fredag den 29. august 2008

afskedsreception for Flemming Hesselberg

efter at have kæmpet for DGI Sønderjylland gennem 17 år blev det tid for vores idrætschef, som også var forretningsfører for os skytter, at gå på efterløn og nyde sit opium... eller otium ;o)

Kontorpersonalet havde arrangeret en rigtig flot reception i SI centrets nye dansesal (der hvor der engang lå en skydebane). Der var kommet rigtig mange mennesker og der blev holdt rørende taler i stribevis der fortalte om Flemmings luner gennem tiderne.

Jeg havde som sædvanligt stramt program og efter 1½ times tid så jeg mit snit mellem to talere til lige at ta afsked med Flemming og smutte afsted videre til næste punkt på min dagsorden.

En kæmpe tak vil jeg også her i min blog give til Flemming. Set fra os skytters vinkel har du altid været en kæmpe støtte for os og dit otium skal være mere end velfortjent. Og så ved jeg at du ikke kan holde dig væk alligevel, så mon ikke vi får lejlighed til at nyde dit lune nærvær også i fremtiden? Vi ses :o)

Ingen kommentarer: