu rigtig meget til landssamlingen hvor jeg kan lære de nye bedre at kende.
Deltagerprisen har fået et ordentligt hak opad fra 800,- til 1300,-
Den fri ammunition er sløjfet så vi skal selv have det ammo med vi skal bruge til træningssamlingerne.
Landssamlingerne er skåret ned til kun at være 2 dage istedet for en hel weekend, og der kommer øget egenbetaling til turen til Bisley, hvis den da overhovedet bliver til noget.
Det er et ordentlig slag og selvom det var blandt de forslag som vi selv kom med i projektet, var der nok ikke nogen af os der havde forventet at de ville indføre alle besparelsesforslag på en gang. Rækker man dem en lillefinger, tager de hele armen...
Vi har også hørt rygter om at det kun er Projekt Kort der er blevet ramt så hårdt, og at et af de andre projekter stadig får fri ammunition.
Hvis rygterne holder stik, så er jeg klar til at køre min amtsforening i angrebsstilling til de kommende formands- og aktivitetsmøder for at sætte spørgsmålstegn ved forskelsbehandlingen mellem de tre voksen-projekter.
På vej hjem fra arbejde kørte jeg ind forbi amtskontoret i Nr. Hostrup for at hilse på vores nye sekretær/forretningsfører Didde. En frisk pige med mod til at kaste sig ud i alle de finurligheder som vi skytter har fundet på gennem tiderne.
Selvom jeg ikke er vild med tanken om at skulle starte forfra med endnu en ny sekretær, så kommer jeg til at bruge en del kræfter på det alligevel. Men det er vel også en måde at afgive noget af min viden inden jeg forlader bestyrelsen.
Om aftenen kørte jeg med fornyet træningsenergi ned på skydebanen, men kun for at konstatere at der var lukket - efterårsferie. Faktisk så der ud som om at de slet ikke er kommet igang med den nye sæson endnu. Måske de først starter op efter efterårsferien?
Straks jeg trådte ind af døren blev jeg mødt af den sædvanlige stank af gammel klam kælder. Og selvom jeg max var der i 10 minutter så ku jeg godt mærke hvorfor det er at jeg har så svært ved at befinde mig på den bane en hel aften. Åh hvor jeg glæder mig til vores nye bane står færdig!
tirsdag den 7. oktober 2008
Begravelse i Randers
Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle deltage i Poul Thomadsens begravelse.
(Han kommer jo nok ikke til min)
Amtskontoret ville sende noget derop, så på en måde var jeg derigennem repræsenteret.
Men jeg havde lyst til at gøre lidt mere. Vise over for hans netværk at han også var respekteret for sit virke af mig. Jeg snakkede med min gode ven Poul Trolle om det og vi aftalte at følges derop. Det var nu godt nok for så virkede det ikke så akavet som hvis jeg var kørt den lange vej alene.
Kapellet var fyldt til bristepunktet af mennesker. De fleste havde jeg aldrig set før, men da vi bagefter kom ud til graven og fik lidt mere luft blandt menneskene kunne jeg genkende og hilse på en hel del skytter.
Det var en smuk og traditionel begravelse, og der var også 2 faner repræsenteret. Jeg gætter på at det var forening og amtsforening der var repræsenteret på denne måde.
Det var også lidt underligt for mig at være i kirke efter at jeg har meldt mig ud af den forening. Men der var nu ikke nogen der stod ved døren og forlangte at man skulle vise medlemskort for at komme ind, så det gik jo nok endda.
Vi havde på forhånd fået oplyst at begravelsesceremonien sluttede ved graven. Det kan jeg nu godt forstå for det ville ha været en alt for stor omgang for familien hvis de skulle arrangere noget for de mange mennesker.
Men Randers Skyttekreds bød så på kaffe på banerne på kærvej hvor vi kunne sidde og snakke med andre skytter. Det var et rigtig godt træk fra foreningens side.
Dog var det en noget trykkende fornemmelse at befinde sig på netop det sted hvor Poul havde truffet sit sidste valg.
En meget positiv ting var at bestyrelsen meldte ud at de havde drøftet foreningens fremtid, og var nået til den konklusion at foreningen skulle køres videre i samme ånd som Poul Thomadsen havde stået i spidsen for.
Randers Skyttekreds er på mange måder et forbillede for hvordan en skytteforening kan køres med succes på mange fronter. Og jeg håber det lykkedes dem at opretholde dette forbillede.
Vi hjalp skyttekredsen med at plukke skytte-relaterede dokumenter ud af Poul Thomadsens private bærbare, hvilket var nogenlunde overskueligt for han har jo altid været et meget strukturet menneske.
På hjemvejen fik vi en god snak om dagens begivenheder, hvilket nok var tiltrængt. Undervejs fik jeg så også lige ringet lidt rundt og ordnet forskellige foreningsting.
Bl.a. fik jeg en aftale på plads med en foredragsholder til skyttemødet i november.
Og jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvad foreningsformand fra Karby på Mors, Leif Noppenau har at fortælle om de mange aktiviteter som foreningen er blevet landskendt for.
(Han kommer jo nok ikke til min)
Amtskontoret ville sende noget derop, så på en måde var jeg derigennem repræsenteret.
Men jeg havde lyst til at gøre lidt mere. Vise over for hans netværk at han også var respekteret for sit virke af mig. Jeg snakkede med min gode ven Poul Trolle om det og vi aftalte at følges derop. Det var nu godt nok for så virkede det ikke så akavet som hvis jeg var kørt den lange vej alene.
Kapellet var fyldt til bristepunktet af mennesker. De fleste havde jeg aldrig set før, men da vi bagefter kom ud til graven og fik lidt mere luft blandt menneskene kunne jeg genkende og hilse på en hel del skytter.
Det var en smuk og traditionel begravelse, og der var også 2 faner repræsenteret. Jeg gætter på at det var forening og amtsforening der var repræsenteret på denne måde.
Det var også lidt underligt for mig at være i kirke efter at jeg har meldt mig ud af den forening. Men der var nu ikke nogen der stod ved døren og forlangte at man skulle vise medlemskort for at komme ind, så det gik jo nok endda.
Vi havde på forhånd fået oplyst at begravelsesceremonien sluttede ved graven. Det kan jeg nu godt forstå for det ville ha været en alt for stor omgang for familien hvis de skulle arrangere noget for de mange mennesker.
Men Randers Skyttekreds bød så på kaffe på banerne på kærvej hvor vi kunne sidde og snakke med andre skytter. Det var et rigtig godt træk fra foreningens side.
Dog var det en noget trykkende fornemmelse at befinde sig på netop det sted hvor Poul havde truffet sit sidste valg.
En meget positiv ting var at bestyrelsen meldte ud at de havde drøftet foreningens fremtid, og var nået til den konklusion at foreningen skulle køres videre i samme ånd som Poul Thomadsen havde stået i spidsen for.
Randers Skyttekreds er på mange måder et forbillede for hvordan en skytteforening kan køres med succes på mange fronter. Og jeg håber det lykkedes dem at opretholde dette forbillede.
Vi hjalp skyttekredsen med at plukke skytte-relaterede dokumenter ud af Poul Thomadsens private bærbare, hvilket var nogenlunde overskueligt for han har jo altid været et meget strukturet menneske.
På hjemvejen fik vi en god snak om dagens begivenheder, hvilket nok var tiltrængt. Undervejs fik jeg så også lige ringet lidt rundt og ordnet forskellige foreningsting.
Bl.a. fik jeg en aftale på plads med en foredragsholder til skyttemødet i november.
Og jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvad foreningsformand fra Karby på Mors, Leif Noppenau har at fortælle om de mange aktiviteter som foreningen er blevet landskendt for.
lørdag den 4. oktober 2008
Sidste Projektsamling
Selvom der var gået en indbydelse tabt til træningssamling i Projekt kort, kørte thomas og jeg til Århus for at deltage i den sidste samling i dette projekt-år.
Mens vi kørte rundt i århus diskuterede vi hvilken vej der var lettest at køre, indtil vi fandt ud af at vi var på vej ud på Vestereng, hvor der ikke er nogen indendørsbaner... så med en mindre omvej vendte vi istedet snuden mod Skytternes Hus og nåede det alligevel til tiden.
Erik kunne ikke give svar på hvem der ønskede at fortsætte, hvem der fik lov til at fortsætte eller hvor mange nye der kom til vores vest-hold. Det er en af de ting der er berørt af at Jakob Grønbæk er stoppet i Vingsted. Det er nu osse helt forståeligt, og vi må blot væbne os med tålmodighed lidt endnu.
Jeg vil ha mig en ny Feinwerkbau 700 Alu luftriffel, og den skal køre gennem projekt-lån. Så jeg savner svar på om jeg er optaget i projektet igen før jeg kan ansøge om lån og købe riflen.
Men jeg fik da Kjeld Holm til at sende mig et tilbud som jeg skal bruge i den forbindelse.
Men nu kribler det helt i fingrene for at få købt riflen og komme igang med at skyde noget mere seriøst på luft.
Deltagerprisen har fået varslet en stigning på 62,5% plus at vi ikke længere får fri ammunition. Og det var det sidste skub til min beslutning om at jeg nu vil satse mere på luft, og så skal jeg da osse ha en ordentlig riffel til det.
Thomas har bestilt sig en ny .22 Feinwerkbau 2700 SuperMatch riffel magen til min, bare i blå, men har ikke fået den leveret endnu. Så han havde også lidt svært ved at finde motivation til at træne med forenings-trækæppen når han nu vidste at han snart skulle til at omstille sig til en helt anden riffel.
Til frokost gik vi ned til den sædvanlige sandwich-pusher der ligger lige i nærheden (på Vesterbro torv). De er altså bare gode...
Over middag fik jeg det dårligt da vi stod og skød noget trap-skydning. Det gik også ud over min koncentration og mine resultater. Men jeg kæmpede videre alligevel.
Efter en kort pause og en kop kaffe lykkedes det mig at trække mig så meget op at jeg alligevel kunne skyde en ok finaleskydning og endte som nr. 3
Det er jeg rigtig godt tilfreds med, især fordi en af mine p-kort målsætninger netop er at jeg vil være i stand til at trække mig selv op på en dårlig dag.
Alt ialt var det en rigtig god samling - og noget bedre end det kiksede forløb i vingsted sidste gang! Men det ka jo ikke være lige godt hver gang.
Bagefter havde vi evaluering og afsked med dem som forlader projektet, og vi sad længe og snakkede inden vi vendte snuden sydpå igen.
Istedet for bare at køre hjem, kørte Thomas og jeg ned til en kammerats sommerhus for at kigge lidt nærmere på noget whisky :o)
Men godt trætte oven på dagens træning holdt vi dog ikke ud ret længe foran brændeovnens varme ild. ZZZzzz...
Mens vi kørte rundt i århus diskuterede vi hvilken vej der var lettest at køre, indtil vi fandt ud af at vi var på vej ud på Vestereng, hvor der ikke er nogen indendørsbaner... så med en mindre omvej vendte vi istedet snuden mod Skytternes Hus og nåede det alligevel til tiden.
Erik kunne ikke give svar på hvem der ønskede at fortsætte, hvem der fik lov til at fortsætte eller hvor mange nye der kom til vores vest-hold. Det er en af de ting der er berørt af at Jakob Grønbæk er stoppet i Vingsted. Det er nu osse helt forståeligt, og vi må blot væbne os med tålmodighed lidt endnu.
Jeg vil ha mig en ny Feinwerkbau 700 Alu luftriffel, og den skal køre gennem projekt-lån. Så jeg savner svar på om jeg er optaget i projektet igen før jeg kan ansøge om lån og købe riflen.
Men jeg fik da Kjeld Holm til at sende mig et tilbud som jeg skal bruge i den forbindelse.
Men nu kribler det helt i fingrene for at få købt riflen og komme igang med at skyde noget mere seriøst på luft.
Deltagerprisen har fået varslet en stigning på 62,5% plus at vi ikke længere får fri ammunition. Og det var det sidste skub til min beslutning om at jeg nu vil satse mere på luft, og så skal jeg da osse ha en ordentlig riffel til det.
Thomas har bestilt sig en ny .22 Feinwerkbau 2700 SuperMatch riffel magen til min, bare i blå, men har ikke fået den leveret endnu. Så han havde også lidt svært ved at finde motivation til at træne med forenings-trækæppen når han nu vidste at han snart skulle til at omstille sig til en helt anden riffel.
Til frokost gik vi ned til den sædvanlige sandwich-pusher der ligger lige i nærheden (på Vesterbro torv). De er altså bare gode...
Over middag fik jeg det dårligt da vi stod og skød noget trap-skydning. Det gik også ud over min koncentration og mine resultater. Men jeg kæmpede videre alligevel.
Efter en kort pause og en kop kaffe lykkedes det mig at trække mig så meget op at jeg alligevel kunne skyde en ok finaleskydning og endte som nr. 3
Det er jeg rigtig godt tilfreds med, især fordi en af mine p-kort målsætninger netop er at jeg vil være i stand til at trække mig selv op på en dårlig dag.
Alt ialt var det en rigtig god samling - og noget bedre end det kiksede forløb i vingsted sidste gang! Men det ka jo ikke være lige godt hver gang.
Bagefter havde vi evaluering og afsked med dem som forlader projektet, og vi sad længe og snakkede inden vi vendte snuden sydpå igen.
Istedet for bare at køre hjem, kørte Thomas og jeg ned til en kammerats sommerhus for at kigge lidt nærmere på noget whisky :o)
Men godt trætte oven på dagens træning holdt vi dog ikke ud ret længe foran brændeovnens varme ild. ZZZzzz...
tirsdag den 30. september 2008
Dødsfald: Farvel Poul
idag kom nyheden om at Poul Thomadsen fra Randers er gået bort.
det var jeg meget ked af at høre... Poul var en enestående ildsjæl og har altid været et forbillede og en stor inspiration for min egen frivillige indsats.
ikke kun i sin egen forening (Randers Skyttekreds) har han skabt liv og sammenhold, men også på amts- og landsplan på tværs af politiske organisationer har han gjort en enorm indsats, som da også er blevet hyldet flere gange med ærestegn osv.
med alt det han har gjort for så utroligt mange mennesker, har han i hvert fald gode kort på hånden i forhandlingerne med Sankt Peter... :o/
han var intet mindre end definitionen på en frivillig ildsjæl og leder i det idrætsliv som er så enestående for Danmark.
jeg vil mindes Poul ud fra den inspiration og opbakning han både direkte og indirekte har givet mig gennem tiden.
Tak for alt
det var jeg meget ked af at høre... Poul var en enestående ildsjæl og har altid været et forbillede og en stor inspiration for min egen frivillige indsats.
ikke kun i sin egen forening (Randers Skyttekreds) har han skabt liv og sammenhold, men også på amts- og landsplan på tværs af politiske organisationer har han gjort en enorm indsats, som da også er blevet hyldet flere gange med ærestegn osv.
med alt det han har gjort for så utroligt mange mennesker, har han i hvert fald gode kort på hånden i forhandlingerne med Sankt Peter... :o/
han var intet mindre end definitionen på en frivillig ildsjæl og leder i det idrætsliv som er så enestående for Danmark.
jeg vil mindes Poul ud fra den inspiration og opbakning han både direkte og indirekte har givet mig gennem tiden.
Tak for alt
mandag den 29. september 2008
Talentudvikling
Dansk Skytteunion har udsendt en mail der fortæller om deres kommende talentudviklingsprojekt der skal udvikle skytter med henblik på at deltage i OL i 2012 og 2016
De giver alle mulighed for at melde sig selv som et muligt talent, og det ser jeg som en enorm håndsrækning mod bredden.
Hidtil har det været sådan at du som skytte skulle være medlem af de rigtige foreninger, træne under den rigtige træner, eller være gode venner med de rigtige folk for at have den mindste chance for at blive "opdaget" uden at stå øverst på ranglisten.
Dette er nu ændret og er et tegn på et mere åbent talentfokus i unionen.
Dog håber jeg ikke at det er det eneste skridt de tager. For selvom de med en sådan udmelding kommer langt ud, så kommer de ikke helt ud.
De potentielle skytter der kan komme på tale er ofte i starten af deres udvikling, har måske ikke selvtillid og mod nok til selv at reagere på en sådan mulighed og er måske medlem i en "sovende" forening der ikke har fokus på deres skytters udviklingsmuligheder. Der kan derfor stadig være talenter der bliver overset i mængden.
Men det er helt klart en god begyndelse. Måske de kunne benytte de sociale netværk mere? Men ok, så vil de jo heller ikke nå helt ud, for der er jo også dygtige skytter som ikke er specielt socialt anlagt. (endnu)
Thumbs up til unionen for dette tiltag :o)
De giver alle mulighed for at melde sig selv som et muligt talent, og det ser jeg som en enorm håndsrækning mod bredden.
Hidtil har det været sådan at du som skytte skulle være medlem af de rigtige foreninger, træne under den rigtige træner, eller være gode venner med de rigtige folk for at have den mindste chance for at blive "opdaget" uden at stå øverst på ranglisten.
Dette er nu ændret og er et tegn på et mere åbent talentfokus i unionen.
Dog håber jeg ikke at det er det eneste skridt de tager. For selvom de med en sådan udmelding kommer langt ud, så kommer de ikke helt ud.
De potentielle skytter der kan komme på tale er ofte i starten af deres udvikling, har måske ikke selvtillid og mod nok til selv at reagere på en sådan mulighed og er måske medlem i en "sovende" forening der ikke har fokus på deres skytters udviklingsmuligheder. Der kan derfor stadig være talenter der bliver overset i mængden.
Men det er helt klart en god begyndelse. Måske de kunne benytte de sociale netværk mere? Men ok, så vil de jo heller ikke nå helt ud, for der er jo også dygtige skytter som ikke er specielt socialt anlagt. (endnu)
Thumbs up til unionen for dette tiltag :o)
søndag den 28. september 2008
Festfyldt DM weekend
Jeg plejer kun at være til DM på en-dags visit for lige at skyde og så køre hjem igen... men Lene havde lokket Thomas og mig til at deltage hele weekenden, dele en hytte med hende og Nicolai og så tage med til fest lørdag aften.
Ankomst
Selvom jeg arbejder i Kolding som er tæt på Vingsted, så valgte jeg nu alligevel at tage tidligt fri og køre hjem til Padborg og smide mig på sofaen en times tid inden jeg pakkede bilen og kørte til DM. Jeg har rejst en del i denne måned og har ikke haft ret meget tid til bare at slappe af for mig selv så det benyttede jeg lige lejligheden til.
Ved 15m banerne, hvor der engang var campingplads, er der nu nogle små 4-personers hytter hvor vi skulle bo i hytte nummer 5. Det er rigtig hyggelige hytter og der var da osse en rigtig god stemning i "hytte-lejren" lige fra starten. "Velkommen til Benny, du ka bare ta en bajer i køleskabet". Jo tak... det er rart at være velkommen :o)
Og den søde chokoladepusher Dorthe var der også og smed straks om sig med den gode Lindt chokolade... lige noget jeg ka li. Vejen til mandens hjerte går jo gennem maven ;o)
Sidst på aftenen gik vi ned i Aksels kælder i vingstedcentret og der var alle udvalgsmedlemmerne samlet til hygge efter at de fleste havde haft udvalgsmøde. Så der ku jeg da hurtigt nasse et glas rødvin og hilse på alle de velkendte ansigter.
Skydedag
Lørdag morgen gik vi op til cafeteriet ved 200m banerne. Her havde de forholdsvis billige rundstykker og kaffe til at starte dagen på. Jeg fik mine skydetider oplyst på stævnekontoret, og måtte konstatere at jeg først skulle skyde sidst på eftermiddagen. Nå ok... først havde jeg fået skydetider søndag men havde så ytret ønske om at få dem flyttet til lørdag. Og det var de tider jeg ku få... så dagen gik med at gå rundt og hilse på og snakke med gud og hvermand for det er da helt utroligt hvor mange jeg egentlig kender.
Jeg var også med Thomas inde hos Poul Lamhauge og få taget mål til nyt skydetøj (i børne og dame størrelser, hihi). Det tog lige halvanden time inden vi var helt færdige med det.
Om formiddagen var jeg rigtig oplagt til at skyde og det var lidt ærgerligt at jeg først skulle skyde så sent for der var jeg faktisk ved at være ret træt i ryggen og i benene af at gå rundt og snakke. I den senere tid har jeg heller ikke haft ret meget fokus på mit skydning, men det gik da alligevel. På 200m sad jeg i knælende og tænkte på alt mulig andet end min skydning og fik da osse en sjusket otter som påmindelse om at det altså er skydning det drejer sig om når man sidder på skydebanen! Så ka du lær det Benny!
Alligevel fik jeg da 143 men besluttede mig for ikke at skyde mesterskab alligevel.
På 50m havde jeg en dårlig oplevelse af min skydning. Det er og bliver et stort kompromis når jeg skal skille min riffel ad og skrue den sammen på akavet måde og samtid bruge nogle halvhjertede tillempede stillinger for at kunne skyde under DDS reglerne. I stående gik det helt galt og det kostede et par syvere og jeg endte med 140 point. Men der traf jeg så en fast beslutning om at jeg næste sommer ikke vil skyde DDS 50m i 3 stillinger. Jeg vil ikke bruge min tid og penge på at skyde noget som giver mig en dårlig oplevelse.
Våbenkontrol
Efter skydning gik jeg op i våbenkontrollen med min Feinwerkbau riffel for at få Jens E. til at kigge på min hjemmelavede plastic-aftrækkerbøjle som jeg har tapet fast på riflen for at tilpasse den til DDS reglerne. Men selv om det var noget "dallerværk" så blev det godkendt at jeg havde konstrueret riflen på den måde. Så teknisk må jeg godt skyde på den måde under DDS, men jeg har ærlig talt ikke lyst til at skyde på den måde. Så der er dømt Union only næste sommer.
Bagefter havde jeg aftalt med en af skyttevennerne at han måtte få en tur i min MINI og det endte med en længere MINI snak i pistolhuset hvor det viste sig at der var flere der var interesseret i at anskaffe sig sådan en karet. Så jeg glæder mig til at se flere MINIer på parkeringspladsen i Vingsted til næste DM.
"Gallamiddag"
Asta og Helle kom og hentede os og tog med til "den store DM fest" som jeg var åh så heldig at have en billet til... men det var sq da godt nok et flop! Der var slet ikke tale om nogen fest, men blot en mulighed for ikke selv at vælge hvad man ville spise, og så bare sidde i cafeteriet og skovle i kraniet sammen med en masse andre. Ingen musik, ingen borddækning, en gang gullash-lignende-et-eller-andet-underligt klasket på en plastictallerken og kamp om siddepladserne. Jeg var mildest talt skuffet... Havde jeg vidst det, var jeg taget med Stine og Krissie til Vejle og spise istedet... men sådan kan man jo være bagklog. I det mindste var jeg i godt selskab ved mit bord.
DM hjælperne (som inkluderer de fleste af dem jeg kender) havde sin egen lukkede fest på 300m banen, og atter kan jeg konstatere at DDS er god til at pleje sine frivillige.
Vi trak derfor hurtigt hjem til hytten og tog hul på en flaske Tully indtil vi hørte at der var ved at være gang i Aksels kælder. Dernede var der gang i musikken, folk dansede og var glade. Jeg nåede da osse og danse med nogle søde piger :o)
Vi fik også nogle koldskål-shots... shots der smager fuldstændig som koldskål... dem skal jeg altså ha fundet opskriften på inden min næste fest.
Rolig søndag
Lene og Nicolai stod op med hønsene og forlod hytten tidligt for de skulle op at skyde. Så da Thomas og jeg omsider kom til live gjorde vi hytten ren og afleverede nøgler i receptionen. Og så lige op og ha lidt morgenmad i cafeteriet og hilse på endnu flere kendte ansigter.
Thomas overvejede at købe en riffel, og jeg var faldet over en der havde en brugt til salg, netop sådan en model som han gerne ville ha. Men efter nøje overvejelser endte det med at han bestilte en helt ny hos Kjeld Holm. Det tror jeg er den rette beslutning for Thomas.
Esben valgte så at købe den brugte så om få uger har vi alle tre en Feinwerkbau 2700 Alu robotarm at skyde med :o)
Over middag kørte jeg endelig hjem for at smide mig på sofaen... havde bare ikke mere energi til at blive og overvære finalerne selvom jeg godt ville ha fulgt vennerne... men alt har jo sin grænse.
Alt i alt endnu en dejlig weekend med skyttevennerne. Og jeg havde det fint med ikke at have nogen hjælperpligter deroppe. Men næste år ka det da alligevel godt være at jeg melder mig som hjælper igen... men det må jeg se hvordan humør og energi har det til den tid.
Ankomst
Selvom jeg arbejder i Kolding som er tæt på Vingsted, så valgte jeg nu alligevel at tage tidligt fri og køre hjem til Padborg og smide mig på sofaen en times tid inden jeg pakkede bilen og kørte til DM. Jeg har rejst en del i denne måned og har ikke haft ret meget tid til bare at slappe af for mig selv så det benyttede jeg lige lejligheden til.
Ved 15m banerne, hvor der engang var campingplads, er der nu nogle små 4-personers hytter hvor vi skulle bo i hytte nummer 5. Det er rigtig hyggelige hytter og der var da osse en rigtig god stemning i "hytte-lejren" lige fra starten. "Velkommen til Benny, du ka bare ta en bajer i køleskabet". Jo tak... det er rart at være velkommen :o)
Og den søde chokoladepusher Dorthe var der også og smed straks om sig med den gode Lindt chokolade... lige noget jeg ka li. Vejen til mandens hjerte går jo gennem maven ;o)
Sidst på aftenen gik vi ned i Aksels kælder i vingstedcentret og der var alle udvalgsmedlemmerne samlet til hygge efter at de fleste havde haft udvalgsmøde. Så der ku jeg da hurtigt nasse et glas rødvin og hilse på alle de velkendte ansigter.
Skydedag
Lørdag morgen gik vi op til cafeteriet ved 200m banerne. Her havde de forholdsvis billige rundstykker og kaffe til at starte dagen på. Jeg fik mine skydetider oplyst på stævnekontoret, og måtte konstatere at jeg først skulle skyde sidst på eftermiddagen. Nå ok... først havde jeg fået skydetider søndag men havde så ytret ønske om at få dem flyttet til lørdag. Og det var de tider jeg ku få... så dagen gik med at gå rundt og hilse på og snakke med gud og hvermand for det er da helt utroligt hvor mange jeg egentlig kender.
Jeg var også med Thomas inde hos Poul Lamhauge og få taget mål til nyt skydetøj (i børne og dame størrelser, hihi). Det tog lige halvanden time inden vi var helt færdige med det.
Om formiddagen var jeg rigtig oplagt til at skyde og det var lidt ærgerligt at jeg først skulle skyde så sent for der var jeg faktisk ved at være ret træt i ryggen og i benene af at gå rundt og snakke. I den senere tid har jeg heller ikke haft ret meget fokus på mit skydning, men det gik da alligevel. På 200m sad jeg i knælende og tænkte på alt mulig andet end min skydning og fik da osse en sjusket otter som påmindelse om at det altså er skydning det drejer sig om når man sidder på skydebanen! Så ka du lær det Benny!
