L-Skovs Festival i Ørre

DDS Midtjylland havde arrangeret en lille festival for skytter som de kalder for L-skovs festival, hvor navnene på plakaten nok ikke er dem man har hørt ret meget til før...

allerede først på eftermiddagen blev jeg ringet op i vingsted fra nogle fra festivalen, der liige skulle høre om ikke jeg snart dukkede op... men vi skulle da lige se Tonni i amtsmesterskabs-finalen før vi kunne køre.

godt trætte lod vi så Thomas føre Corollaen op ad de jyske landeveje mod Ørre, der efter sigende skulle ligge mellem Herning og Holstebro. Tonni og jeg var forlængst faldet hen i den sommervarme bil, og det resulterede da også i at Thomas overså et skilt så vi kørte for langt...
men ingen problem... for Tonni havde jo lige sin lomme GPS med, og efter at han endelig havde nørdet den til at fange et signal foreslog den da osse en vej, som nok mest er tilpasset de traktorer som folk åbenbart kører med på de egne... for Corollaen fik i al fald ikke lov til at køre på de "veje" GPSen foreslog.
Men med lidt sund stedfornemmelse fand vi da Ørre centrum, og måtte ringe til en ven for at få instrukser om hvilken vej vi så skulle køre for at finde festivalen.

På festivalpladsen blev vi mødt af en rigtig festlig stemning, og en masse kendte ansigter. Ok, der var nok ikke mere end 60-70 mennesker, men festligt var det alligevel.
Vi fik også rigtige festivalarmbånd ved indgangen, og kunne købe øl-klippekort og grillpølser.
Musikken blev leveret af bl.a.

• Jørgen, der kan spille alt på akustisk guitar (selv en smuk stairways!)
• Ørre Allstars Wannabes, et 3 uger gammelt band der lige havde fundet ud af at de ville øve lidt sammen og spille til festivalen
• Smukke Møller, der spillede Gasolin Jam
  

så med nogle velsmagende Hankock fadbamser og nogle søde piger at danse med blev det en rigtig hyggelig festival.
Bagefter fortrak vi til et telt, hvor Jørgen havde taget guitar og forstærker med så han kunne spille videre... men der sprang en streng på guitaren og så konkluderede han hurtigt at det var sjovere at sidde og hjælpe os andre med at tømme det sidste anker fadøl inden vi gik helt omkuld.

vi havde egentlig taget telt med som vi sku sove i... men vi havde flere gange udskudt at stille det op, så istedet kravlede vi ind på skydebanen hvor der også var nogle andre der sov (eller prøvede på det) Det var nu ok... næste morgen var der sørget for kaffe og rundstykker så det var bare guld at vågne op til. Jeg var godt nok noget kvæstet og det blev en lang køretur hjem.

Da vi endelig nåede hjem til Toldgaarden skulle vi så osse lige ordne våbenregistreringspapirer, og ansøgning om børneattest og bæretilladelse til Thomas inden jeg endelig kunne falde død om på sofaen. Men alt i alt endnu en rigtig god weekend blandt skyttevennerne.

afstumpet projektsamling

Vores træner Erik havde indkaldt til den første projekt-kort samling efter sommerferien, og selvom der var mange der var lidt utilfredse med datoen som faldt sammen med den "dikterede" amtsmesterskabs dato. Men vi holdt fast i datoen og så måtte vi se hvor mange der kom. Det viste sig da at de fleste dukkede op alligevel.

Da vi skulle videre til L-skovs festival efter samlingen, og have Tonni med på slæb, havde jeg aftalt med Thomas at vi kørte i hans Corolla... det ville nok alligevel blive lidt for trangt i MINIen...
Jeg blev hentet hjemme på Toldgaarden og vi kørte så ned til grænseegnens baner for at hente en riffel til Thomas. Og så et smut til Vejle for at samle Tonni op.
Jeg snakkede med Tonni fredag aften, og da havde han selvfølgelig glemt alt om at der også var festival, så jeg måtte lige fortælle hans kone at vi kom og bortførte ham det meste af weekenden. Det fik vi da så lov til :o)

Selve samlingen var noget afstumpet i forhold til hvad vi plejer at opleve. Der var sat mentalt fokus på det forestående DM, hvilket i sig selv var godt nok. Men vi nåede kun at skyde lidt om formiddagen.

Til middag måtte jeg som nærig jyde vride vrangen ud af mulvarpeskinnet og købe mig en mikroportion frikadeller og kartoffelsalat i skyttecafeteriet til priser som selv D´Angleterre ikke kan være med på... så nu vil jeg ikke engang nære mig at leve af havregrød den næste uges tid!

Over middag nåede vi kun at skyde vores traditionelle 10-skuds finale, som jeg vandt suverænt igen... nu må i altså godt oppe jer folkens... det er ved at være kedeligt det her :oP

Derefter havde vi fået besked på at forlade baneafsnittet, da DDS Sydøstjylland skulle bruge banerne til finale i deres amtsmesterskab. Så vi ryddede banerne som aftalt, og nogle af os blev deroppe for at følge dem vi kendte. Men da de endelig efter lang tids ventetid, hvor der absolut ikke blev meldt noget som helst ud, kunne konstatere at de var gået i gang med finalerne... ja så brugte de slet ikke det baneafsnit som vi var blevet smidt ud fra!!! FLOT!!!

Maiken var rejst helt fra lolland, men havde glemt sin riffel... Krissie var kun lige inde på kort visit... Claus forlod os midt i det hele... Tonni skulle skyde i amtsfinalen... og Susanne hilste kun kort på for hun var med til at arrangere amtsmesterskabet på banerne ved siden af.
Så alt i alt var denne samling bestemt ikke en af dem som jeg vil huske tilbage på... selvfølgelig er det altid en fornøjelse at møde de andre, men havde jeg kendt forholdene på forhånd, havde jeg nok også stemt for at vi havde flyttet samlingen til et andet tidspunkt eller sted hvor vi ku få lov til at være i fred...

efter at have overværet DDS Sydøstjyllands præmieoverrækkelse, som iøvrigt bestod af sponsorerede gaver, kunne vi så vende snuden mod Ørre, hvor der var inviteret til L-Skovs festival.

afskedsreception for Flemming Hesselberg

efter at have kæmpet for DGI Sønderjylland gennem 17 år blev det tid for vores idrætschef, som også var forretningsfører for os skytter, at gå på efterløn og nyde sit opium... eller otium ;o)

Kontorpersonalet havde arrangeret en rigtig flot reception i SI centrets nye dansesal (der hvor der engang lå en skydebane). Der var kommet rigtig mange mennesker og der blev holdt rørende taler i stribevis der fortalte om Flemmings luner gennem tiderne.

Jeg havde som sædvanligt stramt program og efter 1½ times tid så jeg mit snit mellem to talere til lige at ta afsked med Flemming og smutte afsted videre til næste punkt på min dagsorden.

En kæmpe tak vil jeg også her i min blog give til Flemming. Set fra os skytters vinkel har du altid været en kæmpe støtte for os og dit otium skal være mere end velfortjent. Og så ved jeg at du ikke kan holde dig væk alligevel, så mon ikke vi får lejlighed til at nyde dit lune nærvær også i fremtiden? Vi ses :o)

mørke stopper energiforbrug

Det var på tide at få skudt sidste runde i 50m turneringen på 60 liggende + halvmatch.
Og selvom jeg havde møde på arbejdet til sent ud på eftermiddagen, havde jeg aftalt med Thomas at vi skulle skyde den her tirsdag aften.
Jeg skyndte mig hjem fra arbejde, fik slugt noget hurtigt fyldstof, der i dårlige tider nok kunne betegnes som mad.
Kørte ned på skydebanen og blev mødt af et herligt syn af en skydebane propfyldt med børn i fuld gang med træningen. Så min bekymring over den sene opstart af børnetræningen efter sommerferien har været ubegrundet.

Det betød så også at vi måtte vente til der var en ledig bane før vi kunne komme igang. Det medførte så at der allerede var halvmørkt, og i de liggende måtte jeg ta det gule farvefilter i brug for bare nogenlunde at kunne se noget der lignede et sigtebillede.
Men i de stående blev det helt håbløst. Selv med sigtemidlerne skruet helt op på maks kunne jeg ikke finde et brugbart sigtebillede. Vi prøvede at slukke alt lys på banen så der kun var den sidste smule naturlige lys ude på banen. Men lige lidt hjalp det.
Så vi blev nødt til at afbryde skydningen, og må så skyde resten færdig på lørdag når vi skal på skydebanen igen.

Det irriterede mig at skulle afbryde min skydning på den måde. Især efter at man har gået og forberedt sig både fysisk og mentalt på at skyde netop dette program, og måske endda afpasset energien til det. Så afbryder man halvvejs og sidder tilbage med en følelse af at have en portion rest-energi der skulle ha været brugt på skydning, men som ikke rigtig bliver brugt til noget som helst...
Da jeg kom hjem var jeg også vildt overfrisk og kunne ikke rigtig falde til ro. Underligt som man sådan kan disponere sin energi når man ved hvad en given udfordring kræver. Men træls når energien så ikke bliver brugt som det var intentionen.

Faldmål ved Sønderborg Slot

Det er efterhånden blevet en tradition for Sønderborg Skyttekreds at de har en skydebod med ved Kulturnatten, hvor mange forskellige foreninger har stande stillet op langs havnen ved Sønderborg Slot.

De seneste år har de haft en lastbiltrailer som de skød ind i. Og senest på faldmål.
Det har været en stor success, og selvom de måske ikke får en masse nye medlemmer ud af det, så er de gentagne gange ude og vise flaget.
Det gør at folk bliver bevidste om at der er en aktiv skytteforening i byen, og folk vænner sig til at der faktisk er en idrætsgren der hedder skydning. Så hvis lille peter en dag kommer hjem til mor og spørger om han må gå til skydning, er der større chance for at mor ikke har nogen fordomme over for skydning fordi hun ved selvsyn har set hvad det er for noget.

I år var den gule presennings lastbil skiftet ud med en lukket blik container.
Det fungerede også godt, og det sikrede at skydningen foregik helt nede ved jorden, så forbipasserende kunne kigge ind uden først at skulle gå et par trin op af en trappe. Det er faktisk bedre end lastbilen, og giver lidt mere luft omkring dem der prøver at skyde. Men der var ikke nær så meget blikfang i containeren i forhold til en gul lastbil. Det bør de tænke over til næste år. Der plejer også at hænge et banner med "Skydning - en idræt for alle" på siden af lastbilen. Sådan noget manglede der i år.
De havde heller ikke en decideret brochure til at dele ud, som de ellers også har været gode til før. Istedet havde de i sidste øjeblik printet en tekst på bagsiden af skiverne, hvor der stod noget om træningstider.
Det er osse en god ide at bruge bagsiden af skiverne, men jeg ville nok stadig foretrække at bruge skiverne som supplement til en standard brochure. Måske så de kan bruge skiven som tilgodebevis for en gratis skydning på en træningsaften?

Selvom det på flere punkter virkede som om det var arrangeret i sidste øjeblik, så var arrangementet som helhed igen en succes. Men Sønderborg Skyttekreds skal passe på ikke at hvile så meget på de tidligere års succes, at de kommer til at sjuske sig fra tingene.

Kritik skal de ha alligevel. For da de efter festfyrværkeriet pakkede sammen, observerede jeg til min gru at de vandrede gennem folkemængden med rifler på armen, og det vel at mærke uden at være pakket i en kuffert!
Det kan godt være at der lovgivningsmæssigt ikke er krav om at luftvåben skal transporteres "skjult" som alle andre våben skal, men det ser sq ikke godt ud at komme flagrende med riflerne på åben gade!
I det hele taget burde de altid transporteres i en kuffert for at beskytte sigtemidler og andet mod unødige stød og slag.

Endnu engang havde jeg en fantastisk dejlig aften i mit store sociale skytte-netværk. Og Sønderborg er i forvejen et sted hvor jeg kender gud og hver mand på gaden, så det var en sand fornøjelse at gå rundt og hilse på en masse gamle kendinge. Og når man så slutter aftenen med skyttevennerne til livemusik med gamle Beatles sange, så er livet lige til at holde ud :o)

endnu mere uddannelse

jeg må da for pokker blive klogere en dag ;o)

eller også kan jeg bare bedst lide at jeg konstant udvikler mig og samtidig udfordrer mig selv mentalt.

Jeg er allerede optaget på det næste Merkonom modul "Virksomhedskommunikation" som jeg starter på her midt i september hver onsdag aften indtil jul.

Men derudover har jeg i forvejen set mig varm på DGI akademiets projektlederuddannelse. Allerede sidste år spurgte jeg ind til den uddannelse, og umiddelbart var det lukket land for en skytte som mig. Men efter at ha boret lidt dybere i det igen, fik jeg nu tilbudt at jeg kunne søge optagelse på DGI Projektlederuddannelsen selvom jeg ikke er "rigtig DGIer". Uddannelsen starter til november og foregår i almindelig arbejdstid på mandage og tirsdage.
Projektlederuddannelsen tæller så som modul til min Merkonom uddannelse hvilket i sig selv er ret fedt, så selvom der bliver lidt overlap op til jul, så har jeg lyst til at knokle det igennem alligevel.

Jeg har så snakket med min arbejdsgiver om uddannelsen, og det bliver taget med i min 3 måneders samtale her i starten af september, hvor min udviklingsplan også skal lægges. Umiddelbart har jeg dog fået en forhåndsgodkendelse til at søge optagelse på uddannelsen, som det lyder til at min arbejdsgiver vil bakke op om, ikke kun økonomisk og tidsmæssigt. Og det på trods af at de allerede har indvilget i at betale for min Merkonom uddannelse :o)
Dejligt at være kommet til en arbejdsplads der prioriterer medarbejdernes løbende udvikling højt!
Jeg skal nu have skrevet en motivation for optagelse på uddannelsen, og til det forventer jeg opbakning fra både min arbejdsgiver Solar A/S, DDS Sønderjylland og DGI Sønderjylland. Måske endda jeg også finder på at trække referencer i landsforeningen DDS.

Jeg er også blevet tilbudt at deltage i et "procesmøde om trilogiledelse" i DGI Byen i Århus her midt i september. Det har jeg tilmeldt mig og ser frem til at høre mere om det koncept. Jeg kunne levende forestille mig at det kunne inspirere til strukturændringer, især i DDS Sønderjyllands bestyrelse. Men jeg ved også på forhånd at jeg vil blive beskyldt for at være både sindssyg og magtliderlig hvis jeg vil foreslå de sønderjyske foreninger at de skal stemme for en struktur hvor der kun sidder 3 besluttende medlemmer i amtsledelsen istedet for 9. Lige nu tvivler jeg på at det er en kamp som jeg finder energi til at tage op, men måske lidt læring om konceptet kan inspirere til mindre justeringer istedet.

alle poster besat før generalforsamling!

Jeg begår mig efterhånden i mange forskellige foreninger. En af dem er AlsLUG (Alssund GNU/Linux User Group), en computernørde klub i Sønderborg.

Jeg besøger dem næsten kun til deres generalforsamling og måske lige 1-2 gange om året når de holder et eller andet arrangement.
Men jeg ved at jeg ikke kan komme til generalforsamlingen i september, da det falder sammen med et landsstævnemøde, så jeg tog istedet ud til en af deres "Hyggemøder".
Thomas blev godt nok en smule skuffet over at jeg ikke kom til træning denne tirsdag, men mon ikke han bliver go igen? Ellers hjælper det nok med den fribillet jeg har skaffet til Padborg Park på lørdag ;o)

Hyggemøderne har ikke nogen dagsorden, og er bare en hyggelig snak blandt nørder om alt mellem himmel og jord.
Jeg havde min nye Linux telefon "Neo Freerunner" og en GPS antenne med derude, og den vakte stor interesse for det er jo det nyeste inden for Open Source verdenens evigt udviklende gimmicks. Og jeg købte den da egentlig osse bare lige for at prøve at se hvad det var for noget og nu vil jeg bare ha den solgt igen. Så en af nørderne fik den da osse med hjem og lege med et par dage... så må jeg jo se om han bider på, og køber den af mig.

En af emnerne der blev snakket om var den forestående generalforsamling. Og her glædede det mig at høre at de havde fået aftaler med folk på plads til at stille op til samtlige ledige poster der var på valg. Og det inklusiv ny formand, menige bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter!
Det synes jeg er flot! Gid alle frivilligt baserede foreninger gad ta sig sammen og lave et stykke benarbejde for at få besat posterne inden generalforsamlingen! Så er der ingen grund til at blive væk af frygt for at blive presset til at lade sig vælge til et eller andet man ikke helhjertet går ind for!
Sådan! Stor ros til foreningen AlsLUG, ikke mindst til den afgående formand der har hjulpet meget med at få pladserne besat! Det er sq en værdig måde at træde tilbage på!

Visionsmøde - ideer til fremtiden

For lang tid siden havde vi i DDS Sønderjyllands bestyrelse besluttet at holde et visionsmøde, hvor vi afsætter tid til at snakke om hvad vi vil med amtsforeningen i fremtiden.

Det blev holdt i Sønderborg Skyttekreds´ klubhus, og de havde aflyst det meste af deres træning den aften, for at tage imod os istedet. Det synes jeg er en flot opbakning fra Sønderborg Skyttekreds. Ok, de har så også 2 medlemmer i amtsbestyrelsen, og flere i udvalgene, og er i forvejen gode til at sikre politisk indflydelse. Det har sønderborg nu altid været god til gennem tiderne.

Janne Bonde fra DGI kom og førte os på hendes særegne facon gennem et forløb med forskellige gruppediskussioner der gav en god grobund for realistiske ideer til hvilke aktiviteter vi skal/vil satse på i fremtiden. Alle ideer blev vel modtaget, og selvom vi ikke drøftede omkostninger, hverken økonomiske eller ressourcemæssige, så tror jeg at nogle af ideerne kan realiseres.

F.eks en ide om luft-terrænskydning i Damparken i Haderslev er en ide der er tilpas skør til at jeg kunne finde på at stå i spidsen for den.
Men ellers var det luft, biathlon og ungdom der skinnede igennem som de store satsningsområder. Måske ikke så overraskende, men rart at få afklaret om der var andre oversete ideer som fortjente fokus.

Og så skal det fremhæves hvor sjovt og spændende det er at være frivillig.

Der var også andre diskussioner fremme, bl.a. om den store fusion til "Dansk Idrætsforeninger". Her kom en diskussion også ind på at Sønderborg´s baner kunne være velegnede som elitecenter, men det er jeg nok ikke helt enig i. Primært fordi der skal en væsentlig holdningsændring til i Sønderborg Skyttekreds for at det kan realiseres. Og det ikke kun i bestyrelsen, men i hele foreningen. Men rammerne kunne jeg da godt få øje på... men hvis de mener det seriøst, så skal der allerede nu arbejdes på dette internt i foreningen.

Jeg kom også til at snakke med Tommy (vores langdistanceformand) om vores geværterrænstævne på Halk. Her udtrykte jeg min klare holdning om at vi ikke skal bruge så mange kræfter på at gennemtvinge et stævne hvor der kun er 10 deltagere fra sønderjylland. Vi skal ikke holde stævne kun for dem fra resten af landet. Så hvis han kan skabe enighed i sit udvalg, så har han min opbakning i bestyrelsen til en beslutning om for bestandigt at indstille langdistance geværterræn stævnerne i sønderjylland.
Det er skønne spildte kræfter at kæmpe forgæves for at holde liv i noget der dør alligevel. Og hvis det kun gavner 10 sønderjyder, som iøvrigt kun vil skyde og ikke hjælpe, så vil jeg hellere prioritere andre områder højere.
Langdistanceudvalget kunne så også skæres ned fra 5 personer til 3 personer, og den eneste terrænopgave der ville være tilbage ville være tilmelding til DM.
Hvis der så skulle være en forening, der har lyst til at afholde et geværterrænstævne på Halk, skal de være velkomne og selvfølgelig få bedst mulig opbakning til dette, men jeg mener ikke længere den aktivitet hører hjemme i amtsregi.

Jeg havde håbet at vi på visionsmødet også ville komme ind på vores interne struktur i DDS Sønderjylland, især omkring vores 9-mands bestyrelsesmøder der altid trækker dræbende meget over tid.
Men det kom vi slet ikke ind på, hvilket skuffer mig lidt, for det er da bestemt ikke med til at fremme interessen for at sidde i bestyrelsen.

Jeg havde frygtet at min beslutning om at forlade bestyrelsen ville få for stor indflydelse på visionsmødet, og havde håbet at det ikke kom alt for meget frem inden mødet. Men jeg blev noget overrasket over hvor hurtigt rygterne blev spredt. Jeg har sidenhen fundet ud af hvilken vej rygterne er vandret, og jeg må nok erkende at jeg var en smule naiv at tro at en sådan "nyhed" ville være længere undervejs.
Men heldigvis følte jeg ikke at min beslutning havde nogen nævneværdig indflydelse på debatten under visionsmødet. Måske netop fordi vi slet ikke kom ind på strukturspørgsmålene.
Jeg er så stadig led og ked af at jeg kommer til at trække andre frivillige med ud, og det prøver jeg at overbevise mig selv om at jeg ikke skal stå til ansvar for.

svigtet...

Pokkers osse...

i mine overvejelser om at trække mig tilbage fra amtsbestyrelsen havde jeg frygtet at min beslutning kunne medføre at andre frivillige, som jeg har givet opbakning undervejs, også ville trække sig.

Men jeg havde drøftet min mulige afgang med nogle af dem for nogen tid siden, og der gav de udtryk for at det ikke ville have indflydelse på deres lyst til fortsat at yde en frivillig indsats i amtsarbejdet, hvis jeg blot fortsat kunne bruges til løbende sparring. Jeg lovede dem selvfølgelig fuld opbakning i fremtiden også, men alligevel måtte jeg så erfare at en af dem offentlig har ytret at vedkommende også ville trække sig til foråret hvis jeg gik. ØV!

Jeg er jo ikke interesseret i at skade mere end allerhøjst nødvendigt ved min afgang, og er da slet ikke interesseret i at trække halvdelen af amtsbestyrelsen med ud når jeg går!

Det havde åbenbart været et stort samtaleemne i lørdags til Sønderjysk Mesterskab på langdistance, og rygtet var kommet gennem "en fra århus". Jeg ville ellers helst ha holdt lidt lav profil med min beslutning, så det ikke ville have indflydelse på visionsmødet som vi skal have mandag aften. Men ok, jeg havde jo også skrevet det her i bloggen...
På visonsmødet skal vi debattere om hvad vi ønsker med DDS Sønderjylland i fremtiden, og det vil være noget møj hvis halvdelen af deltagerne har en holdning der siger "jeg er da ligeglad, for jeg smutter alligevel til foråret".
Men nu må vi se om ikke vi kan få noget konstruktivt ud af visionsmødet alligevel.

Jeg sidder tilbage med en skuffelse over den måde mit netværk har ageret på. Og skuffet over at visse folks ord ikke kan tages for gode varer. Men det er måske mig der stadig har en naiv tro på at verden er et bedre sted end den reelt er?

...før fanden fik sko på

Thomas var kommet hjem fra Bisley turen sent i aftes, og ville gerne af med riflen inden han skulle på arbejde.

Så selvom jeg er et udpræget B-menneske havde jeg alligevel været så letsindig at aftale at mødes med Thomas kl. 07.20 på skydebanen for at låse riflen ind i boksen. Puha - hvorfor skal jeg da osse altid være så flink?!!

Til gengæld var det en fornøjelse at opleve en glad Thomas, der stolt fremviste sin Bisley guldmedalje og fortalte lystigt om deres fantastiske oplevelser i England.

Jeg er overbevist om at alle deltagerne har haft en rigtig god tur, og jeg håber at de vil bruge minderne som motivation for at fortsætte deres store træningsindsats i Projekt Kort. Hvis de kan bevare gejsten, så er der et par stykker som jeg tror vil kunne nå langt med deres skydning!

smed håndklædet

Endelig kom mødet i Forretningsudvalget, hvor jeg kunne komme af med et budskab som jeg har overvejet meget længe.

Især efter det uventede angreb i efteråret er det gået op for mig at jeg ikke længere har en fornemmelse af hvad de sønderjyske foreningers holdninger er til forskellige idrætspolitiske spørgsmål. Dermed føler jeg heller ikke længere at jeg er den rette til at repræsentere foreningerne i DDS.

Samtidig har jeg gennem de seneste år kæmpet for at komme af med nogle af mine mange opgaver, men det er som om der er elastik i dem, for de bliver ved med at komme tilbage til mig. Det være sig ranglister, hjemmeside, formidling af foreningsinfo, landsstævne tøjudvalg, og senest er jeg åbenbart også blevet sekretær i DGI Sønderjylland.

Den ydelse vi køber på kontoret i Nr. Hostrup er pludselig stoppet. Idrætschefen/regnskabsføreren går på pension med udgangen af august og først til september kommer en ny mand der først skal sættes ind i tingene.
Idrætssekretæren meldte sig langtidssyg og efter dette har han sluppet taget i skyttearbejdet fuldstændig så vi få nul ydelse fra kontoret lige nu.
Istedet bliver alt videresendt til mig råt for usødet, åbenbart med forventning om at jeg udfører kontorarbejdet ved siden af alt det andet jeg heller ikke når at få fra hånden.
I Juni blev vi varslet at vi ville få en ny idrætssekretær, men ikke at vi ville miste den nuværende uden varsel for så at stå uden kontor indtil DGI Sønderjylland (måske) får ansat en ny medarbejder.
Den nye medarbejder skal så også først oplæres i skyttearbejdet. Hvem skal gøre det? Jeg har ikke lyst til for fjerde gang at skulle oplære en ny sekretær, og denne gang uden en idrætschef der kender os en smule...

Jeg føler også en forventning om at hvis amtsformanden gør alvor af sine varsler og går af om halvandet år, at det så er mig der skal have den post. Men hvis jeg ikke deler holdinger med foreningerne, og hvis jeg er så dårlig til at komme af med mine opgaver, så vil det ende med at jeg sidder helt alene på tronen og skal løfte samtlige opgaver i hele amtet selv.

I det hele taget synes jeg ikke det er så sjovt mere som det var før i tiden. Så jeg meddelte forretningsudvalget at jeg under alle omstændigheder ikke modtager genvalg til foråret, og at jeg forlangte at det blev gjort noget ved den pludselige ekstraordinære opgavemængde.
Jeg fik lovning på at DGI Sønderjylland vil blive taget i nakken for at levere den kontorydelse som vi betaler for, og fik også lovning på at alt omkring Landsstævnet kan jeg blot videresende. Det er da en lille lettelse, men alligevel en ringe trøst, for der er jo stadig en masse hængepartier som jeg ikke tror på at jeg kan indhente på den her side af jul.

Jeg har været lidt nervøs for om jeg ville trække andre med ud hvis jeg valgte at stoppe. Men jeg har snakket med nogle af dem som jeg yder sparring til i dagligdagen, og har forklaret dem situationen. De har så til gengæld lovet mig at de ikke stopper bare fordi jeg gør det. Og det er jeg glad for. Jeg vil så fortsat give dem min fulde opbakning til deres frivillige arbejde, for de gør det jo rigtig godt (i ved selv hvem i er).

Finalesøndag

Søndag ku vi sove længe, for af erfaring ved jeg at det er en god ide at have afviklet alle skydninger inden grisefesten lørdag aften. På den måde skal vi kun skyde søndag hvis vi kommer i finalerne.

Jeg havde åbenbart skudt godt, for jeg kom i finalen på både kortdistance og langdistance.

Under 200m finalen havde jeg det lidt skidt... nok på grund af gajolerne fra i aftes, men selvom det resultatmæssigt var en røvdårlig finale, så havde jeg en personlig sejr i form af at jeg på trods af at smide 2 ottere i de første knælende skud, kunne trække mig op og alligevel skyde rimeligt.
Og det er netop en af mine målsætninger i projekt kort - at jeg på en dårlig dag vil være i stand til at kunne trække mig op og skyde på mit sædvanlige niveau. Og det kunne jeg idag!

Det gik bedre til 50m finalen, hvor jeg skød et finaleresultat på 98 og skød mig en enkelt plads frem. Rykkede lige foran chokoladepigen Dorthe :o)

Under præmieoverrækkelsen kæmpede jeg en brav kamp for at holde mig vågen, og efter en time i et varmt cafeteria proppet med mennesker blev det endelig tid til at køre hjemad. Så efter at have taget afsked med de nærmeste venner trillede MINIen mod fastlandet igen. Og jeg havde godt nok svært ved at holde mig vågen på vejen hjem. Men det gik da...

Jeg tror det er første gang jeg kommer helt tomhændet hjem fra Skallebølle. For jeg plejer altid at hente medalje eller præmie i et eller andet... men alligevel synes jeg at det har været et rigtig godt stævne for mig. Både resultatmæssigt og socialt.

Vi ses næste år!

Lørdag i skyttens tegn

Lørdag stod vi op ved 9 tiden og lokkede Tonni til at køre til bageren efter rundstykker. Det småregnede og den eneste store byge kom selvfølgelig lige præcis som vi skulle til at slæbe rifler og udstyr op på banerne.

Kl. 10.45 skød vi så 200m 2 gange, efterfulgt af en omgang hurtigskydning (flest mulige skud der rammer det sorte på 25 sekunder).
Jeg nåede at tømme det første magasin med 6 skud, men fumlede for længe med det næste magasin og så var tiden gået. Men med 6 træffere af 6 skud erfarede jeg senere at jeg alligevel var blandt de bedste... det vidste jeg ikke, så jeg gik glip af finalen... men skidt. Det var jo bare for sjov.

Jeg havde lagt skydetiderne så der var en 3½ timers middagspause, hvor vi hoppede i MINIen og kørte til brugsen i Tommerup efter noget middagsmad.
Og så ku jeg da heller ikke la være med at snige mig op på stævnekontoret og drille Poul Trolle lidt...

Kl. 15 gik det så løs på 300m, først med klasseprogram + kædeskydning efterfulgt af et nordisk program. Koncentreret masseskydning med en god stemning på banen! Det ka jeg li.

Efter skydning ku vi så slappe lidt af og gøre klar til aftenfesten. Der er kun 1 bruser til hhv. mænd og kvinder i Skallebølle. Så bad foregår på en ret social måde hvor vi tar et par bajere med til ventetiden og så ellers propper en flok mandfolk ind på et dampende varmt toilet og aftaler et kø-system for et par sekunder under bruseren. Det er lidt specielt, og man skal nok ikke være genert for at bade under de forhold. Hyggeligt er det i hvert fald.