Alligevel fik jeg da 143 men besluttede mig for ikke at skyde mesterskab alligevel.
På 50m havde jeg en dårlig oplevelse af min skydning. Det er og bliver et stort kompromis når jeg skal skille min riffel ad og skrue den sammen på akavet måde og samtid bruge nogle halvhjertede tillempede stillinger for at kunne skyde under DDS reglerne. I stående gik det helt galt og det kostede et par syvere og jeg endte med 140 point. Men der traf jeg så en fast beslutning om at jeg næste sommer ikke vil skyde DDS 50m i 3 stillinger. Jeg vil ikke bruge min tid og penge på at skyde noget som giver mig en dårlig oplevelse.
Våbenkontrol
Efter skydning gik jeg op i våbenkontrollen med min Feinwerkbau riffel for at få Jens E. til at kigge på min hjemmelavede plastic-aftrækkerbøjle som jeg har tapet fast på riflen for at tilpasse den til DDS reglerne. Men selv om det var noget "dallerværk" så blev det godkendt at jeg havde konstrueret riflen på den måde. Så teknisk må jeg godt skyde på den måde under DDS, men jeg har ærlig talt ikke lyst til at skyde på den måde. Så der er dømt Union only næste sommer.
Bagefter havde jeg aftalt med en af skyttevennerne at han måtte få en tur i min MINI og det endte med en længere MINI snak i pistolhuset hvor det viste sig at der var flere der var interesseret i at anskaffe sig sådan en karet. Så jeg glæder mig til at se flere MINIer på parkeringspladsen i Vingsted til næste DM.
"Gallamiddag"
Asta og Helle kom og hentede os og tog med til "den store DM fest" som jeg var åh så heldig at have en billet til... men det var sq da godt nok et flop! Der var slet ikke tale om nogen fest, men blot en mulighed for ikke selv at vælge hvad man ville spise, og så bare sidde i cafeteriet og skovle i kraniet sammen med en masse andre. Ingen musik, ingen borddækning, en gang gullash-lignende-et-eller-andet-underligt klasket på en plastictallerken og kamp om siddepladserne. Jeg var mildest talt skuffet... Havde jeg vidst det, var jeg taget med Stine og Krissie til Vejle og spise istedet... men sådan kan man jo være bagklog. I det mindste var jeg i godt selskab ved mit bord.
DM hjælperne (som inkluderer de fleste af dem jeg kender) havde sin egen lukkede fest på 300m banen, og atter kan jeg konstatere at DDS er god til at pleje sine frivillige.
Vi trak derfor hurtigt hjem til hytten og tog hul på en flaske Tully indtil vi hørte at der var ved at være gang i Aksels kælder. Dernede var der gang i musikken, folk dansede og var glade. Jeg nåede da osse og danse med nogle søde piger :o)
Vi fik også nogle koldskål-shots... shots der smager fuldstændig som koldskål... dem skal jeg altså ha fundet opskriften på inden min næste fest.
Rolig søndag
Lene og Nicolai stod op med hønsene og forlod hytten tidligt for de skulle op at skyde. Så da Thomas og jeg omsider kom til live gjorde vi hytten ren og afleverede nøgler i receptionen. Og så lige op og ha lidt morgenmad i cafeteriet og hilse på endnu flere kendte ansigter.
Thomas overvejede at købe en riffel, og jeg var faldet over en der havde en brugt til salg, netop sådan en model som han gerne ville ha. Men efter nøje overvejelser endte det med at han bestilte en helt ny hos Kjeld Holm. Det tror jeg er den rette beslutning for Thomas.
Esben valgte så at købe den brugte så om få uger har vi alle tre en Feinwerkbau 2700 Alu robotarm at skyde med :o)
Over middag kørte jeg endelig hjem for at smide mig på sofaen... havde bare ikke mere energi til at blive og overvære finalerne selvom jeg godt ville ha fulgt vennerne... men alt har jo sin grænse.
Alt i alt endnu en dejlig weekend med skyttevennerne. Og jeg havde det fint med ikke at have nogen hjælperpligter deroppe. Men næste år ka det da alligevel godt være at jeg melder mig som hjælper igen... men det må jeg se hvordan humør og energi har det til den tid.
tirsdag den 16. september 2008
procesmøde om trilogiledelse
Jeg var gennem nogle gode kontakter i DGI blevet inviteret til et procesmøde om trilogiledelse.
Det foregik i DGI Huset i Århus, så jeg tog vejen derop direkte fra arbejde og havde også lovet Stine at besøge hende når jeg nu alligevel var i byen.
På facebook havde jeg fortalt at jeg var på vej til møde i århus, og undervejs blev jeg ringet op af en barndomsveninde som nu bor i århus og bød på gensynskaffe... det måtte jeg så desværre afvise og gemmen invitationen til en anden lejlighed. Men spøjst hvordan ens netværk kan plejes og genopfriskes gennem værktøjer som facebook.
Mødet var et halv-internt møde om ideerne omkring trilogiledelse, altså en "bestyrelse/ledelse" kun bestående af 3 personer og med en struktur hvor gamle støvede begreber som "kasserer", "bestyrelse" og "formand" så vidt muligt er afskaffet.
Også ideen om små afgrænsede og nøje beskrevne opgaver har en stor rolle i trilogien og i rekrutteringen af frivillige.
Vi havde nogle workshops omkring forskellige dele af ledelsesmodellen og det var meget givtigt og inspirerende at deltage i.
Min konklusion for aftenen var desværre at DDS Sønderjylland slet slet ikke er moden til en sådan forandringsproces, omend jeg meget godt kunne tænke mig at lægge kræfter i en organisation efter trilogimodellen.
Det foregik i DGI Huset i Århus, så jeg tog vejen derop direkte fra arbejde og havde også lovet Stine at besøge hende når jeg nu alligevel var i byen.
På facebook havde jeg fortalt at jeg var på vej til møde i århus, og undervejs blev jeg ringet op af en barndomsveninde som nu bor i århus og bød på gensynskaffe... det måtte jeg så desværre afvise og gemmen invitationen til en anden lejlighed. Men spøjst hvordan ens netværk kan plejes og genopfriskes gennem værktøjer som facebook.
Mødet var et halv-internt møde om ideerne omkring trilogiledelse, altså en "bestyrelse/ledelse" kun bestående af 3 personer og med en struktur hvor gamle støvede begreber som "kasserer", "bestyrelse" og "formand" så vidt muligt er afskaffet.
Også ideen om små afgrænsede og nøje beskrevne opgaver har en stor rolle i trilogien og i rekrutteringen af frivillige.
Vi havde nogle workshops omkring forskellige dele af ledelsesmodellen og det var meget givtigt og inspirerende at deltage i.
Min konklusion for aftenen var desværre at DDS Sønderjylland slet slet ikke er moden til en sådan forandringsproces, omend jeg meget godt kunne tænke mig at lægge kræfter i en organisation efter trilogimodellen.
mandag den 15. september 2008
endnu et rutinemøde i FU
Jeg var indkaldt til møde i forretningsudvalget i DDS Sønderjylland som foregik i Broager hjemme hos amtsformanden privat.
Vi er kun 3 i FU, så vi mødes på skift hos en af os. Det er nu meget godt på den måde.
Der var en række af de sædvanlige driftsmæssige punkter på dagsordenen, og nogle beslutningspunkter der skulle drøftes. Det var der ikke så meget usædvanligt i, men igen trak mødet unødigt ud, for dagsordenens punkter kunne sagtens være nået på en time mindre. Istedet brugte vi tiden fra kl. 19 og helt til 22.30. Det er ret belastende at alle møder altid skal slutte så sent at det er midnat før folk når hjem i seng.
Jeg havde en aftale i sønderborg efter mødet og jeg havde været så letsindig og sige at mødet sluttede senest kl. 22. Jeg burde vide bedre... for møderne slutter jo aldrig til tiden, og da slet ikke før tid.
Jeg er begyndt at glæde mig til foråret, hvor jeg træder ud af bestyrelsen og slipper for disse dræbende møder.
En overraskelse på mødet var dog at Marie meldte ud at hun heller ikke ville fortsætte som formand for kortdistanceudvalget til foråret. Ok, helt overraskende var det nu ikke for hun har flere gange ytret at hun ville til at stoppe. Hun har også været med i mange år, og hun bestrider den tungeste post i amtsforeningen og har også givet udtryk for at hun heller ikke længere synes at det var så sjovt mere som det engang var... ilden brænder ud.
Jeg har tidligere foreslået at kortdistanceudvalget deles op i et sommer- og et vinterudvalg, kun med en fælles formand som sidder i bestyrelsen. KDU er meget præget af arbejdet omkring turneringerne med at håndtere skiver, resultater, finaler og meget andet. Det er et kæmpe arbejde at administrere, og knap har de afsluttet en sæson før de kaster sig over den næste. Der er ingen pause i arbejdsbyrden for de frivillige i KDU. Der er fuld knald på hele tiden, og der er aldrig tid til at slappe af og finde fornyet energi.
Der er en god tone i udvalget, men hvis der kommer de mindste gnidninger er jeg bange for at det vil være til stor skade hvis der er flere der vælger at træde ud samtidig. Der er nemlig ikke nogen der vil sige ja til en så enormt krævende frivillig post som dem i KDU!
Vi er kun 3 i FU, så vi mødes på skift hos en af os. Det er nu meget godt på den måde.
Der var en række af de sædvanlige driftsmæssige punkter på dagsordenen, og nogle beslutningspunkter der skulle drøftes. Det var der ikke så meget usædvanligt i, men igen trak mødet unødigt ud, for dagsordenens punkter kunne sagtens være nået på en time mindre. Istedet brugte vi tiden fra kl. 19 og helt til 22.30. Det er ret belastende at alle møder altid skal slutte så sent at det er midnat før folk når hjem i seng.
Jeg havde en aftale i sønderborg efter mødet og jeg havde været så letsindig og sige at mødet sluttede senest kl. 22. Jeg burde vide bedre... for møderne slutter jo aldrig til tiden, og da slet ikke før tid.
Jeg er begyndt at glæde mig til foråret, hvor jeg træder ud af bestyrelsen og slipper for disse dræbende møder.
En overraskelse på mødet var dog at Marie meldte ud at hun heller ikke ville fortsætte som formand for kortdistanceudvalget til foråret. Ok, helt overraskende var det nu ikke for hun har flere gange ytret at hun ville til at stoppe. Hun har også været med i mange år, og hun bestrider den tungeste post i amtsforeningen og har også givet udtryk for at hun heller ikke længere synes at det var så sjovt mere som det engang var... ilden brænder ud.
Jeg har tidligere foreslået at kortdistanceudvalget deles op i et sommer- og et vinterudvalg, kun med en fælles formand som sidder i bestyrelsen. KDU er meget præget af arbejdet omkring turneringerne med at håndtere skiver, resultater, finaler og meget andet. Det er et kæmpe arbejde at administrere, og knap har de afsluttet en sæson før de kaster sig over den næste. Der er ingen pause i arbejdsbyrden for de frivillige i KDU. Der er fuld knald på hele tiden, og der er aldrig tid til at slappe af og finde fornyet energi.