Kl. 19 gik vi så med en sød pige i hver arm op til grisefesten. Teltet var noget mindre end sædvanligt, hvilket skyldes det dalende deltagertal som jeg synes er lidt trist.
Det sædvanlige sørgelige 6-mands orkester spillede op til dans og der var helstegt grissebasse på grillen. Og med fadbamser til 15,- og en flaske vin til en halvtredser var der lagt op til en rigtig hyggelig aften.
Jeg nåede da osse en enkelt dans, men ellers husker jeg kun noget med noget grøn gajol der blev hældt op i plastickaffekopper inden min hukommelse stoppede optagelserne...

Skallebølle fredag

Endelig kom dagen hvor jeg skulle afsted til Skallebølle... mit absolutte yndlingsstævne hvor der er dømt hygge og skydning hele weekenden.

Jeg kørte direkte fra arbejde og til Fredericia hvor jeg havde aftalt at hente Helle ved toget. Vi tog så hyggeturen over den gamle lillebæltsbro og landevejen til Skallebølle og straks vi kørte ind på området følte vi os velkomne af alle dem vi kørte forbi der vinkede genkendende til os.
Tonni og Stine havde allerede sat forteltet op på campingvognen så der var dømt afslapning inden vi skulle skyde 50m.

Nåede da lige en tur til grillbaren i Tommerup for at hente lidt aftensmad. Det ska jo til.
Skydningen gik egentlig ganske ok selvom jeg ikke var helt enig med skivedømmemaskinen og fik 2 point mindre end jeg selv havde talt det til...

Om aftenen hyggede vi i forteltet, og der blev ved med at dukke kendte ansigter op der lige stak hovedet indenfor en bajers tid, og vi nåede da også selv en tour-de-fortelt rundt og hilse på de andre inden vi gik til ro lidt over to

våd aften i skoven

Jeg havde egentlig aftalt med Henning at jeg ville ud og skyde 200m igen denne torsdag for lige at få pudset de sidste ting af inden Skallebølle.
Så selvom der netop var en Tordenbyge over byen, så kørte jeg ud i skoven og håbede på at vejen ikke var skyllet helt væk... det gik da.

Da jeg kom derud var Svend der trofast på pletten og havde halvvejs åbnet banen. Vi sad så en halv times tid og ventede på at Henning skulle dukke op, men det gjorde han ikke... underligt... han har ferie i denne uge så det ka da ikke være fordi han er kommet sent hjem fra arbejde...
også underligt at han heller ikke var på banen i tirsdags... hmm... ville egentlig gerne lige ha snakket med ham inden Skallebølle, men jeg ser ham jo nok derovre så.

Selvom den værste tordenbyge var ovre, så var der stadig en vand-dis hen over banen der gjorde sigtbarheden meget lav. Og selvom jeg ved at Svend gladeligt var kravlet i skyttegraven hvis jeg havde gjort den mindste intention om at ville skyde, så ku jeg ikke nænne at sende ham i ned i den våde grav. Jeg brugte den nedsatte sigtbarhed som undskyldning og hjalp istedet med at lukke banen igen og så blev der ikke noget skydning den aften.

Jeg kørte så hjem og satte 2 ekstra mellemstykker i kolbekappen på Saueren og fandt mit gamle Anschütz håndstop frem og satte på. Og så fik jeg pakket bilen med alt det som jeg sku ha med til Skallebølle - undtagen rifler som først kommer ud af boksen fredag morgen når jeg tar afsted.

5-skuds træning

Egentlig var jeg fuldt overbevist om at børnetræning startede op efter sommerferien idag og at jeg ville komme ned til et aktivitetsfyldt klubhus. Men da jeg kom derned var der kun Thomas der stod uden for og ventede på at der kom nogen med en nøgle.

Lidt senere dukkede en enkelt af vores trofaste veteranskytter op, men ellers var der fuldstændig mennesketomt og der var heller ingen opslag på døren om hvornår træning starter igen, som der ellers har været de tidligere år.

For Thomas blev det mest til rutinetræning og småjusteringer, og jeg havde fornemmelsen af at han var helt klar til at ta til Bisley. Er sikker på at han får en kanon oplevelse, og håber at det kan give ham et boost så han lægger lidt mere energi i sit skydetræning. Synes jeg fornemmer at gassen er ved at gå lidt af ballonen. Måske det bare er fordi Bisley pludselig stillede store krav til ham?

For mit eget vedkommende, så skød jeg en DDS 15 skuds serie. Og ikke andet. Ville lige prøve hvordan det var, og det føltes fuldstændig akavet at skyde så få skud og så næsten være færdig med at skyde inden jeg fik begyndt... Men så er jeg da klar til at skyde i Skallebølle i weekenden.

Biathlon aflyst

Jeg hørte i baren lørdag aften til grænsefesten at Biathlon arrangementet om søndagen var blevet aflyst... fandt ikke rigtig ud af årsagen, men jeg blev da lidt halv-ærgerlig.

Jeg lagde så mærke til at faldmålene slet ikke var kommet hjem til foreningen. Så enten må det være årsagen, eller også er det blevet aflyst med længere frist så de har kunnet nå at afbestille faldmålene, som skulle lånes i vingsted.

Hvis aflysningen var sket med længere varsel, ku jeg da godt ha tænkt mig at vide besked for så sent som fredag har jeg stået til en reception på Sergentskolen i Sønderborg og inviteret interesserede forbi på en kigger. Jeg håber da ikke der er nogen der er kørt forgæves til Kruså søndag eftermiddag.