Der er en god tone i udvalget, men hvis der kommer de mindste gnidninger er jeg bange for at det vil være til stor skade hvis der er flere der vælger at træde ud samtidig. Der er nemlig ikke nogen der vil sige ja til en så enormt krævende frivillig post som dem i KDU!
lørdag den 6. september 2008
for syg til at hjælpe
typisk mig, så siger jeg altid ja til at hjælpe til en hel masse, også selvom det måske ikke lige er min egen forening der spørger om hjælp...
således havde jeg også lovet Bov IF at hjælpe dem med at arrangere en personalefest for 1400 Sydbank medarbejdere ved at stå i baren lørdag aften.
samtidig havde jeg også lovet Grænseegnens Skytteforening at hjælpe på skydebanen i dagtimerne, for Sydbank starter deres personalefest med en aktivitetsdag hvor der er forskellige idrætsaktiviteter som medarbejderne kan deltage i.
men skæbnen ville at jeg blev syg... så syg at jeg ikke kunne slæbe mig selv afsted og så måtte jeg aflyse min hjælp til begge dele.
jeg bryder mig ikke om først at sige ja, og så bagefter aflyse. For jeg ved alt for godt hvordan det er at stå som arrangør og pludselig mangle hjælpere... det er rigtig træls... men sådan gik det altså denne lørdag.
således havde jeg også lovet Bov IF at hjælpe dem med at arrangere en personalefest for 1400 Sydbank medarbejdere ved at stå i baren lørdag aften.
samtidig havde jeg også lovet Grænseegnens Skytteforening at hjælpe på skydebanen i dagtimerne, for Sydbank starter deres personalefest med en aktivitetsdag hvor der er forskellige idrætsaktiviteter som medarbejderne kan deltage i.
men skæbnen ville at jeg blev syg... så syg at jeg ikke kunne slæbe mig selv afsted og så måtte jeg aflyse min hjælp til begge dele.
jeg bryder mig ikke om først at sige ja, og så bagefter aflyse. For jeg ved alt for godt hvordan det er at stå som arrangør og pludselig mangle hjælpere... det er rigtig træls... men sådan gik det altså denne lørdag.
torsdag den 4. september 2008
Preben fortæller
med under en måned til at tilmeldingen til Landsstævnet i Holbæk åbner, var det på tide med et infomøde for amtets interesserede skytter.
Landsstævneduoen Margrethe og Preben kom forbi med deres roadshow og forblændede os med landsstævnet mange tilbud og vilkår... ej det lyder måske lidt for overdrevet, men hjulpet af nogle powerpoint slides fortalte de med en enorm entusiasme om hvordan forholdende bliver for os skytter, når det bliver vores tur til at komme som nydende gæster til landsstævnet oven på en sej, men stolt omgang i Haderslev i 2006.
Dog blev der flere gange lagt op til at det var mig der havde overblikket, og lavede ditten og datten som service over for skytterne. F.eks. skulle jeg lege kontorpersonale og tilmelde de skytter som har valgt ikke at følge udviklingen i resten af samfundet, og derfor piver over onlinetilmelding og betaling med dankort.
Her reddede Børge mig dog ved at tilbyde at vi kunne lave en tilmeldingshjælp på DGI kontoret ved at lægge os op af de tidspunkter som DGI udpeger, så folk kan komme forbi kontoret og få hjælp til tilmelding.
Generelt var det for mig en positiv aften, men jeg blev noget muggen over at erfare at omkring en opgave som jeg havde fået tildelt og var ansvarlig for, var der blevet lavet aftaler omkring bag min ryg... så er det sq da ikke til at holde styr på tingene, hvis der bare kommer nogen og laver aftaler uden om mig. Så vil jeg ikke stå til ansvar for den opgave!
Men whatever... til foråret er det slut, og jeg har besluttet at jeg ikke vil lade mig påvirke mere af deres tankeløse handlinger.
Landsstævneduoen Margrethe og Preben kom forbi med deres roadshow og forblændede os med landsstævnet mange tilbud og vilkår... ej det lyder måske lidt for overdrevet, men hjulpet af nogle powerpoint slides fortalte de med en enorm entusiasme om hvordan forholdende bliver for os skytter, når det bliver vores tur til at komme som nydende gæster til landsstævnet oven på en sej, men stolt omgang i Haderslev i 2006.
Dog blev der flere gange lagt op til at det var mig der havde overblikket, og lavede ditten og datten som service over for skytterne. F.eks. skulle jeg lege kontorpersonale og tilmelde de skytter som har valgt ikke at følge udviklingen i resten af samfundet, og derfor piver over onlinetilmelding og betaling med dankort.
Her reddede Børge mig dog ved at tilbyde at vi kunne lave en tilmeldingshjælp på DGI kontoret ved at lægge os op af de tidspunkter som DGI udpeger, så folk kan komme forbi kontoret og få hjælp til tilmelding.
Generelt var det for mig en positiv aften, men jeg blev noget muggen over at erfare at omkring en opgave som jeg havde fået tildelt og var ansvarlig for, var der blevet lavet aftaler omkring bag min ryg... så er det sq da ikke til at holde styr på tingene, hvis der bare kommer nogen og laver aftaler uden om mig. Så vil jeg ikke stå til ansvar for den opgave!
Men whatever... til foråret er det slut, og jeg har besluttet at jeg ikke vil lade mig påvirke mere af deres tankeløse handlinger.
Abonner på:
Opslag (Atom)