Men ak - sådan går det ofte når man sætter nye skibe i vandet og overlader roret til andre... så går skibet straks på grund. Hvis jeg vil undgå hjertesorger over sådan noget, så må jeg nok holde op med at sætte flere skibe i vandet.

Et brag af en Grænsefest

For 10. år i træk har jeg været med som frivillig hjælper til Grænsefesten i Kruså.

Oprindeligt var det gennem skytteforeningen at jeg blev trukket med ind som hjælper så foreningen også kunne få del af overskuddet, der deles ud til de foreninger der har stillet hjælpere til festen.
Jeg var også med som frivillig når det blev holdt halbal i grænsehallerne, så jeg kom også hurtigt til at stå i baren ved grænsefesten. Det plejer at være rigtig sjovt at være med til.

Fredag aften var jeg kontrollør ved indgangen til teltet. Det var ikke en tjans jeg var særlig vild med, og jeg er osse lidt nervøs når jeg står der og skal kontrollere folk og i princippet mistænkeliggør alle dem jeg kontrollerer.
Der var en del der prøvede at snyde sig ind på den ene eller den anden måde, eller prøvede at komme ind selvom de ikke var fyldt 18. Men jeg tror jeg fik fanget de fleste og smidt ud. Der var dog nogle enkelte inde i teltet som tydeligvis ikke turde se mig i øjnene når jeg gik rundt i min røde vest og så autoritær ud. Men i selskab med 2 søde piger var dør-posten da til at overkomme selvom jeg blev noget øm i ryggen af at stå oprejst i så mange timer.

Lørdag skulle der så være damefrokost og jeg stod i baren hele aftenen. Der føler jeg mig meget bedre hjemme og får en helt anden kontakt med gæsterne end man gør ved indgangen.
Det blev så den mest heftige grænsefest jeg har oplevet og der var bare fuld knald på.
175 damer i høj stemning. Selvom det var 100 færre end sidste år så var stemningen meget højere, ikke mindst takket være bandet YoYo der spillede op til dans.
Kl. 22 blev dørene åbnet for mænd og alle andre og lige pludselig var teltet bare fyldt til bristepunktet og der var en stemning uden lige.
Selvom der kom flere frivillige hjælpere til var vi kraftigt underbemandet i baren og selvom vi inddrog vagter og afryddere til at hjælpe, så var der alligevel op til et kvarters ventetid for gæsterne før de ku få deres bestillinger. Det gav lidt sure miner men de fleste var forstående og ku godt se at vi gjorde hvad vi kunne.
At vi inddrog afrydderne betød så at teltet lignede en losseplads da først folk var gået og det tog ekstra lang tid at rydde op inden vi ku køre hjem i seng.

Jeg har været lidt bekymret for Grænsefestens fremtid, og havde hørt rygter om at hvis dette års grænsefest ikke gav overskud, så var det sidste gang det blev afviklet.
Men oven på denne lørdag aften er jeg overbevist om at der er god chance for et pænt overskud og håber da at vi igen næste år kan afvikle Grænsefest i Kruså. Jeg er i hvert fald med som frivillig hjælper - uanset hvilken foreningen jeg så støtter ved det!

Gul MINI på Sønderborg Kaserne

Sønderborg Garnisions Idrætsforening havde 75 års jubilæum og det er en af vores 26 medlemsforeninger i DDS Sønderjylland.
Vores formand Børge var på ferie, så jeg havde som næstformand vundet æren af at repræsentere amtsforeningen ved en reception på Sønderborg Kaserne og overbringe en gave.

Det var lidt akavet at køre ind på kasernen i min lille gule MINI og køre rundt blandt grønne og blå militærkøretøjer. Vagten hjalp mig med at finde parolesalen hvor receptionen blev holdt.
De var meget overraskede over at jeg kom, og var forundrede over hvordan det var kommet mig for øre at de holdt reception. Mon de ikke selv ved at de har sendt en indbydelse til kontoret?
Jeg havde taget et gavekort med til Fleggaard som gave. Ku ikke finde på bedre. Det kan de så brug til brugskunst eller til at købe øl og vin til næste fest.

Jeg mødte en af mine garderkammerater ved receptionen. Han havde gjort karriere i forsvaret og er idag kaptajn og ansat på Sergentskolen i Sønderborg.
Han sad også i bestyrelsen i SGI, så selvom jeg har lovet mig selv at skrue ned for amtsarbejdet, ku jeg ikke lade være med at fiske efter et samarbejde omkring noget biathlon og fik da en løs aftale om at vi skal finde ud af hvordan vi kan bruge hinanden og måske lave biathlon hvor sergenteleverne kommer som deltagere.
Hvis det lykkedes så er der jo næsten en deltagergaranti hvis vi arrangerer noget biathlon.
En repræsentant fra DMI (Dansk Militær Idrætsforening) så også gerne at der kom noget biathlon i civilt regi.

Ak ja... jeg kan åbenbart ikke lade være med at rode mig ud i en hel masse... men de bedste drøftelser får man ofte ved tilfældige møder over et glas vin, og det ville da være synd ikke at benytte lejligheden til noget kreativt.